Professorer: Kan køerne redde os fra klimakatastrofen?
Komøg er et kinderæg af goder for klima og landbrug ifølge ny forskning fra Californien. Om det kan være nok til at modvirke klimakrisen, løfter professorerne Jacob Torfing og Eva Sørensen fra Roskilde Universitet sløret for med de foreløbige resultater i denne kronik.
Jacob Torfing
Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde UniversitetEva Sørensen
Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUCNy forskning fra Californien dokumenterer, at spredning af kompost lavet af komøg på verdens store græsningsarealer kan opsuge store mængder CO2 fra luften og bidrage til at sænke temperaturen i atmosfæren.
De banebrydende resultater er skabt gennem et netværksbaseret samarbejde mellem forskere fra UC Berkeley and UC Extension, lokale ranchejere, offentlige myndigheder og en række NGO’ere med det uafhængige Carbon Cycle Institute i spidsen. Den lokale samskabelse af grønne landbrugsløsninger i Marin County er genstand for et dybdegående casestudie, som vi udfører sammen med en række amerikanske forskere.
Vi løfter her sløret for de foreløbige resultater.
Kulstoffets kredsløb
Løsningen af klimakrisen kræver, at vi forstår klodens kulstofkredsløb.
Big Bang skabte en jordklode med en bestemt mængde kulstof, som fordeler sig med skiftende vægt mellem:
a) Luftens CO2
b) Levende organismer som mennesker, dyr og især planter, der skaber sukker gennem fotosyntese
c) Kulstofforbindelser i jorden
d) Fossilt kulstof i form af diamanter, kul og olie skabt under stort tryk
e) Kulsyre i havet
Der foregår en stadig udveksling mellem de forskellige kulstoflagre, men mennesket har skabt en alarmerende ubalance.
Årsagen til klimakrisen er i store træk, at skovrydning, pløjning og ikke mindst afbrænding af enorme mængder af kul og olie har øget luftens mængde af CO2, så varmen fra solen har sværere ved at slippe ud af atmosfæren.
Problemet er kort fortalt, at kulstof er flyttet fra b, c og d til a. Resultatet er en stadig opvarmning af atmosfæren med tørke, oversvømmelser, hedebølger og ekstremt vejr som ødelæggende konsekvenser, der vil ramme os alle.
Opbakning til klimahandlinger
Man kan let blive skræmt af klimakrisens konsekvenser. Mange føler sig afmægtige, og en stigende del af befolkningen forsøger individuelt at handle mere klimabevidst ved at blive veganere, stoppe med at flyve, købe elbil med videre. Behovet for at handle har også ført til store klimademonstrationer. Både den individuelle og kollektive klimahandling er vigtig, fordi den lægger pres på verdens regeringer.
Hvis landbruget omlægges i stedet for at blive nedlagt, kan det blive en af nøglerne til at løse klimakrisen
Jakob Torfing og Eva Sørensen
Professorer, Roskilde Universitet
Samtidig er der dog ikke tvivl om, at der er brug for store systemiske ændringer, hvis vi skal klare skærene. Vi skal have mere vedvarende energi i form af sol, vind og jordvarme og omlægge vores produktions- og transportsystemer så fossilt brændstof udfases.
De senere år har der været stor debat om landbrugets klimaaftryk. Det industrielt baserede landbrug er bestemt skadeligt for klimaet. Men måske kan landbrug ende med at gå fra en skurke- til en helterolle? Det tyder nye eksperimenter i Californien på.
Hvis landbruget omlægges i stedet for at blive nedlagt, kan det blive en af nøglerne til at løse klimakrisen. Og der er hverken brug for store offentlige investeringer eller teknologiske innovationer. Der handler helt lavpraktisk om godt landmandskab med fokus på forbedring af jordkvaliteten.
Køer kan modvirke klimakrisen
The Marin Carbon Project i Californien har de sidste ti år eksperimenteret med at lave gylle fra dyrehold om til kompost og har gjort en bemærkelsesværdig opdagelse.
Når komposten spredes ud over de bakkede græsningsarealer, igangsættes en dynamisk proces, hvor atmosfærens CO2, vand og næringsstoffer via fotosyntesen opsættes til sukker i græsset, hvilket efterfølgende fører til lagring af kulstof i jorden. Græsmarkerne forsætter sådan set med af afgive CO2, men jorden opsuger mere CO2, end den afgiver (se Mayer et al., 2018; Ryals et al., 2015).
