25. maj 2023 kl. 08.00Ministersvar
Søren Egge Rasmussen svarer Lars Aagaard Møller
Søren Egge Rasmussen (EL) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, om konkretisering af div. spørgsmål stillet på lovforslaget
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 115, Spørgsmål 107
Vil ministeren svare mere korrekt på følgende spørgsmål til lovforslaget, idet der er tale om mangelfulde svar eller ikke-besvarelser?
– Spørgsmål 10: Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke er svar på spørgsmålene.
– Spørgsmål 11: Der henvises til svar på spørgsmål 70, hvor der ikke svares på delspørgsmålet om aktindsigt vedrørende egne anlæg i ministeriets beregninger.
– Spørgsmål 13: Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålene.
– Spørgsmål 19: Der henvises til svar på spørgsmål 56, hvor der ikke svares på spørgsmålene, herunder i hvert fald ikke på forskelle i CO2-effekter ved de to muligheder.
– Spørgsmål 20: Der henvises til svar på spørgsmål 70, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 22: Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 27: Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 31: Der henvises til svar på spørgsmål 29, hvor der ikke svares på spørgsmålet om udskydelse i forhold til regeringsudspil om CO2-fangst.
– Spørgsmål 33: Der henvises til svar på spørgsmål 12, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 34: Der henvises til svar på spørgsmål 86, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 50, 51, 52 og 53: Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålene.
– Spørgsmål 54: Der svares ikke på det, der bliver spurgt om, idet ministeren ikke forholder sig til beregningerne, men alene gengiver konklusioner fra rapporten.
– Spørgsmål 56: Der svares ikke på, om konkurrencemodellen kan forventes at føre til mindre global CO2-udledning.
– Spørgsmål 57: Der fremgår ikke svar på, hvordan konkurrencemodellen skulle kunne sikre, at det bliver de miljømæssigt ringeste anlæg, der lukker, men alene at »der ikke sker forringelser af de eksisterende miljøkrav«.
– Spørgsmål 63: Der svares ikke på det, der bliver spurgt om.
1/2 – Spørgsmål 74: Der henvises til svar på spørgsmål 57, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 75: Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 76: Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 77: Der henvises til svar på spørgsmål 8, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 78: Der henvises til svar på spørgsmål 3, 8 og 86, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 95: Der henvises til svar på spørgsmål 24, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 100: Der svares ikke på det, der bliver spurgt om.
– Spørgsmål 10: Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke er svar på spørgsmålene.
– Spørgsmål 11: Der henvises til svar på spørgsmål 70, hvor der ikke svares på delspørgsmålet om aktindsigt vedrørende egne anlæg i ministeriets beregninger.
– Spørgsmål 13: Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålene.
– Spørgsmål 19: Der henvises til svar på spørgsmål 56, hvor der ikke svares på spørgsmålene, herunder i hvert fald ikke på forskelle i CO2-effekter ved de to muligheder.
– Spørgsmål 20: Der henvises til svar på spørgsmål 70, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 22: Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 27: Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 31: Der henvises til svar på spørgsmål 29, hvor der ikke svares på spørgsmålet om udskydelse i forhold til regeringsudspil om CO2-fangst.
– Spørgsmål 33: Der henvises til svar på spørgsmål 12, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 34: Der henvises til svar på spørgsmål 86, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 50, 51, 52 og 53: Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålene.
– Spørgsmål 54: Der svares ikke på det, der bliver spurgt om, idet ministeren ikke forholder sig til beregningerne, men alene gengiver konklusioner fra rapporten.
– Spørgsmål 56: Der svares ikke på, om konkurrencemodellen kan forventes at føre til mindre global CO2-udledning.
– Spørgsmål 57: Der fremgår ikke svar på, hvordan konkurrencemodellen skulle kunne sikre, at det bliver de miljømæssigt ringeste anlæg, der lukker, men alene at »der ikke sker forringelser af de eksisterende miljøkrav«.
– Spørgsmål 63: Der svares ikke på det, der bliver spurgt om.
1/2 – Spørgsmål 74: Der henvises til svar på spørgsmål 57, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 75: Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 76: Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 77: Der henvises til svar på spørgsmål 8, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 78: Der henvises til svar på spørgsmål 3, 8 og 86, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 95: Der henvises til svar på spørgsmål 24, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
– Spørgsmål 100: Der svares ikke på det, der bliver spurgt om.
Svar fra torsdag den 25. maj 2023
Jeg mener ikke, at der i besvarelsen i de anførte spørgsmål er svaret mangelfuldt, jf. tabel 1 nedenfor.
Side Ministeren Dato 25. maj 2023 Tabel 1 J nr.
2023-2654 Oversigt over besvarelse opfølgende spørgsmål Oprindeligt spørgsmål stillet Spm. 10 Det fremgår på side 9-10 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2. maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at initiativer, der reducerer den samlede kapacitet i Danmark, vil føre til mindre affaldsforbrænding i Danmark og dermed også mindre import og lavere CO2-udledning. Vil ministeren på den baggrund redegøre for følgende:
• Er de initiativer, der sammen med konkurrencemodellen især kan udløse denne virkning 1) en markant forøgelse af anlæggenes omkostninger på grund af krav i forhold til garantiprovisioner? Og 2) en markant forringelse af anlæggenes indtjeningsmuligheder ved hjælp af indførelse af lavere affaldsvarmeprisloft?
• Er der andre initiativer i lovforslaget, der kan forventes at have markant indvirkning på kapaciteten?
