European Energy: Vigtige projekter vil forsvinde, hvis pristillæg fjernes

Af Knud Erik Andersen
Direktør, European Energy

Når man bevæger sig ude i verden, kan man ikke sige vindenergi uden at tænke på Danmark. Det kan vi takke modige og visionære politikere for, som prioriterede ressourcer til udvikling af vedvarende energi. Det har skabt en hel ny industri, som før coronakrisen havde gode tider.

Faktisk var tiderne særligt gode, fordi strømpriserne var på et historisk højt niveau, og vi kunne begynde at skimte muligheden for støttefri tider i horisonten.

Men tiderne har ændret sig. Strømpriserne har ændret sig markant som følge af faldende olie- og gaspriser. Det betyder, at vi nu mere end nogensinde før er afhængige af, at politikerne holder, hvad de har lovet, og holder fast i de stabile rammevilkår for de teknologineutrale udbud.

Men desværre lader det til, at Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet er blevet overmodige, fordi de mener, at markedet for danske VE-projekter allerede nu kan gennemføres uden pristillæg.

Det vil være ødelæggende for den grønne omstilling, hvis pristillægget fjernes. Faktum er, at når strømpriserne er så lave, som de er i dag, kommer der til at blive opført betydeligt færre sol- og vindprojekter, og den grønne omstilling vil dermed bremse op.

Faktum er, at når strømpriserne er så lave, som de er i dag, kommer der til at blive opført betydeligt færre sol- og vindprojekter, og den grønne omstilling vil dermed bremse op.

Knud Erik Andersen
Direktør, European Energy

Meget strøm for støttekronerne
I 2013 åbnede Anholt Havmøllepark, som sidenhen er blevet et lærebogseksempel på, hvordan for stor offentlig hjælp kan blive dyrt samfundsøkonomisk.

Staten gav støtte i omegnen af 1,12 kroner per kilowatttime som fastprisaftale. Det var meget dyrt, det gav politiske rystelser, og et meget stort PSO-bidrag blev pålagt vores private strømregning.

Vi står et helt andet sted i dag. Heldigvis. I dag kan man få meget grøn strøm for få offentlige kroner. De seneste vindende projekter i de teknologineutrale udbud har bevist dette.

Sol-, vind- og kystnære projekter krævede et offentligt tillæg på 0,02 kroner per kilowatttime. I vores husholdninger betaler vi omkring 2,20 kroner per kilowatttime for strømmen. Dermed tilbød industrien altså at levere den CO2-fri strøm til samfundet med et pristillæg på under én procent af den strømpris, som vi alle betaler.

En omkostning på mellem én og to procent for den grønne omstilling burde være en stor sejr for hele samfundet, og vi burde alle være glade for, at teknologien og udviklingen inden for den vedvarende energi er kommet så langt. Det skal vi fejre og udnytte – ikke afskaffe.

Aftaler skaber ikke et selvkørende marked
De, der taler for, at støtten skal fjernes, peger blandt andet på, at de såkaldte PPA-aftaler viser, at industrien kan klare sig støttefrit.

PPA står for Power Purchase Agreement og er en aftale mellem en virksomhed, som opfører vindmølle- eller solcelleparker, og aftaler, at strømmen sælges til en privat virksomhed.

European Energy er blandt de virksomheder, der har indgået allerflest, og de største af disse aftaler blandt andet med aktører som Google, Apple og RWE. Derfor kan jeg også med rette sige, at det er helt misforstået, at nye PPA'er alene kan erstatte et pristillæg fra staten med det nuværende strømprisniveau.

PPA'er indgås med udgangspunkt i den markedspris, der er på strømmen lige nu. Strømprisen er på få måneder faldet fra mellem 25 og 30 ører og ned til blot mellem 12 og 15 ører.

Analyser fra IEA viser, at de næste fire til fem år vil priserne forblive lave. Det er alt for lavt et niveau til, at der er økonomi i at indgå nye PPA-aftaler – og sådan vil det sandsynligvis være i flere år. Ifølge IEA tog det tre til fem år at få genoprettet elprisen efter finanskrisen.