Målinger af CO2 optagelsen i jorden viser, at spredning af bare en halv tomme kompost på markerne vil lagre et ton CO2 per hektar om året i en periode på 30 år. Hvis der lagres et ton CO2 per hektar på halvdelen af Californiens græsningsarealer, vil det årligt opsuge CO2 svarende til, hvad hele den californiske befolkning og industri producerer på et år. Hvis der spredes kompost på et større areal, tyndes atmosfærens CO2 og klimakrisen modvirkes.
Omdannelsen af køernes og eventuelt andre husdyrs gylle til kompost, der løbende iltes og tilsættes trækulsspåner, begrænser metangasudslippet med op til 84 procent. CO2 oplagringen i jorden fremmes af roterende græsning.
Det er samtidig værd at bemærke, at kompost ikke kun fører til CO2 lagring, men også til øget plantevækst på omkring 40-70 procent, bedre jordkvalitet og bedre vandkonservering. Kompost er et sandt Kinderæg.
Køerne er altså med til at redde planeten.
Hvad med Danmark?
Skeptikere vil med det samme indvende, at Danmark ikke har store græsningsarealer, der kan anvendes til "carbon farming’" Det er sandt nok, men kompost kan også spredes på marker med afgrøder og skabe den samme effekt, hvis markerne ikke pløjes og frøene stikkes ned i jorden. Det sker allerede mange steder i USA.
Men danske landmænd spreder jo allerede deres gylle ud på marken. Giver det ikke samme effekt? Det har the Marin Carbon Project allerede testet, og resultatet er, at gyllespredning også øger kulstoflagringen på markerne, men at den positive effekt over tid opvejes af frigørelsen af klimaskadelige nitrogenoxider.
Kan man så ikke bare lave biogas af gyllen? Jo, men det øger produktionen af drivhusgas i stedet for at lagre kulstof i jorden.
Samskabelse af grønne løsninger
The Marin Carbon Project blev initieret i 2007 af en lokal ranchejer, der var optaget af at løse klimakrisen. Han kontaktede en miljøinteresseret landbrugskonsulent, en lokal offentlig landbrugsmyndighed og nogle forskere fra UC Berkeley.
I 2012 stod det klart, at kompost havde en meget positiv klimaeffekt, og man begyndte derefter at lave individuelt tilpassede "Carbon Farm Plans" for de lokale kvægfarme, hvor ny beplantning, kompostspredning og mådeholden pløjning bidrager til en betydelig CO2 lagring
Jakob Torfing og Eva Sørensen
Professorer, Roskilde Universitet
Kredsen af aktører blev langsomt udvidet med en række NGO’er i takt med at lokale eksperimenter målte og sammenlignede kulstofindholdet i jorden på marker, der var pløjede, havde fået tilført kompost, eller var braklagt (kontrolgruppen). CO2 lagringseffekten af kompostspredning blev yderligere testet på tre andre landbrug med forskelligt klimatiske- og jordbundsforhold.
I 2012 stod det klart, at kompost havde en meget positiv klimaeffekt, og man begyndte derefter at lave individuelt tilpassede "Carbon Farm Plans" for de lokale kvægfarme, hvor ny beplantning, kompostspredning og mådeholden pløjning bidrager til en betydelig CO2 lagring.
De lokale aktører har samarbejdet om at udtænke og gennemføre eksperimenterne, offentliggøre resultaterne og omsætte dem til planer, der kan implementeres og spredes. Aktørernes forskellige kompetencer, erfaringer og viden har bidraget til at skabe gensidig læring og innovation. Finansieringen er tilvejebragt ved at kombinere offentlige og private finansieringskilder.
Interesse fra Det Hvide Hus
Aktører har undervejs brugt mange kræfter på at påvirke politiske og administrative beslutningstagere på regionalt, statsligt og føderalt niveau, så landbrugets bidrag til CO2 lagring blev anerkendt og støttet politisk og økonomisk. For kort tid siden kom der så en opringning fra Det Hvide Hus. Biden-administrationen har fået øje på de nye muligheder for kulstoflagring og vil sætte fut i landbrugets omstilling til "carbon farming".
Samskabelsen af innovative grønne løsninger i Californien er ikke nogen enlig svale.
Der er lignende projekter overalt i verden, hvor lokale offentlige og private aktører går sammen om at løse presserende miljøproblemer og fremme bæredygtige løsninger. Forskningsprojektet GOGREEN laver casestudier i 25 lande for at finde ud af, hvilke styringsfaktorer der bidrager til at understøtte samskabelsen af den grønne omstilling.