Opfølgende spm. af EL Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke er svar på spørgsmålene Svar på opfølgende spørgsmål Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det skønnes pba. skøn for fremtidige omkostninger og markedsforhold, at en del af den danske kapacitet i de nye rammebetingelser ikke vil være konkurrencedygtige med udlandet.
Dermed skønnes en del af den danske kapacitet at lukke, og den samlede danske kapacitet at blive reduceret som følge af lovforslaget.
[…]
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft, effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme over for disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed, jf. tabel 3.” Af svar på KEF L 115 spørgsmål 12 fremgår det desuden:
”Anlæggene forudsættes ikke at medtage deres finansielle omkostninger, herunder den markedskonforme garantiprovision, i beslutningen om, hvorvidt de vil blive på markedet eller ej, jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2 og 2.6.
Disse omkostninger kan betragtes som ”sunk cost”, dvs. de omkostninger, der allerede er afholdt og ikke kan undgås i fremtiden.” Spm. 11 Af svar på KEF L 115 spørgsmål 70 fremgår det:
Side 1/13 Det fremgår på side 12 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at beregningerne grundlæggende er baseret på en modellering af de nuværende anlægs reservationspriser. Vil ministeren på den baggrund redegøre for følgende:
• Indebærer denne metode, at det fremgår af beregningerne, hvilke anlæg der kan forventes at gå konkurs som følge af lovforslaget?
• Kan de enkelte anlæg ved aktindsigt få oplyst, hvilke reservationspriser der indgår for deres egne anlæg i beregningerne?
Der henvises til svar på spørgsmål 70, hvor der ikke svares på delspørgsmålet om aktindsigt vedrørende egne anlæg i ministeriets beregninger At der til effektvurderingen er ”anvendt BEATE-data om affaldskarakteristika, herunder anlæggenes egne indberetninger af deres økonomiske forhold”. Det kan hertil præciseres, at anlæggene således allerede har adgang til deres egne data.
Endvidere fremgår det af KEF L 115 svar på spm. 70, at ”der bl.a. anvendes anlægsspecfikke data til at estimere udbudskurven. Omvendt er det ikke muligt at lave individuelle vurderinger af de enkelte anlægs overlevelses-sandsynlighed, effektivisering eller tilpasning som følge af konkurrenceudsættelsen. Det skyldes bl.a., at datagrundlaget for de nuværende affaldsanlæg er mangelfuldt, og at der er stor usikkerhed omkring, hvordan de enkelte anlæg vil agere i et fremadrettet konkurrenceudsat marked, ligesom lokale forhold og ejerkredsens konkrete beslutninger kan være afgørende for de enkelte anlægs konkurrencesituation. De økonomiske konsekvenser i analysen er således opgjort for sektoren som helhed, og kan betragtes som et skøn for de samlede effekter i branchen, herunder forventning til kapacitetstilpasning i sektoren.” Det fremgår på side 27 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at husholdninger og erhverv opnår betydelig reduktion i deres udgifter til affaldshåndtering og varme som følge af effektiviseringer og bedre kapacitetsudnyttelse. Vil ministeren på den baggrund redegøre for følgende: • Hvordan kan effektiviseringer og bedre kapacitetsudnyttelse føre til lavere forbrugerpriser, når ministeriet forventer, at forbrugerprisen på affald vil blive sat af importprisen og forbrugerprisen på varme sat af det nye VE-prisloft? • Hvordan kan der opnås forbrugergevinster på 1 mia. kr. allerede fra 2025, når anlæggenes samlede omkostninger ekskl. afgifter i henhold til seneste tal fra 2021 kun var 2,7 mia. kr.?
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem det kommunale affaldsgebyr. Dertil vil konkurrenceudsættelsen påvirke husholdninger og erhverv gennem ændrede varmepriser, som ved konkurrenceudsættelse skønnes fastsat pba. af VE-prisloftet, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2.
Ikke-konkurrencedygtige anlæg skønnes under nuværende hvile-i-sig-selv princip at overvælte en del af deres omkostninger til affalds- og varmekunderne. Efter konkurrenceudsættelsen antages varmeprisen givet ved VE-prisloftet, og affalds-gebyret givet af markedsprisen for affaldstaksten, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 2.4.
Det betyder, at konkurrenceudsættelsen vil medføre, at ikke-konkurrencedygtige anlæg vil sænke deres varmepris og/eller affaldsgebyret.
Dertil betyder en højere kapacitetsudnyttelse, at en større del af det danske affald kan behandles på de mest effektive anlæg. Samtidig vil de mest effektive anlæg kunne opnå overskud ved at øge deres affaldstakst til markedsprisen, jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2.
Overgangen til grønnere fjernvarmekilder og faldende fossilandel i affaldet grundet mindre import betyder desuden, at der skønnes samlet set at blive betalt mindre i afgifter og kvoter efter konkurrenceudsættelsen.
Samlet set skønnes husholdninger og erhverv at opnå en betydelig reduktion i deres udgifter til affaldshåndtering og varme som følge af kapacitetstilpasningen, hvor ikkekonkurrencedygtige anlæg udkonkurreres, jf. tabel 2.
Der kan dog være regionale forskelle.” Spm. 19 Vil ministeren give et overblik over, hvad CO2-effekterne vil være på henholdsvis dansk og europæisk niveau som følge af (1) er henvises til svar på spørgsmål 56, hvor der ikke Af svar på KEF L 115 spørgsmål 56 fremgår det, at:
Side 2/11 lovforslaget og (2) ved et eventuelt krav om CO2-fangst på danske affaldsforbrændingsanlæg fra 2030?
svares på spørgsmålene, herunder i hvert fald ikke på forskelle i CO2-effekter ved de to muligheder.
