Med blåt landbrugsudspil har Ellemann bundet Pape til masten
Rød bloks drøm om at lave en grøn landbrugsaftale alene med Konservative i blå blok synes bristet med det borgerlige fælles landbrugsudspil. På substansen er der ikke meget nyt, men Rasmus Prehns (S) mulighed for at lande en bred aftale er blevet mindre.
Morten Øyen
RedaktørDet har stået klart længe. For at der kunne komme skub i landbrugsforhandlingerne skulle Venstre vise sin hånd.
Efter mere end 60 forhandlingsmøder og et ultimatum fra ministeren, der så ikke var et ultimatum, kom det længeventede udspil fredag morgen.
Fem borgerlige partier – Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige – står skulder ved skulder om det.
Det er et stærkt signal om blåt sammenhold, men også den hidtil stærkeste presbold på den socialdemokratiske regering og fødevareminister Rasmus Prehn: Afsæt flere penge til at hjælpe landbruget med den grønne indsats og drop drømmen om at lave en aftale med bare ét af de blå partier.
Dét parti har været Konservative, som man i rød blok har haft en formodning om kunne lokkes med i en mere grøn aftale sammen med den røde blok.
Oven på weekendens dobbeltinterview i Jyllands-Posten med partilederne Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V), hvor de afviste regeringens ultimatum til økonomien i landbrugsaftalen, var det håb blegnet. Nu, med det fælles udspil fra blå blok, må det regnes for dødt.
Pres på Venstre
Drivkraften bag udspillet er Venstre, der ellers tilbage i foråret varslede et selvstændigt udspil. Det kom aldrig. Officielt, fordi Venstre ventede på beregninger fra regeringens embedsmænd. Men der er nok mere til den fortælling.
Forhandlingerne handler om at gøre noget ved to centrale udfordringer for dansk landbrugsproduktion.
- Landbruget står for en stor udledning af CO2, der er årsag til klimaforandringer. De nuværende forhandlinger indgår derfor som en del af regeringens større klimahandlingsplan, der har til formål at opnå klimalovens bindende målsætning om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030.
- Landbruget står også for en stor udledning af kvælstof, der er en central årsag til iltsvind og fiskedød i det danske vandmiljø. Danmark er i den forbindelse forpligtet til at gøre noget ved problemet inden 2027 på grund af EU's vandrammedirektiv.
Forhandlingerne tager i øvrigt udgangspunkt i følgende to passager fra forståelsespapiret bag regeringen:
- "Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur."
- "Regeringen vil fremlægge en plan for implementering og efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv."
Vis mindre
Det er ikke en hemmelighed, at spørgsmålet om landbrugets miljø- og klimaindsats ikke er så nemt at få til at gå op i Venstre.
På den ene side er partiet rundet af et stærkt landbrugsbagland, der frygter, hvad politikerne i København kan finde på over for et presset erhverv. På den anden side er partiet på jagt efter vælgere, der mener klimakampen er afgørende for krydset.
Udfordringen er så at sige at kunne gå mod midten, uden at blive beskudt af sine egne.
Vejen frem er tilsyneladende at stå sammen i blå blok om et udspil, der ved første øjekast også kunne ligne et godt tilbud til Socialdemokratiet:
Udspillet matcher på overfladen regeringens reduktioner i drivhusgasser og kvælstof (Partierne har endnu ikke fremlagt de konkrete tal bag udspillet). Oveni vil det ifølge de blå partier fastholde flere arbejdspladser og den ekstra regning holdes inden for den milliard kroner, som regeringen selv vil afsætte til mere klimahandling med reformudspillet ”Danmark kan mere I”, eller kan finansieres med udlændingestramninger og råderum, som de blå partier foreslår.
Sætter ild til konflikterne
På substansen er der nærmest ikke noget nyt.
Det har hele tiden været kendt, at de blå partier ønskede flere penge til at hjælpe et presset landbrug, flere penge til udtag af lavbundsjorder og flere kollektive virkemidler til at overkomme kvælstofindsatsen, der især er det, der gør ondt på landbruget.
Alligevel sætter udspillet for alvor ild i alle de konflikter, der er i forhandlingerne.
For regeringens støttepartier er udspillet en våd klud i ansigtet. De synes allerede regeringens udspil er alt for uambitiøst – både når det gælder den konkrete klimaindsats, kvælstofindsatsen og den lange snor til de blå partier. Og de ser blå bloks udspil som dyrere og mere udvandet på kvælstofindsatsen.
SF, Radikale og Enhedslisten kræver mere eller mindre ultimativt bindende klimareduktionsmål og en skærpet miljøindsats, så der ikke skal fortsætte med at være tvivl om, Danmark kan leve op til EU’s krav til vandmiljøet. Og på begge dele kan støttepartierne minde regeringen om, hvad der er beskrevet i forståelsespapiret.
Også embedsværket er skeptiske over for de blå partiers udspil, og helt utraditionelt er der fredag eftermiddag blevet indkaldt til teknisk gennemgang af en "række faglige misforståelser" ovenpå oppositionspartiernes udspil i Fødevareministeriet.
Svært at lande bred aftale hos Prehn
Her vil en række af Rasmus Prehns’ topembedsmænd forklare, at de blå partiets udspil ikke hænger sammen i virkelighedens verden. Der er brug for en mere konkret indsats på kvælstofområdet for at leve op til EU’s krav, og udtag af lavbundsjorder er ikke det klima-kinderæg, det fremstår som i udspillet.
Efter sådan et træk bliver det vanskeligt at forestille sig, at fødevareminister Rasmus Prehn kan lande den brede landbrugsaftale, der fra dag 1 har været hans opdrag fra toppen af regeringen.
Det blå udspil er dermed også endt som den hidtil stærkeste presbold på at få flyttet forhandlingerne over til finansminister Nicolai Wammen (S), der har magten til at kunne åbne for pengekassen.
End game nærmer sig i forhandlingerne. Ellemann har fået Pape bundet til masten. Spørgsmålet er om skibet også kommer i havn.