Lav kvotepris koster Danmark otte milliarder
Michael Hjøllund
JournalistMorten Øyen
RedaktørDe rekordlave priser på CO2-kvoter har ikke kun konsekvenser for den grønne omstilling. Frem mod 2020 går staten også glip af en milliardindtægt fra salg af klimakvoterne.
Det viser de seneste beregninger foretaget af Finansministeriet i forbindelse med vækstplanen, som Altinget.dk har fået indsigt i.
Da finansloven for 2013 blev indgået i november, var forudsætningen, at kvoteprisen i 2014 ville ligge på 72 kroner og stige støt til 175 kroner i 2020. Samlet set skulle kvotesalget i den periode levere 12,5 milliarder kroner til statskassen. Med de opdaterede beregninger er det tal nu reduceret til 5 milliarder kroner.
Samtidig oplyser Finansministeriet, at Danmark allerede i 2013 går glip af indtægter for 500 millioner kroner. I alt får Danmark altså 8 milliarder mindre ind fra kvotesalget frem mod 2020.
Fakta om EU's kvotesystem (ETS)
- Formålet med CO2-ordningen er at begrænse udledningen af drivhusgassen CO2. En CO2-kvote er bevis for retten til at udlede 1 ton CO2.
- Virksomheder, der er omfattet af kvotesystemet, skal "betale" for deres CO2-udledning, eksempelvis ved køb af kvoter. Disse sælges i alle EU-lande.
Prisen er bestemt af udbud og efterspørgsel. - Ordningen omfatter alle medlemslande i EU og tæller mere end 10.000 stationære produktionsenheder, heraf 380 danske.
- Medlemslandene står for at sælge en del af kvoterne. Pengene fra salget går i landenes statskasser.
Konservative kræver ny 2020-plan
De markant lavere forventninger til indtægterne fra kvotesalg får Konservatives finansordfører, Mike Legarth, til at forlange, at regeringen reagerer.
"Vi kræver, at regeringen fremlægger en opdateret 2020-plan, der medregner de samfundsøkonomiske konsekvenser af den lave kvotepris," siger han.
Mike Legarth mener, at de lave kvoteskøn er et udtryk for, at kvotesystemet ikke virker, og det skal regeringen forholde sig til. Både i forhold til Danmarks energipolitik, og når de lange linjer i økonomien lægges.
Vi kræver, at regeringen fremlægger en opdateret 2020-plan, der medregner de samfundsøkonomiske konsekvenser af den lave kvotepris.
Mike Legarth (K)
Finansordfører
Corydon: Alt under kontrol
Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser dog, at de nye beregninger bliver et problem for statskassen. Han mener, at regeringen har taget højde for de lave kvotepriser i forbindelse med sit udspil til en vækstaftale.
"Det lavere skøn for kvoteprisen er indregnet i Vækstplan DK, og dermed er der taget højde for det i de offentlige finanser frem mod 2020. Hvis kvotepriserne retter sig, kan vi endda være heldige at høste lidt ekstra skatteindtægter, men lad os nu se, hvordan markedet udvikler sig," skriver ministeren i et svar til Altinget.dk.
Bjarne Corydon oplyser samtidig, at han derfor ikke ser nogen grund til yderligere handling i sagen.
Artiklen fortsætter under grafen
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdGc3dDQ1RzhVbS04WlZhakpFRWV0N2c&transpose=1&headers=1&range=A1%3AJ4&gid=0&pub=1","options":{"curveType":"function","animation":{"duration":500},"pointSize":0,"backgroundColor":{"fill":"#FFFFFF"},"width":450,"lineWidth":2,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"slantedTextAngle":30,"slantedText":true,"minValue":null,"maxAlternations":1,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"vAxes":[{"title":"Kvotepris i Euro","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"booleanRole":"certainty","title":"Regeringens forventninger til prisen p\u00e5 CO2-kvoter ","height":320,"interpolateNulls":false,"domainAxis":{"direction":1},"legend":"right","useFirstColumnAsDomain":true,"tooltip":{}},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":true,"chartType":"LineChart","chartName":"Diagram1"} </script>
Kilde: Finansministeriet og Energistyrelsen
V: Energiaftalen smuldrer
Ifølge Venstre rejser regeringens nye tal spørgsmål om sidste års energiaftale. Den baserede sig på endnu højere kvotepriser, end der lå til grund for finansloven 2013.
"Finansministeriets tal viser, at grundlaget for energiaftalen smuldrer. Energiaftalen blev indgået med nogle helt andre forventninger til kvoteprisen. Derfor er det nødvendigt, at regeringen gør det klart, om forudsætningerne for aftalen stadig holder," siger Lars Christian Lilleholt.
Han mener, at den lave kvotepris rammer økonomien bag hele den grønne omstilling.
"Omstillingen til vedvarende energi bliver relativt dyrere, og derfor vil vi opfordre regeringen til at se på, om de klimamål, der er vedtaget, er for høje," siger han.
Finansminister Bjarne Corydon mener dog ikke, at de nedjusterede forventninger til kvoteprisen kræver ændringer i energiaftalen.
"Det forhold, at kvoteprisen aktuelt skønnes at blive lavere end hidtil antaget, kan efter regeringens opfattelse ikke begrunde ændringer af energiaftalen," skriver han.
Læs klima- og energiministerens vurdering af Finansministeriets nye kvote-beregninger her.
Læs Finansministeriets beregninger i forbindelse med Vækstplan DK her:
Finansministeriets beregning af, hvad lave kvoterpriser koster Danmark fra 2013-2020
Tallene sammenligner Vækstplan DK's nye skøn med de beregninger, der lå til grund for finansloven 2013, der blev udarbejdet i efteråret 2012.
2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | Sum | |
Mindreindtægt sammenlignet med finansloven 2013 (mia. kr.) | 0,5 | 0,7 | 0,8 | 1,0 | 1,1 | 1,2 | 1,3 | 1,4 | 7,5 |
Finansministeriets beregninger for CO2-kvotepris og kvotesalgsindtægter fra februar 2013
2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | |
CO2-kvotepris (euro/kvote) | 5,4 | 5,9 | 6,5 | 7,1 | 7,8 | 8,7 | 9,6 |
Kvotesalgsindtægt, mia. kr., løbende priser | 0,5 | 0,6 | 0,7 | 0,7 | 0,8 | 0,8 | 0,9 |
Finansministeriet oplyser, at skønnet for udviklingen i CO2-kvoteprisen baserer sig på den aktuelle CO2-kvotepris (der beregnes som et gennemsnit over en længere periode), der fremskrives med renteudviklingen tillagt en risikopræmie. Fremskrivningens resultat er en kvotepris på cirka 10 euro i 2020.