”Udlandets produktion af forbrændingsegnet affald skønnes at være upåvirket af Danmark.
Det betyder, at en reduktion i dansk import afforbrændingsegnet affald ikke skønnes at reducere de samlede mængder af forbrændingsegnet affald i udlandet.” Af svar på KEF L 115 spørgsmål 19 fremgår det, at:
”Der henvises til svar på KEF L 115 spørgsmål 56 for en gennemgang af C 2 -lækage effekter, såfremt det importerede affald alternativt afbrændes i udlandet.
Affaldsforbrændingsanlæggene har et stort potentiale for at indfange såvel fossilt som biogent CO2 og kan dermed give et væsentligt yderligere bidrag til opnåelse af 70 pct.målsætning i 2030. Det tekniske reduktionspotentiale ved CCUS er sektorens samlede udledninger inkl. biogene udledninger – det er uafhængigt af konkurrenceudsættelsen.
Med udbudsmodellen lægges der op til fire nye initiativer, der skal undersøge, hvordan rammerne kan styrkes og skabe øget sikkerhed for markedsdrevne inve-steringer i CCUS på forbrændingsanlæggene.
Langsigtet løsning Partierne forelægges et oplæg vedr. langsigtet løsning for CCUS for affaldsforbrændings- og biomassefyrede anlæg inden udgangen af 2023. For at sætte rammerne for arbejdet har Klima-, energi- og forsyningsministeriet i første kvartal 2023 haft en struktureret branchedialog mhp. at skabe klarhed over de regulatoriske udfordringer, som aktørerne står overfor. I arbejdet med en langsigtet løsning vil der blandt andet blive set på fordele og ulemper ved at have CO2-fangst som en del af hovedvirksomheden. Endvidere vil der blive set på fordele og ulemper ved et krav om C 2 -fangst.
Analyse af markedsudvikling Transport og mellemlagring er et nødvendig led i CCS-værdikæden og dermed også en nødvendig betingelse for, at der kan skabes reduktioner via CCS. I begyndelsen af 2023 modtog regeringen CCS-klyngernes anbefalinger til udviklingen af en infrastruktur til transport og mellemlagring af C 2 , der vil på den baggrund blive samlet op på behovet for ændringer af reguleringen om infrastruktur til transport af C 2 . Regeringen vil herudover udarbejde en analyse af den forventede markedsudvikling for C 2 -fangst og -lagringsprojekter på kort sigt.
Analysen vil skulle skabe overblik over forventede C 2 -fangstpotentialer og punktkilder, samt potentielle lagringslokaliteter. Formålet med analysen vil være at understøtte hensigtsmæssig udbygning af rør og infrastruktur, forud for 2. udmøntning af CCUS-puljen.
Analyse af prissætning af biogent CO2 Der foretages en analyse af rammerne for prissætning af biogent C 2 . Potentialet for negative udledninger gennem tekniske og biologiske processer vedrører b affaldssektoren, men i særlig grad LULUCF-sektoren. Rammerne for regulering af biogen C 2 skal derfor ses i sammenhæng med en eventuel regulering af land-brugssektoren, herunder anbefalingerne fra Ekspertgruppen for grøn skattereform, der bl.a. skal vurdere fordele og ulemper ved henholdsvis en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en Side 3/11 tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte og en C 2 e-afgift for denne sektor eller en kombination af disse. Endelig har Europa-Kommissionen den 30. november 2022 fremsat et forslag til en forordning om frivillig certificering af kulstoffjernelse, der bl.a. forventes yderligere præciseret i løbet af 2023. Derfor forventes analysen af rammerne for prissætningen af biogen CO2 først at kunne færdiggøres i 2024.
Stock-take i 2024 I 2024 gøres status på planer for etablering af C 2 -fangstanlæg på forbrændingsanlæg med henblik på at kunne drøfte justeringer i rammevilkårene, der kan understøtte etablering af CCUS på de anlæg, hvor det er omkostningseffektivt.” Det kan således præciseres, at produktion af forbrændingsegnet affald skønnes at være upåvirket af Danmark, jf. ovenstående uddrag fra KEF L 115 spørgsmål 56, at det tekniske reduktionspotentiale ved CCUS er sektorens samlede udledninger inkl. biogene udledninger uafhængigt af konkurrenceudsættelsen, jf. ovenstående uddrag fra KEF L 115 spørgsmål 19, samt at der følges op med analyser, bl.a. en konkret vurdering af et krav, jf. afsnit om langsigtet løsning fra KEF L 115 spørgsmål 19.
Spm. 20 De seneste tal fra 2021 viser, at det vægtede gennemsnit af de danske affaldstakster var på 484 kr. pr. ton. I ministeriets beregninger antages, at affaldstaksterne i konkurrencemodellen vil komme til at ligge på 480 kr. pr. ton. I beregningerne er der således antaget en besparelse på 4 kr. pr. ton set i forhold til priserne i 2021 svarende til en forbrugergevinst på 12 mio. kr.
årligt. Forventer ministeren, at resterende del af forbrugergevinsterne på årligt 1 mia. kr. (svarende til 988 mio. kr.
årligt) vil komme fra lavere affaldsvarmepriser?
