SF: EU-udspil risikerer at ende med skrivebordsgrønt og dårlige løsninger
Før EU's grønne industriaftale gennemføres, bør listen over, hvad der betegnes som "grønt", revideres grundigt. For det er en falliterklæring, at naturgas er klassificeret som grønt og bæredygtigt af EU, skriver Kira Marie Peter-Hansen.
Kira Marie Peter-Hansen
MEP (SF) 2019-EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, har præsenteret et forslag til en grøn aftale for Europas industri. Planen er et modsvar til USA's ditto og skal sætte skub i den grønne omstilling gennem investeringer til eksempelvis grønne energiprojekter.
Som forkvinden selv udtrykte det, har Europa nu en unik chance for at føre an klimamæssigt med fart og ambitioner, samt sikre Europa en førende position på det voksende marked for net-zero-teknologi.
Hensigten og ordene er gode, for Europa har både styrke nok og et ansvar for at være frontløber, når det kommer til den grønne dagsorden. Overordnet set, er det positivt, at EU for alvor stempler grønt ind på industriområdet. Men der er flere dele, der skal forbedres, hvis det skal have fuld effekt.
Fællesfinansierede projekter
For eksempel er det positivt, hvis flere kan opkvalificere sig inden for den grønne sektor. Men der mangler helt basale sociale krav. For hvis man skal kunne få gavn af de massive, grønne investeringer, skal man også kunne sikre gode arbejdsforhold og -vilkår.
EU's liste over, hvad der kan betegnes som "grønt", skal revideres grundigt
Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af EU-Parlamentet
Derfor bliver det også essentielt, at de rigtige instrumenter bliver taget i brug for at hjælpe industrien og redde klimaet.
Vi skal undgå, at der bliver givet grønt lys til at åbne helt op for de nationale statsstøttehaner. Ellers risikerer vi, at Danmark og andre små eller fattige lande sakker bagud.
I en åben og mindre økonomi som vores skal vi være påpasselige og fokuserede med statsstøtte. Ellers risikerer vi at skævvride markedsvilkår og holde nogle landes virksomheder uberettiget nede.
Vi bør i stedet facilitere fællesfinansierede projekter, der sikrer lige vilkår og rettigheder for investeringer, uagtet om projektet ligger i Slagelse eller Bukarest. Og det skal gå stærkt, for tiden, hvor man kunne tillade sig at være fodslæbende på det grønne område, er forbi.
Samtidig kræver det, at kriterierne for at søge om grøn støtte er gennemsigtige og tydeligt definerede.
Skrivebordsgrønt
Det betyder blandt andet, at EU's liste over, hvad der kan betegnes som "grønt", skal revideres grundigt. Jeg ser det for eksempel som en klokkeklar falliterklæring, at naturgas er klassificeret som grønt og bæredygtigt af EU.
Der skal være garanti for, at de europæiske skattekroner kun går til grønne investeringer, der reelt gavner kloden. Ikke skrivebordsgrønt og dårlige midlertidige løsninger, der stadig skader planeten.
Andet vil være helt sort. Hvis von der Leyen holder ord, når hun holder taler om, at vi skal være verdens første klimaneutrale kontinent, skal vores skattekroner bruges meget bedre – og grønnere.
Derfor skal vi droppe de sorte tilskud og i stedet kanalisere støtten over til de grønne investeringer. Det skal være slut med at støtte fossile projekter/finansiere vores egen undergang.
EU-Kommissionens udspil kom i kølvandet på USA's Inflation Reduction Act. Selvom mange ser det som et modsvar, så har jeg forhåbninger om, at det i stedet bliver til et med-svar og startskuddet til en grøn EU-æra. Det kræver bare, at vi tør tage de ægte grønne valg.