Swappie-chef: Trods gode grønne ambitioner skuffer Klimarådets statusrapport

De fremstillede løsninger i Klimarådets statusrapport er for snæversynede og uambitiøse. Problematikken ved elektronisk affald og cirkulær økonomi udelades fuldstændig i rapporten, selvom det er nogle af de mest lavthængende frugter på klimatræet, skriver Casper Holmgaard Andersen.

I Klimarådets rapport fra 2022 var cirkulær økonomi et centralt område på dagsordenen, og jeg undrer mig derfor over, hvorfor det ikke fylder noget i dette års rapport, spørger Casper Holmegaard Andersen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Casper Holmgaard Andersen

Dansk Landechef, Swappie

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I slutningen af februar præsenterede Klimarådet sin statusrapport for 2023, der som navnet antyder, gør status over regeringens klimaindsats og kortlægger, hvor langt vi er i den grønne omstilling herhjemme.

Statusrapporten er derfor en kærkommen lejlighed til at vurdere, om vi som nation takler den globale klimakrise godt og effektivt, og hvorvidt vi skal genoverveje de bæredygtige initiativer, vi iværksætter i staten.

Problemet er bare, at Klimarådet overser en række udfordringer og gør enkelte problematikker til hele omdrejningspunktet for klimakrisen. Samtidig udelades håndgribelige løsningsforslag, som kunne medføre positive forandringer og medvirke til at opfylde reduktionskravet.

Storforbrug af elektronik medfører affaldsproblematik

Det gælder eksempelvis, når det kommer til elektronisk affald, som udgør en alvorlig trussel mod miljøet. For selvom e-affald kun er to procent af verdens affald lige nu, så er det den hurtigstvoksende og repræsenterer 70 procent af alt farligt affald.

Vi lever i en brug-og-smid-væk-kultur, som udgør en stor del af problemet, og derfor mangler der samtidig fokus på cirkulær økonomi i rapporten og ikke mindst i debatten, når der skal findes langsigtede løsninger.

Det er nødvendigt at øge befolkningens bevidsthed om e-affaldets muligheder og begrænsninger for at sørge for, at affaldet håndteres på en bæredygtig måde.
Casper Holmegaard Andersen
Dansk landechef, Swappie

E-affald er en voksende udfordring i vores samfund, da vores øgede forbrug af elektroniske apparater fører til en stigning i mængden af elektronisk affald. Og udover en stigning i mængden af affald medfører det også en række miljømæssige og sundhedsmæssige udfordringer.

Elektroniske apparater indeholder en masse farlige kemikalier, som forårsager alvorlig forurening, når det sendes til affald, hvis elektronikken ikke håndteres korrekt. Kemikalierne kan forurene jorden, grundvandet og øge mængden af skadelige partikler i luften, samtidig med at det skader vores økosystemer og folkesundheden.

Det sundhedsskadelige element er usynligt for befolkningen, men da elektronik indeholder materialer som bly, kviksølv og cadium påvirker det befolkningens helbred negativt, hvis vi udsættes for stofferne over en længere periode, ligesom vi har set det med PFAS. Det er særligt noget, vi ser i tredjeverdenslande.

Udover de belyste miljø- og sundhedsproblemer er e-affald roden til et massivt ressourcespild. Og selvom der findes en masse skadelige kemikalier i elektronik indeholder elektronik også en række værdifulde metaller og materialer, som kan genanvendes.

Læs også

Regeringen vil nå klimamålet i 2025 med udskældte biobrændstoffer og større lastbiler

Derfor er det nødvendigt at øge befolkningens bevidsthed om e-affaldets muligheder og begrænsninger for at sørge for, at affaldet håndteres på en bæredygtig måde. Det betyder også, at det er nødvendigt at få cirkulær økonomi på den politiske dagsorden, da mange gode materialer går tabt hver eneste dag.

I EU er det over halvdelen af alt elektronik, der ikke bliver genbrugt, og ender i vores affald og 26 ud af 28 medlemsstater når ikke målet for e-affald, samtidig med at vi oplever overforbrug af jordens ressourcer.

Cirkulær økonomi er en del af løsningen

Rapporten konkluderer det åbenlyse - at vi skal til at indføre nogle drastiske tiltag for at kunne nå vores 2030-mål - og i øvrigt også vores 2025-mål. Så hvorfor er cirkulær økonomi pludselig blevet et nedprioriteret område?

I Klimarådets rapport fra 2022 var cirkulær økonomi et centralt område på dagsordenen, og jeg undrer mig derfor over, hvorfor det ikke fylder noget i dette års rapport?

Jeg holder fast i, at det er helt afgørende, at vi indtænker cirkulær økonomi som en del af løsningen, når vi taler om at reducere vores forbrug og for at være mere bevidste om vores vaner. Det handler om, at vi er nødt til at genbruge ressourcer og reducere affald.

Politikerne bør opfordre til, at der på EU-plan bliver skubbet på for, at alle produkter bliver designet og produceret med ‘right to repair’- tankegangen fra start,
Casper Holmegaard Andersen
Dansk landechef, Swappie

Kort sagt handler den cirkulære økonomi om ikke at fælde et træ og plante et nyt - men ikke fælde det i første omgang.

Jeg tror desværre, at Klimarådet har ret i, at Danmark ikke forventes at opfylde EU's nye krav med den eksisterende politik, vi fører. Vi mangler nemlig stadig at reducere 18 millioner tons CO2 fra 2021 til 2030.

Alene hos Swappie har vi fået verificeret, at en istandsat iPhone fra os reducerer CO2-aftrykket med 78 procent. Derfor er Klimarådets løsning, at vi har brug for flere handlinger for at opfylde vores forpligtelser. Generelt er EU’s klimapolitik i hastig udvikling, og mange direktiver bliver strammet op i disse år.

Læs også

Regeringen vil have Danmark ud af energitraktat

Derfor vil jeg håbe på, at dansk klimapolitik snart skal forholde sig til et nyt direktiv, der vil sørge for, at Danmark også bliver pålagt at tænke i cirkulær økonomi udover blot at indskrænke fantasien til, at energibesparelse er den eneste vej til en grønnere fremtid.

Politikerne bør opfordre til, at der på EU-plan bliver skubbet på for, at alle produkter bliver designet og produceret med ‘right to repair’- tankegangen fra start, så den cirkulære økonomi bliver tænkt ind fra start. Min overbevisning er, at Klimarådets konklusioner er for uambitiøse og snæversynede.

Jeg støtter Klimarådets ambitioner om at nå klimamålet i 2030 og delmålet i 2025. Men jeg understreger også, at det ikke er holdbart at lade store klimasyndere gå fra den politiske dagsorden.

Læs også