Ny analyse: Kina kan beslutte, om Europa kommer i mål med den grønne omstilling
Kinas dominans på råstofmarkedet sætter EU’s grønne omstilling i en sårbar situation, lyder det i en ny analyse fra Tænketanken Europa. Men det er faktisk muligt at vride sig fri af afhængigheden.
Frida Flinch
JournalistRuslands invasion af Ukraine har givet Danmark og resten af Europa en akut påmindelse om, hvor risikabelt det kan være at gøre sig afhængig af ét lands energiressourcer.
Men mens det russiske gas-chok efterhånden har lagt sig, er en ny bekymring begyndt at volde de europæiske politikere store kvaler.
Er Europa i gang med at gøre sig lige så kritisk afhængige af Kina? Kræver den fremtidige forsyning af vindmøller, solceller og elbiler, at en af vores største geopolitiske rivaler er villig til at sælge råstoffer til os?