Nyt Europa på femåret for COP21: EU er helt afgørende for klimasucces

EU's beslutninger inspirerer
Hvis nogen stadig er i tvivl om, hvor meget det betyder globalt, at EU tør tage store beslutninger, bør man lægge mærke til, hvad der er sket, siden EU-landene i år meldte ud, at vi vil være klimaneutrale i 2050.

Kort efter meldte Japan og Sydkorea ud med samme mål. Og derefter kom Kina med 2060 som deres mål. USA's kommende præsident, Joe Biden, ønsker 2050 for USA, og en række andre lande som for eksempel New Zealand har også meldt 2050. Ja, selv Ruslands præsident, Vladimir Putin, skulle være i gang med at undersøge, hvad det vil betyde for Rusland. 

Og EU-Kommissionen har gjort et flot hjemmearbejde, som faktisk også skal fejres i dag, hvor det er et år siden, at European Green Deal blev offentliggjort. Eller Den Grønne Pagt, som den kaldes.

Et forsøg på at leve op til løfterne om "transformativ ændring" af Europa i løbet af de næste ti år. Når vi ser på det et år efter lanceringen, ser pagten stadig imponerende ud.

Det mest grønne politiske initiativ, som vi har set til dato, med helt afgørende betydning for verden, men bestemt også for herhjemme. 

Danmark skal holde ambitionsniveauet oppe
Det handler om klima, klimatilpasning, biodiversitet, industripolitik, kemikalier, luftforurening, cirkulær økonomi, handelspolitik, fødevarer, udenrigspolitik og, ja, også økonomiske instrumenter.

Ikke alt er foldet ud endnu, men lad os bare nævne et par områder, hvor det tegner stort. Udbygning af havvind, så vi i 2030 har femdoblet kapaciteten og i 2050 25 gange så meget.

30 procent af både hav – og landarealet beskyttet i 2030 med ti procent hav og ti procent land som "vild natur", ret til reparation af varer, halvering af pesticidforbruget og så selvfølgelig en klimalov, klimaneutralitet i 2050 og måske 60 procents drivhusgasreduktion i 2030. 

For Danmark bør det blive en hovedprioritet at holde ambitionsniveauet i EU-kredsen oppe på alle parametre. Kaste alle kræfter ind for at modvirke de svækkelser, som vi allerede er ved at se – for eksempel når det gælder landbrug – når landenes regeringsledere tager over.

Skabe så mange grønne alliancer med civilsamfundene i Europa og også med Europa-Parlamentet, hvor flertallet ofte – men jo ikke altid – vil støtte en folkelig grøn linje. 

Kræver et stort udviklingsarbejde
Hvis den grønne omstilling skal blive en realitet med det ambitionsniveau, der ligger i at kalde den "transformativ," som EU-Kommissionen gør – vel det samme, som når Det Europæiske miljøagentur taler om behovet for "systemiske ændringer" – så kræver det et stort udviklingsarbejde for at ændre de økonomiske instrumenter. Eller regnemodeller, som vi mest kalder det herhjemme.

Der er takter i den grønne pagt med tanker om at kigge på vækst -og stabilitetspagten, om at geare det europæiske semester, så det tager klima- og miljømål lige så alvorligt som de økonomiske parametre.  At begynde at arbejde med begrebet "naturkapital" samt benytte skattesystemet til grøn omstilling. Men her mangler der både politikudvikling og sikkert også vilje, når det kommer til stykket.

Derfor en opfordring til Folketinget og regeringen om at sætte ekstra tryk på en sådan proces. Jeg tror ikke, at den transformative ændring lykkes, hvis den ikke følges op med økonomiske instrumenter, så vi får de rigtige priser, hvor alle omkostningerne er indregnet, og hvor der styres målrettet efter de grønne mål med samme styrke som økonomiske mål.