Se kortet: Fire emner er vigtigere for europæerne i valgkampen end klima
Nye tal viser, at fire emner har overhalet klimaet på de europæiske vælgeres dagsorden op til EU-valget. I Danmark er det forsvar og sikkerhed, der har stjålet rampelyset fra klimaet.
Frida Flinch
JournalistNår europæerne skal sætte deres kryds til europaparlamentsvalget, er det for størstedelen ikke med klimaforandringerne i tankerne.
Klimaet bliver nemlig trumfet af en række andre emner, når europæerne skal prioritere de vigtigste dagsordener under valgkampen. Faktisk ligger klimaet som nummer fem på den liste.
Det viser en måling foretaget af målingsinstituttet Eurobarometer fra februar til marts 2024.
De adspurgte er blevet bedt om at vælge op til fire emner, der bør prioriteres inden den store stemmedag.
Og samlet set har 27 procent af europæerne valgt "indsatsen mod klimaforandringerne" som ét af de fire emner.
Danmark er et af de lande, som trækker gennemsnittet op. Halvdelen af danskerne har nemlig valgt klimaet, og det er dermed kun svenskerne, som holder klimafanen endnu højere med over halvdelen af de adspurgte.
Men også i Danmark bliver klimaet overhalet. Over halvdelen af danskerne har valgt forsvar som et vigtigt emne at diskutere.
Det samme billede tegner sig i resten af Europa, hvor klimaet bliver trumfet af en række dagsordener.
Ifølge Rune Stubager, der er valgforsker på Aarhus Universitet, er det ikke overraskende.
"Der er kommet andre emner, der konkurrerer om opmærksomheden. Vi har både haft en pandemi, krig og inflation," lyder det fra valgforskeren.
Det er alt sammen sket siden valget i 2019. Ifølge Stubager fyldte klimaet bare mere for fem år siden, da "der var klimavalget herhjemme og klimamarch i gaderne".
Det allervigtigste for de adspurgte er bekæmpelse af fattigdom, som 33 procent af europæerne har valgt som ét af de fire vigtigste dagsordener.
Målingen er udarbejdet af Eurobarometer for EU i anledningen af europaparlamentsvalget. Spørgsmålene er stillet til 26.411 deltagere fordelt over alle EU's medlemslande. Indsamlingen af data blev foretaget i perioden februar 2024 til marts 2024. Målingen blev publiceret i april 2024.
Derefter vil europæerne diskutere sundhedsvæsenet. Og på en fælles tredjeplads kommer arbejdsløshed og forsvar.
Det er særligt i Øst- og Sydeuropa, at dagsordener som fattigdom, sundhedsvæsenet og arbejdsløshed bliver prioriteret, mens nabolandene til Rusland vil diskutere forsvar.
Flest danskere peger på forsvar
Men ønsket om at sætte fut i forsvarsdiskussionen strækker sig til flere lande end Putins naboer.
Samlet set har 31 procent af de adspurgte valgt den kategori, som ét af de fire vigtigste emner. Og det er nok til at slå klima-dagsordenen.
Faktisk er Danmark det land i EU, hvor den største procentdel af befolkningen har valgt "EU’s forsvar og sikkerhed".
Mere præcist 56 procent af danskerne.
Udover Danmark er dagsordenen også vigtigst for borgerne i Tyskland, Holland, Finland, Polen, Tjekkiet, Estland, Letland og Litauen.
Men det er ikke kun de fremtidige vælgere, der prioriterer forsvaret højere end klimaforandringerne.
I DR-programmet 'Mød partierne' blev spidskandidaterne til valget spurgt, om de frygter Putin eller klimaforandringerne mest.
Syv ud af elleve svarede Ruslands præsident. Kun Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre svarede klimaforandringerne, mens Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti svarede "masseindvandring".
Østeuropæere vil ikke snakke klima
Klimaforandringerne får en samlet femtepladsen blandt europæerne, men for svenskerne vinder dagsordenen førstepladsen.
Sverige er nemlig det eneste land, hvor "indsatsen mod klimaforandringerne" er det emne, som allerflest af borgerne har prioriteret.
Men det billede så væsentlig anderledes ud inden valget i 2019.
Ifølge en meningsmåling lavet af Eurobarometer op til det forrige europaparlamentsvalg, var klimaet den vigtigste dagsorden i både Holland, Danmark, Finland, Belgien, Luxembourg, Tyskland og Sverige.
Selvom der skal tages højde for usikkerheder i sammenligningen mellem målingen fra i år og i 2019, kan det tyde på, at der er sket en udvikling i europæernes placering af klimaet.
Det er særligt i Østeuropa at "indsatsen mod klimaforandringerne" ikke er en høj prioritet i denne omgang.
I Letland har seks procent peget på indsatsen mod klimaforandringerne.
Og i Bulgarien, Tjekkiet og Estland er det ti procent af borgerne, mens det på Cypern er ni procent.
Det, som netop de lande i stedet kerer sig om, er i høj grad arbejdsløshed. Både på Cypern, i Bulgarien, Estland og Letland har knap halvdelen valgt kategorien "støtte til økonomien og skabelse af nye jobs".
Til sammenligning har 12 procent af danskerne og 19 procent af svenskerne valgt samme kategori.
Valgforsker Rune Stubager peger på en mulig årsag til, at flere lande i Syd- og Østeuropa ikke peger på klimaforandringerne som et af de vigtigste dagsordener.
"Nogle oplever derfor et velfungerende klima som en luksus ting, hvis man selv har svært ved at finde ud af, hvordan man klarer dagen og vejen – og helbredet," lyder det fra valgforskeren.
Arbejdsløshed, et sundhedsvæsen, der ikke fungerer, og fattigdom er problemer, der skal løses nu og her, vurderer Rune Stubager. De mennesker, der lever med den hverdag, ser i stedet klimaet som en udfordring på længere sigt.
"Derfor tror jeg, at klimaet har lettere ved at glide i baggrunden," siger han.