Der henvises til svar på spørgsmål 70, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 70 fremgår det:
”Det forudsættes, at forbrændingsanlæg efter konkurrenceudsættelsen vil agere økonomisk rationelt og maksimere deres overskud. På den baggrund antages anlæg at indgå på markedet, såfremt markedsprisen overstiger deres reservationspris, og udgå af markedet, såfremt markedsprisen er lavere end deres reservationspris. Anlæggenes reservationspris angiver her anlæggenes løbende omkostninger fratrukket indtægter, og afhænger således af deres fremtidige omkostninger og energiindtægter.
Reservationsprisen opgøres således årligt pba. af de fremskrevne energiindtægter og omkostninger, og beror således ikke på en gennemsnitsbetragtning over anlæggets affaldstakster i dag.” Dertil fremgår det af svar på KEF L 115 spørgsmål 64:
”Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem det kommunale affaldsgebyr. Dertil vil konkurrenceudsættelsen påvirke husholdninger og erhverv gennem ændrede varmepriser, som ved konkur-renceudsættelse skønnes fastsat pba. af VE-prisloftet, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2.
Ikke-konkurrencedygtige anlæg skønnes under nuværende hvile-i-sig-selv princip at overvælte en del af deres omkostninger til affalds- og varmekunderne. Efter konkurrenceudsættelsen antages varmeprisen givet ved VE-prisloftet, og affalds-gebyret givet af markedsprisen for affaldstaksten, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 2.4.
Det betyder, at konkurrenceudsættelsen vil medføre, at ikke-konkurrencedygtige anlæg vil sænke deres varmepris og/eller affaldsgebyret.
Side 4/11 Dertil betyder en højere kapacitetsudnyttelse, at en større del af det danske affald kan behandles på de mest effektive anlæg. Samtidig vil de mest effektive anlæg kunne opnå overskud ved at øge deres affaldstakst til markedsprisen, jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2.
Overgangen til grønnere fjernvarmekilder og faldende fossilandel i affaldet grundet mindre import betyder desuden, at der skønnes samlet set at blive betalt mindre i afgifter og kvoter efter konkurrenceudsættelsen.
Samlet set skønnes husholdninger og erhverv at opnå en betydelig reduktion i deres udgifter til affaldshåndtering og varme som følge af kapacitetstilpasningen, hvor ikkekonkurrencedygtige anlæg udkonkurreres, jf. tabel 2.
Der kan dog være regionale forskelle.” Spm. 22 Branchen har efter det oplyste en række gange peget på risikoen for sager om ekspropriation overfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen, første gang i et inputpapir sendt til Energistyrelsen den 14. december 2021. Vil ministeren oplyse, hvorfor ministeren ikke har taget initiativ til at sikre, at forligskredsen blev grundigt informeret om risikoen for ekspropriation?
Spm 27 Ministeriet oplyste på åbent eksperthøring i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 12. maj 2023, at man på den ene side forventer, at lovforslaget vil føre til lukning af anlæg, men på den anden side også, at lovforslaget ikke vil ramme anlæg med en sådan intensitet, at der vil være tale om ekspropriation.
Ministeren bedes forklare, hvordan et lovforslag der både har til formål og til følge at lukke anlæg, kan vurderes ikke at indebære ekspropriation?
Spm. 31 Det blev nævnt på åbent eksperthøring i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 12. maj 2023, at det er helt åbenlyst, at man ikke havde CO2-fangst med i overvejelserne, da den politiske aftale for affaldsområdet blev indgået i 2020. Finder ministeren på denne baggrund, at det kunne være konkurrenceudsættelse af affaldsenergien, til efter regeringen har fremlagt sit udspil om CO2-fangst på affaldsområdet senere i år?
Spm. 33 Konkurrenceøkonomen Torben Thorø Pedersen oplyste på åbent eksperthøring i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 12.
maj 2023, at han vurderede, at selskaberne ville få ekstraomkostninger til garantiprovisioner på 360-600 mio. kr.
årligt. Vil ministeren oplyste, hvor store ekstraomkostninger til garantiprovisioner, der forventes i ministeriets beregninger?
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningerne til L 115 – spm. 8 og 81 henvise til, at forligskredsen løbende er blevet orienteret om det lovforberedende arbejde, herunder implementeringsvalgene, jf. svar på KEFM alm. del spm. 156, om end orienteringerne ikke har vedrørt spørgsmålet om ekspropriation i lyset af, at det er ministeriets vurdering, at lovforslaget i almindelighed ikke indebærer ekspropriation.
Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal henholde sig til det allerede oversendte svar.
Der henvises til svar på spørgsmål 29, hvor der ikke svares på spørgsmålet om udskydelse i forhold til Af svar på KEF L 115 spørgsmål 12 fremgår det:
”Anlæggene forudsættes ikke at medtage deres finansielle omkostninger, herunder den markedskonforme garatiprovision, i beslutningen om, hvorvidt de vil blive på markedet eller ej, jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2 og 2.6.
Disse omkostninger kan betragtes som ”sunk cost”, dvs. de omkostninger, der allerede er afholdt og ikke kan undgås i fremtiden. Begrebet stammer Side 5/11 fra økonomisk teori, og henviser til en investeringsregel om, at omkostningerne er sunkne, og derfor ikke skal tages i betragtning ift. økonomiske investeringsbeslutninger. Det, der er relevant, er de fremtidige profitmuligheder.
[…]
Det forudsættes i beregningerne, at garantiprovisionen betales til den kommunale ejerkreds, hvorfor garantiprovisionen i det økonomiske regnestykke vil være en overførsel fra kommunalt ejet anlæg til ejerkommune. Dermed er der i beregningerne lagt til grund, at der alene vil ske en ændring i, hvem der bærer omkostningen, men ikke en stigning i kommunes samlede omkostninger som følge af kravet om opkrævning af en garantiprovision på markedsmæssige vilkår.
