Ida Auken: Her er 41 grønne grunde til, at du ikke skal stemme på Ellemann og Løkke

Sidst Venstre havde magten fra 2015 til 2019 – anført af Lars Løkke Rasmussen og med Jakob Ellemann-Jensen tvivlsomt placeret i miljøministeriet – forringede de dansk klimapolitik hele 41 gange.

De afsatte Klimarådets formand, og de lavede så graverende tilbageskridt i klimakampen, at Danmark i 2015 blev kåret som "Dagens fossil" ved klimatopmødet i Paris.

Nu står danskerne igen overfor et folketingsvalg, og Danmarks rolle i klimakampen skal afgøres. Skal vi gentage blå fejltagelser, og sætte kursen mod at blive dagens fossil 2023, eller skal vi fortsat føre an i den globale omstilling? Løkkes politiske resultater taler sit tydelige sprog. Blå blok leverer ikke grøn omstilling, men sort stilstand.

Klimavidenskaben har givet os ti år til at vende kurven for verdens CO2-udledning. Det er nu, det gælder. Vi kan ikke risikere at opgive det danske lederskab i klimakampen. Se bare til Sverige, hvor de borgerlige netop har vundet valget – allerede på regeringens første dag har man nedlagt Miljøministeriet.

Vi må ikke spilde fire år på borgerlig udenomssnak og landbrugsfredning. Danmark og verden har ikke brug for mere "gyllegate" og Lomborg-tænkning, men grønne visioner og handlekraft. Vi kan vise, hvordan man lykkes med en socialt balanceret grøn omstilling, som resten af verdens lande kan inspireres af.

Lad os huske på, hvad de borgerlige gjorde med det grønne område, da de havde magten og muligheden for, at vise det klimalederskab, de nu bedyrer at være garanten for

Ida Auken (S)
Folketingskandidat og tidligere miljøminister

Lad os kalde de borgerliges bluff

Klimakrisen går ikke i sig selv, men kræver at vi alle tager ansvaret på os. Det borgerlige Danmark prøver imidlertid at bilde danskerne ind, at de er lige så grønne som de grønne partier, der altid har stået og fortsat står på klimaets, miljøets og naturens side.

Men det er intet mere end politisk bluff, og det kan koste klimaet dyrt. Lad os derfor huske på, hvad de borgerlige gjorde med det grønne område, da de havde magten og dermed muligheden for, at vise det klimalederskab, de nu bedyrer at være garanten for:

1.  De droppede det nationale mål om at reducere vores CO2-udledning med 40 procent i 2030.
2.  De droppede udfasning af naturgas i el- og varmeforsyningen.
3.  De droppede kul-udfasningen i 2030.
4.  De droppede at genindføre et CO2-reduktionsmål, selvom Konservative sagde, det var en mærkesag.
5.  De droppede "Puljen til grønne ildsjæle", som jeg indførte i min tid som miljøminister. En pulje til at tage lokalt ansvar for klima og miljø.
6.  De placerede ikke Danmark sammen med de ambitiøse EU-lande i forhandlingerne om en ny europæisk klimalovgivning, der skal sikre, at EU lever op til Parisaftalen.
7.  De afskaffede "Grøn omstillingsfond", der skulle ruste danske virksomheder til fremtidens ressourceknappe økonomi.
8.  De droppede målsætningen om en fordobling af det økologiske landbrugsareal.
9.  De halverede EUDP-midlerne til forskning i grøn energiteknologi.
10.   De forlængede ikke bevillingen til det grønne nationalregnskab med sin finanslov i 2018.
11.   De nedsatte tre år i træk priserne på almindelige benzin- og dieselbiler, hvilket førte til øget CO2-udledning.
12.   De forhindrede en afstemning i Folketinget om borgerforslaget "Dansk klimalov nu", som mere end 67.000 danskere havde underskrevet.
13.   De afskaffede registreringsafgiften på pant og ejerskifte på privatfly.
14.   De modarbejdede de vigtige investeringer i den kollektive trafik, som indgår i Togfonden.
15.   De forsøgte at aflyse kystnære havvindmøller, og skabte dermed usikkerhed om investeringer i den danske vindmølleindustri.
16.   De afskaffede SR-regeringens forbud mod sprøjtning på naturbeskyttede arealer.
17.   De afskaffede SR-regeringens forbud mod gødning på de naturbeskyttede arealer.
18.   De fjernede afgiften på skadelige stoffer som PVC og ftalater.
19.   De afskaffede afgiften på PVC-folier.
20.   De stemte sammen med Ungarn, Tjekkiet og Rumænien imod et EU-forbud mod brug af giftstoffet neonikotinoider, som er stærkt skadeligt for bier.
21.   De afskaffede afgiften på foderfosfat til skade for miljøet.
22.   De forringede kontrollen med de små private drikkevandsforsyninger, selvom en stor del af de private boringer overskrider nitratgrænsen.
23.   De fjernede randzonerne, der beskyttede vandmiljøet mod kvælstofforurening.
24.   De fjernede den reducerede gødningsnorm, hvilket gav landbruget muligheden for at udbringe mere gødning, hvilket skader miljøet.
25.   De fordrejede tallene bag deres landbrugspakke sådan, at pakken fremstod grønnere end hvad forskerne kunne stå inde for. Den såkaldte "gyllegate"-skandale, der kostede Eva Kjer Hansen (V) posten som minister.
26.   De kopierede mere eller mindre et kommissorium om vedligeholdelse af vandløb fra landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, hvilket turede genopretningen af de danske vandløb.
27.   De sikrede ikke, at de grønne tiltag i landbrugspakken blev gennemført til tiden.
28.   De foreslog at udvide havbrugsproduktionen, hvilket ville føre til yderligere udledning af kvælstof.
29.   De ville tillade brug af glyphosat i en periode på ti år, selvom stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
30.   De forlængede ikke puljen til økologisk investeringsstøtte til kvæg og svinestalde.
31.   De forlængede ikke puljen til økologisk erhvervsudvikling, herunder modning af nye teknologier.
32.   De forlængede ikke puljen til økologisk udvikling, herunder afsætning af grønne produkter.
33.   De afskaffede puljen til økologisk investeringsstøtte, herunder i ny teknologi til jordbrugsproduktion.
34.   De afviste i første omgang at indføre et forbud mod sprøjtning i de boringsnære beskyttelsesområder, selvom Miljøstyrelsen vurderede, at dette ville give den bedste beskyttelse af vores drikkevand.
35.   De gik imod anbefalingerne fra vandrådene om udtagning af vandløb i vandplanerne, hvilket svækkede beskyttelsen af vandløbene mod forurening.
36.   De ville afskaffe kystnærhedszonen og dermed tillade byggeri langs de danske kyster.
37.   De indgav en rapport til FN, der tegnede et forkert billede af dansk naturs tilstand og fik massiv kritik herfor af en række grønne organisationer.
38.   De besparede bevilligede til statslig skovrejsning med 26 procent.
39.   De fældede et stort antal træer lige før de offentliggjorde hvilke skove i Danmark, der skulle udlægges til urørt skov.
40.   De droppede at have overblik over skovens natur, hvilket forskere frygtede ville have konsekvenser for dansk biodiversitet.
41.   De droppede at opstille ambitiøse naturmål, og de havde dermed ingen plan for at stoppe tilbagegangen i arterne.

Nu er det landbrugets tur

Dansk klimapolitik har aldrig rykket sig hurtigere og mere markant, end de sidste fire år.

Siden klimavalget i 2019 har vi lavet klimalov, handlingsplaner, indført CO2-afgift for industrien, oprettet ti nye naturnationalparker, planlagt energi-øer i både Nordsøen og Østersøen, der tilsammen vil kunne forsyne halvdelen af Europas befolkning med grøn strøm i 2030. Vi har lavet bindende politiske aftaler, der bringer os tre fjerdedele af vejen mod 70 procent-målsætningen.

Det er grøn omstilling i handling, og det er lykkedes takket være vores samarbejde med SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten – og ikke mindst takket være den massive folkelige opbakning, der hver dag vokser sig større til gavn for klimaet.