Derfor vil Vestens straf mod Putin også ramme Europa og Danmark hårdt

BRUXELLES: Når statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre europæiske ledere i aften samles til et hasteindkaldt krisetopmøde i Bruxelles, vil det være med en nagende vished om, at Vestens lovede ”massive” sanktioner mod Rusland også vil ramme os selv i Europa og i Danmark.

Selv om der naturligvis står lige så meget sikkerheds- og geopolitik på spil for USA, så er det væsentligt mere smertefrit for den amerikanske præsident, Joe Biden, at afskære de handelsmæssige og økonomiske bånd til Moskva.

Det er os her i Europa, der er Ruslands og Ukraines naboer.

Udsigten til at smadre den for Rusland så lukrative og politisk nyttige europæiske energiafhængighed har ikke fået præsidenten til at pakke våbnene væk.

Og det er Den Europæiske Union, der har gjort sig afhængig af en enorm energiimport fra Rusland, som i dag leverer omkring 40 procent af EU’s samlede gasforbrug.

Det tal er vel at mærke et gennemsnit for de 27 medlemslande, hvoraf mange er endnu mere afhængige. For Finland og en række østlige EU-lande er det over to tredjedele, mens det afgørende medlemsland Tyskland henter over halvdelen af dets gas i Rusland.

Tyskernes kæmpestore import af russisk gas kan få afgørende betydning for Danmark, som netop i disse år køber ualmindelig store mængder af Tyskland, fordi den danske egenproduktion af naturgas midlertidigt er næsten standset.

Det bliver dyrt, hvis Putin lukker for gassen

Derfor kan både danskerne og resten af Europas befolkning komme til at betale en høj pris – ikke blot sikkerhedspolitisk, men også økonomisk – for, at den russiske præsident har besluttet at invadere Ukraine.

Hvorfor skulle Vladimir Putin lukke for gassen, når Rusland jo netop tjener milliarder på den, kan man sige. Men spørgsmålet er, om tiden for den slags pragmatiske analyser nu er forpasset.

Putin har jo lige beordret en voldelig magtovertagelse af et demokratisk og suverænt land i Europa vel vidende, at det ville udløse en lavine af hårde økonomiske sanktioner.

Udsigten til at smadre den for Rusland så lukrative og politisk nyttige europæiske energiafhængighed har ikke fået præsidenten til at pakke våbnene væk.

Nu har Putin i stedet sendt en åbenlys udfordring til Europas ledere: hvor alvorligt mener I det, når I taler om historiske og massive sanktioner? Hvor meget er I parat til at sætte jeres egen dyrebare velstand, sikkerhed og effektivitet på spil?

Nye sanktioner skal skade Ruslands økonomi

Det er den udfordring, Mette Frederiksen og de andre europæiske ledere skal svare på i aften. På bordet vil der ligge forslag om en kraftig optrapning af de sanktioner mod russiske magthavere og banker, som allerede blev vedtaget tidligere på ugen – altså før, at invasionen af Ukraine var en realitet.

Det bliver den hårdeste pakke af sanktioner, vi nogensinde har gennemført.

Josep Borrell
EU's udenrigschef

Det kommende døgn vil vise, hvor hårdtslående og omfattende, de nye sanktioner bliver.

Allerede torsdag morgen, få timer efter de første eksplosioner i den ukrainske hovedstad, stod EU’s chefer frem og varslede en europæisk reaktion af hidtil usete dimensioner.

”Det bliver den hårdeste pakke af sanktioner, vi nogensinde har gennemført. Ruslands ledere vil opleve en isolation uden fortilfælde,” sagde EU’s udenrigschef, spanieren Josep Borrell.

Ved hans side stod kommissionsformand Ursula von der Leyen. Hun annoncerede, at EU nu vil gå efter at ”svække Ruslands økonomiske grundlag og evne til at modernisere.”

”Vi vil sigte efter strategisk vigtige sektorer i den russiske økonomi ved at blokere for adgang til teknologier og markeder, der er afgørende for Rusland,” sagde hun.

Er Europas ledere klar til en energikrise?

De allerede eksisterende sanktioner indefryser penge og forhindrer indrejse i EU for russiske nøglepersoner som for eksempel landets forsvarsminister og flere af Putins nærmeste rådgivere, men foreløbig ikke præsidenten selv.

De forhindrer også nogle russiske banker i at arbejde normalt på det europæiske finansmarked – men slet ikke alle Ruslands finansielle institutioner. Det kan ændre sig med den nye sanktionspakke, ligesom den også kan blive rettet direkte mod energisektoren og andre vitale dele af russisk industri og økonomi.

Selv hvis der skulle være ønsker på begge sider om at holde gashandlen åben, så kan det blive svært i praksis, når der er krig i Ukraine – og hvis Vestens finansielle afstraffelse af Kreml gør det vanskeligt for det statslige russiske gasselskab Gazprom at modtage betalinger for dets leverancer til europæiske lande.

Ikke desto mindre er det muligt, at de europæiske ledere nu anser situationen for at være så alvorlig, at de betragter en ny energikrise som en nødvendig pris at betale. Tysklands overraskende beslutning forleden om at standse åbningen af en ny stor gasrørledning under Østersøen, Nord Stream 2, kunne godt pege i den retning.

Dansk gasproduktion er midlertidigt stoppet

I så fald kan det skabe større problemer for også danskerne, end det ellers ville under normale omstændigheder.

Skæbnen vil, at timingen er meget uheldig for Danmark lige nu, fordi gasfeltet Tyra i Nordsøen er lukket ned.

Generelt er Danmark blandt de EU-lande, der er mindst afhængig af den russiske energi – blandt andet takket være vedvarende energi, og også fordi vi har en egenproduktion af naturgas.

Men skæbnen vil, at timingen er meget uheldig for Danmark lige nu, fordi gasfeltet Tyra i Nordsøen er lukket ned for at blive renoveret og genopbygget frem til 2023. Det betyder, at Danmark i øjeblikket er ualmindelig meget afhængig af importeret gas fra Tyskland – og meget af den gas kommer fra Rusland.

I det hele taget vil det stille Europa i en meget vanskelig situation med hastigt voksende energimangel, hvis de russiske gashaner bliver lukket af den ene eller den anden grund.

Ifølge den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles vil de europæiske gaslagre blive tømt i løbet af to-tre måneder, hvis de russiske leverancer stopper.

Forholdet mellem EU og Rusland er ødelagt

EU vil formentlig kunne klare sig året ud ved at købe mere gas andre steder som for eksempel Norge og nordafrikanske lande, eller mere flydende nedkølet gas (LNG) importeret på skibe fra primært USA.

Men allerede næste vinter og på lidt længere sigt vil Europa blive nødt til at ændre vores energiforbrug markant, fordi der ikke er gas nok.

”Et så enormt behov som 40 procent af vores gas kan ikke erstattes af nogen anden kilde,” sagde den tyske energiekspert Georg Zachmann fra Bruegel tidligere på måneden til Altinget.

Igen kan man spørge, om Vladimir Putin virkelig er interesseret i at smide Ruslands vigtigste eksport ud ad vinduet. Men han kunne jo også smide den andre steder hen end til Europa.

Set i lyset af den historiske krigshandling, som Ruslands leder satte i gang tidligt i morges, er det også spørgsmålet, om han ikke allerede har smadret det økonomiske forhold til EU for de næste mange år.

Det er en foruroligende overvejelse. For i så fald har Vladimir Putin ikke så meget at tabe mere – og han har ikke megen anden magt end den militære.