I opgørelsen af økonomiske effekter for kommunerne skelnes der ligeledes ikke mellem kommunen som anlægsejer og kommunen som forvaltningsenhed, hvorfor ændringer i den markedskonforme garantiprovision ikke kan aflæses i de økonomiske konsekvenser for kommunerne.” Spm. 34 Vil ministeren oplyse, hvor store omkostninger lovforslaget i værste fald risikerer at indebære for staten, inkl. eventuelle omkostninger til retssager om ekspropriation og erstatninger for ekspropriation?
Spm. 50 Der er stor enighed om også fra ministeriets side, at det bliver den europæiske markedspris for behandling af affald, som også bliver prisen for affaldsbehandling i Danmark, og der er stor usikkerhed om, hvordan denne europæiske markedspris udvikler sig. Kan ministeren oplyse, hvor stor sandsynligheden er for, at den europæiske markedspris ender med at være præcis på det niveau, der sikrer, at den danske kapacitet svarer til de danske mængder?
Der henvises til svar på spørgsmål 86, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal henholde sig til det allerede oversendte svar.
Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålene.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det er særligt usikkert at skønne over udviklingen i udlandets betalingsvillighed. Det skyldes bl.a. usikkerhed om udviklingen i udlandets kapacitet og mængder forbrændingsegnet affald, fx som følge af evt. fremtidig kvoteomfatning i øvrige EU-lande. EU-kommissionen forventes i 2026 at fremlægge en rapport om mulighed for at kvoteomfatte affaldsforbrænding i alle EUlande, herunder undtagelsesmuligheder for medlemsstater. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne for den konkrete effekt på importprisen af evt. kvoteomfatning.
Det antages pba. nuværende skøn for priser, at importprisen vil være mellem 330 og 620 kr.
Der er umiddelbart i effektvurderingen antaget en importpris på 480 kr. Det er ikke muligt, at skønne over sandsynligheden for, at importprisen fremover vil være mellem 330 og 620 kr.” Spm. 51 Kan ministeren bekræfte, at hvis importprisen ikke lander præcist på et niveau, der får den danske kapacitet til at balancere med de danske affaldsmængder, at der så enten vil ske import af europæisk affald til Danmark eller eksport af dansk affald til resten af Europa og dermed lækage af den danske CO2udledning?
Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålene.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det skønnes pba. skøn for fremtidige omkostninger og markedsforhold, at en del af den danske kapacitet i de nye rammebetingelser ikke vil være konkurrencedygtig med udlandet.
Dermed skønnes en del af den danske kapacitet at lukke, og den samlede danske kapacitet at blive reduceret som følge af lovforslaget […]
Side 6/11 Den reducerede affaldsforbrændingskapacitet vil medføre lavere affaldsforbrænding, der skønnes at medføre mindre import af affald grundet højere transportomkostninger for udenlandsk affald, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.4.
[…]
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft, effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme over for disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed, jf. tabel 3.
[…]
Det antages pba. nuværende skøn for priser, at importprisen vil være mellem 330 og 620 kr.
Der er umiddelbart i effektvurderingen antaget en importpris på 480 kr. Det er ikke muligt, at skønne over sandsynligheden for, at importprisen fremover vil være mellem 330 og 620 kr.
Hvis importpris i stedet er 330 kr., skønnes det umiddelbart, at der ikke vil blive importeret affald i 2030, jf. tabel 3.
Ved en importpris på 620 kr. skønnes kapacitetstilpasning at være mere begrænset, og importen skønnes kun reduceret med 15 pct. i 2030. ” Af svar på KEF L 115 spørgsmål 56 fremgår det desuden:
”Lækageeffekten vil afhænge af, hvordan affaldet anvendes i udlandet. Såfremt affaldsforbrænding i udlandet bruges til energiproduktion, kan den øgede affaldsforbrænding i udlandet evt. fortrænge fossile brændsler. I Danmark vurderes affaldsforbrænding altovervejende at fortrænge vedvarende energi i 2030. Det er ikke muligt at skønne over den samlede lækage-effekt.” Spm. 52 I 2030 forventes alle affaldsforbrændingsanlæg i Europa at være omfattet af CO2-kvotesystemet. På de fleste europæiske anlæg udnyttes varmen ikke, og det vil derfor være affaldstaksten, der skal bære hele denne ekstra omkostning. Hvad vil det betyde for den forventede importpris i henholdsvis 2025 og 2030, hvis resten af Europas affaldsforbrændingsanlæg bliver kvoteomfattet?
Spm. 53 Kan ministeren bekræfte, at det med en høj europæisk markedspris vil blive dyrere at være dansker, da forskellen mellem hvile-i-sig-selv-prisen og den europæiske markedspris ikke som i dag vil tilfalde kunderne, men derimod vil blive til overskud i de selskabsgjorte anlæg?
Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålene.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det er særligt usikkert at skønne over udviklingen i udlandets betalingsvillighed. Det skyldes bl.a. usikkerhed om udviklingen i udlandets kapacitet og mængder forbrændingsegnet affald, fx som følge af evt. fremtidig kvoteomfatning i øvrige EU-lande. EU-kommissionen forventes i 2026 at fremlægge en rapport om mulighed for at kvoteomfatte affaldsforbrænding i alle EUlande, herunder undtagelsesmuligheder for medlemsstater. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne for den konkrete effekt på importprisen af evt. kvoteomfatning.” Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem det kommunale affaldsgebyr. Dertil vil konkurrenceudsættelsen påvirke husholdninger og erhverv gennem ændrede varmepriser, som ved konkurrenceudsættelse skønnes fastsat pba. af VE-prisloftet, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2.
Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålene.
Side 7/11 Ikke-konkurrencedygtige anlæg skønnes under nuværende hvile-i-sig-selv princip at overvælte en del af deres omkostninger til affalds- og varmekunderne. Efter konkurrenceudsættelsen antages varmeprisen givet ved VE-prisloftet, og affalds-gebyret givet af markedsprisen for affaldstaksten, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 2.4.
Det betyder, at konkurrenceudsættelsen vil medføre, at ikke-konkurrencedygtige anlæg vil sænke deres varmepris og/eller affaldsgebyret.
Dertil betyder en højere kapacitetsudnyttelse, at en større del af det danske affald kan behandles på de mest effektive anlæg. Samtidig vil de mest effektive anlæg kunne opnå overskud ved at øge deres affaldstakst til markedsprisen, jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2.
Overgangen til grønnere fjernvarmekilder og faldende fossilandel i affaldet grundet mindre import betyder desuden, at der skønnes samlet set at blive betalt mindre i afgifter og kvoter efter konkurrenceudsættelsen.
Samlet set skønnes husholdninger og erhverv at opnå en betydelig reduktion i deres udgifter til affaldshåndtering og varme som følge af kapacitetstilpasningen, hvor ikkekonkurrencedygtige anlæg udkonkurreres, jf. tabel 2.
Der kan dog være regionale forskelle.
[…]
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft, effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme over for disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed.
[…]
Det antages pba. nuværende skøn for priser, at importprisen vil være mellem 330 og 620 kr.
Der er umiddelbart i effektvurderingen antaget en importpris på 480 kr. […]
Ved en importpris på 620 kr. skønnes kapacitetstilpasning at være mere begrænset, og importen skønnes kun reduceret med 15 pct. i 2030.
Selv ved en importpris på 620 kr. skønnes husholdninger og erhverv at opnå en positiv gevinst som følge af konkurrenceudsættelsen, jf. tabel 3.” Det kan således præciseres, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke kan bekræfte, at en høj importpris skønnes at medføre øgede udgifter for danske husholdninger.
Spm. 54 Vil ministeren forholde sig til beregningerne fra Bruun og Hjejle angående konkurrenceudsættelse?
Der svares ikke på det, der bliver spurgt om, idet ministeren ikke forholder sig til beregningerne, men alene gengiver konklusioner fra rapporten.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 54 fremgår det:
”Klima-, energi- og forsyningsministeriet er ikke bekendt med konkrete beregninger bag Bruun og Hjejles rapport.” Side 8/11 Spm. 56 Det fremgår på side 7 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at den samlede mængde af forbrændingsegnet affald ikke påvirkes af konkurrenceudsættelsen. Betyder det, at konkurrenceudsættelsen alene fører til, at det affald, der ikke forbrændes i Danmark, deponeres eller forbrændes i andre lande? Og er konsekvensen heraf, at konkurrenceudsættelsen indebærer CO2-lækage, og at konkurrencemodellen derfor ikke forventes at føre til mindre global CO2-udledning?
Spm. 57 Det fremgår på side 16 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at der i beregningerne antages samme miljøudledning for alle anlæg. Hvordan indgår klimaplanens forudsætning om lukning af de miljømæssigt dårligste anlæg i beregningerne, jf. aftale af 16. juni 2020 om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi?
Spm. 63 Vil ministeren kommentere på kritikken fra grønne organisationer, herunder CONCITO, om at lovforslaget ikke vil medføre den skønnede CO2-reduktion på 0,6 mio. ton?
Der svares ikke på, om konkurrencemodellen kan forventes at føre til mindre global CO2-udledning.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 56 fremgår det:
”Lækageeffekten vil afhænge af, hvordan affaldet anvendes i udlandet. Såfremt affaldsforbrænding i udlandet bruges til energiproduktion, kan den øgede affaldsforbrænding i udlandet evt. fortrænge fossile brændsler. I Danmark vurderes affaldsforbrænding altovervejende at fortrænge vedvarende energi i 2030. Det er ikke muligt at skønne over den samlede lækage-effekt.” Der fremgår ikke svar på, hvordan konkurrencemodellen skulle kunne sikre, at det bliver de miljømæssigt ringeste anlæg, der lukker, men alene at »der ikke sker forringelser af de eksisterende miljøkrav«.
Der svares ikke på det, der bliver spurgt om.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal henholde sig til det allerede oversendte svar.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det skønnes pba. skøn for fremtidige omkostninger og markedsforhold, at en del af den danske kapacitet i de nye rammebetingelser ikke vil være konkurrencedygtig med udlandet.
Dermed skønnes en del af den danske kapacitet at lukke, og den samlede danske kapacitet at blive reduceret som følge af lovforslaget […] Den reducerede affaldsforbrændingskapacitet vil medføre lavere affaldsforbrænding, der skønnes at medføre mindre import af affald grundet højere transportomkostninger for udenlandsk affald […] Reduktion i affaldsforbrænding antages at blive erstattet af andre vedvarende energikilder, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 3.
Det skønnes således på den baggrund, at den lavere importerede affald vil medføre en reduktion på ca. 0,6 mio. ton C 2 i 2030.
[…]
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft, effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme over for disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed.” Det kan hertil præciseres, at øvrige interessenter kan have andre vurderinger, men at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på det foreliggende grundlag ikke har fundet grund til at ændre beregningsforudsætninger.
Spm. 74 Det fremgår på side 16 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at der i beregningerne antages samme miljøudledning for alle anlæg. Hvordan indgår klimaplanens forudsætning om lukning af de miljømæssigt Der henvises til svar på spørgsmål 57, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal henholde sig til det allerede oversendte svar.
Side 9/11 dårligste anlæg i beregningerne, jf. aftale af 16. juni 2020 om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi?
Spm. 75 På side 23 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2. maj 2023, j L 115 – bilag 2, fremgår det af tabel 10, at en importmængde på 450.000 ton i 2025 svarer til en reduktion på 30 pct. Det seneste tal for importen var i 2021 på 340.000 tons. Vil ministeriet bekræfte, at konkurrencemodellen forventes at føre til stigende import i 2025?
Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det skønnes, at den reducerede kapacitet medfører, at import af affald falder fra godt 0,7 mio. ton til knap 0,2 mio. ton i 2030. Dermed skønnes ca. 0,6 mio. ton mindre affaldsimport i 2030, svarende til ca. 80 pct. af importen i 2030, jf. tabel 1.
Desuden skønnes import reduceret fra knap 0,7 mio. ton til knap 0,5 mio. ton i 2025.” Det kan således præciseres, at Klima-, energi- og forsyningsministeriet ikke kan bekræfte, at konkurrenceudsættelsen skønnes at øge import i 2025.
Spm. 76 Ministeriet nævnte på åbent eksperthøring i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 12. maj 2023, at den tilføjede mulighed for udsættelse af selskabsgørelse medfører, at ekspropriation ikke vil være relevant. Det relevante er dog ikke selskabsgørelsen, men om kommunerne vil lide markante tab pga. de nye regler. Kan ministeren udelukke, at der kan være tale om ekspropriation, hvis et ikke selskabsgjort anlæg drives videre i konkurrence med løbende tab, der ultimativt fører til konkurs?
Spm. 77 Hvilke konkrete initiativer har ministeren taget, herunder juridiske tiltag, for at foretage en konkret risikovurdering af Norfors’ sag, herunder den konkrete økonomiske risiko for staten ved et sagsanlæg, som bebudet af Norfors?
Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningerne til L 115 – spm. 8 og 81 henvise til svar på L 115 – spm. 28, hvor ministeriet har redegjort for, at lovforslaget indeholder en mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren i særlige tilfælde vil kunne forlænge fristen den 1. januar 2025 for, hvornår affaldsforbrændingsanlæg vil skulle være selskabsgjort. Ministeriet skal i øvrigt henholde sig til den ekspropriationsretlige vurdering, der fremgår af svaret på L 115 – spm. 8.
Der henvises til svar på spørgsmål 8, hvor der ikke svares på spørgsmålet Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningen til L 115 – spm. 8 henvise til svar på L 115 – spm. 24, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ikke er lavet separate vurderinger af individuelle anlæg som følge af den ekspropriationsretlige vurdering, der fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningen til L 115 – spm. 3, 8 og 86 oplyse, at ministeriet ikke har foretaget en screening af, hvor mange selskaber der potentielt vil stævne staten som følge af lovforslaget. Ministeriet skal i forlængelse heraf henholde sig til svar på L 115 – spm. 8, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er ministeriets vurdering, at der er meget begrænset risiko for, at staten vil påføres ekspropriationserstatningskrav ved en evt. retssag, og at det i lyset af, at der i givet fald er tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde ikke er muligt at kvalificere et eventuelt erstatningskrav nærmere.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningerne til L 115 – spm. 24 henvise til svar på L 115 – spm. 100, hvoraf det bl.a. fremgår, at omkostninger til selve selskabsgørelsen forventes at lade indgå i forbrændingstaksten. Det kan præciseres, at der her tænkes på eksempelvis rådgiverudgifter. Kommunernes omkostninger til administration dækkes over affaldsgebyret. Dertil kommer eventuelle kommunale myndighedsopgaver, som vil skulle afholdes af kommunen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningerne til L 115 – spm. 8, 14, 97 og 98 henvise til svar på L 115 – spm. 24, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ikke er lavet en konkret vurdering af, om Norfors vil kunne selskabsgøres inden for fristen i loven, Spm. 78 Hvilken screening har ministeriet foretaget for at få overblik over, hvor mange selskaber der potentielt vil stævne staten individuelt som følge af lovforslaget?
Der henvises til svar på spørgsmål 3, 8 og 86, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Spm. 95 Ministeren er nu bekendt med en konkret henvendelse fra Norfors vedrørende ekspropriation, vil ministeren så nu – før en lov vedtages - foretage en konkret, individuel vurdering af Norfors’ mulighed for at gennemføre en selskabsgørelse senest den 1. januar 2025, uden at dette indebærer økonomiske tab for ejerkommunerne?
Spm. 100 Kan ministeren garantere, at fristen for selskabsgørelse kan blive forlænget i så lang tid, at der kan ske en selskabsgørelse af Der henvises til svar på spørgsmål 24, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Der svares ikke på det, der bliver spurgt om.
Side 10/11 Norfors, uden at dette indebærer økonomiske tab for ejerkommunerne?
men at Norfors vil kunne ansøge om fristforlængelse for kravet om selskabsgørelse, hvis det er relevant. Ministeriet vil stå til rådighed for nærmere vejledning herom.
Side Ministeren Dato 25. maj 2023 Tabel 1 J nr.
2023-2654 Oversigt over besvarelse opfølgende spørgsmål Oprindeligt spørgsmål stillet Spm. 10 Det fremgår på side 9-10 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2. maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at initiativer, der reducerer den samlede kapacitet i Danmark, vil føre til mindre affaldsforbrænding i Danmark og dermed også mindre import og lavere CO2-udledning. Vil ministeren på den baggrund redegøre for følgende:
• Er de initiativer, der sammen med konkurrencemodellen især kan udløse denne virkning 1) en markant forøgelse af anlæggenes omkostninger på grund af krav i forhold til garantiprovisioner? Og 2) en markant forringelse af anlæggenes indtjeningsmuligheder ved hjælp af indførelse af lavere affaldsvarmeprisloft?
• Er der andre initiativer i lovforslaget, der kan forventes at have markant indvirkning på kapaciteten?
Opfølgende spm. af EL Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke er svar på spørgsmålene Svar på opfølgende spørgsmål Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det skønnes pba. skøn for fremtidige omkostninger og markedsforhold, at en del af den danske kapacitet i de nye rammebetingelser ikke vil være konkurrencedygtige med udlandet.
Dermed skønnes en del af den danske kapacitet at lukke, og den samlede danske kapacitet at blive reduceret som følge af lovforslaget.
[…]
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft, effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme over for disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed, jf. tabel 3.” Af svar på KEF L 115 spørgsmål 12 fremgår det desuden:
”Anlæggene forudsættes ikke at medtage deres finansielle omkostninger, herunder den markedskonforme garantiprovision, i beslutningen om, hvorvidt de vil blive på markedet eller ej, jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2 og 2.6.
Disse omkostninger kan betragtes som ”sunk cost”, dvs. de omkostninger, der allerede er afholdt og ikke kan undgås i fremtiden.” Spm. 11 Af svar på KEF L 115 spørgsmål 70 fremgår det:
Side 1/13 Det fremgår på side 12 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at beregningerne grundlæggende er baseret på en modellering af de nuværende anlægs reservationspriser. Vil ministeren på den baggrund redegøre for følgende:
• Indebærer denne metode, at det fremgår af beregningerne, hvilke anlæg der kan forventes at gå konkurs som følge af lovforslaget?
• Kan de enkelte anlæg ved aktindsigt få oplyst, hvilke reservationspriser der indgår for deres egne anlæg i beregningerne?
Der henvises til svar på spørgsmål 70, hvor der ikke svares på delspørgsmålet om aktindsigt vedrørende egne anlæg i ministeriets beregninger At der til effektvurderingen er ”anvendt BEATE-data om affaldskarakteristika, herunder anlæggenes egne indberetninger af deres økonomiske forhold”. Det kan hertil præciseres, at anlæggene således allerede har adgang til deres egne data.
Endvidere fremgår det af KEF L 115 svar på spm. 70, at ”der bl.a. anvendes anlægsspecfikke data til at estimere udbudskurven. Omvendt er det ikke muligt at lave individuelle vurderinger af de enkelte anlægs overlevelses-sandsynlighed, effektivisering eller tilpasning som følge af konkurrenceudsættelsen. Det skyldes bl.a., at datagrundlaget for de nuværende affaldsanlæg er mangelfuldt, og at der er stor usikkerhed omkring, hvordan de enkelte anlæg vil agere i et fremadrettet konkurrenceudsat marked, ligesom lokale forhold og ejerkredsens konkrete beslutninger kan være afgørende for de enkelte anlægs konkurrencesituation. De økonomiske konsekvenser i analysen er således opgjort for sektoren som helhed, og kan betragtes som et skøn for de samlede effekter i branchen, herunder forventning til kapacitetstilpasning i sektoren.” Det fremgår på side 27 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at husholdninger og erhverv opnår betydelig reduktion i deres udgifter til affaldshåndtering og varme som følge af effektiviseringer og bedre kapacitetsudnyttelse. Vil ministeren på den baggrund redegøre for følgende: • Hvordan kan effektiviseringer og bedre kapacitetsudnyttelse føre til lavere forbrugerpriser, når ministeriet forventer, at forbrugerprisen på affald vil blive sat af importprisen og forbrugerprisen på varme sat af det nye VE-prisloft? • Hvordan kan der opnås forbrugergevinster på 1 mia. kr. allerede fra 2025, når anlæggenes samlede omkostninger ekskl. afgifter i henhold til seneste tal fra 2021 kun var 2,7 mia. kr.?
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem det kommunale affaldsgebyr. Dertil vil konkurrenceudsættelsen påvirke husholdninger og erhverv gennem ændrede varmepriser, som ved konkurrenceudsættelse skønnes fastsat pba. af VE-prisloftet, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2.
Ikke-konkurrencedygtige anlæg skønnes under nuværende hvile-i-sig-selv princip at overvælte en del af deres omkostninger til affalds- og varmekunderne. Efter konkurrenceudsættelsen antages varmeprisen givet ved VE-prisloftet, og affalds-gebyret givet af markedsprisen for affaldstaksten, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 2.4.
Det betyder, at konkurrenceudsættelsen vil medføre, at ikke-konkurrencedygtige anlæg vil sænke deres varmepris og/eller affaldsgebyret.
Dertil betyder en højere kapacitetsudnyttelse, at en større del af det danske affald kan behandles på de mest effektive anlæg. Samtidig vil de mest effektive anlæg kunne opnå overskud ved at øge deres affaldstakst til markedsprisen, jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2.
Overgangen til grønnere fjernvarmekilder og faldende fossilandel i affaldet grundet mindre import betyder desuden, at der skønnes samlet set at blive betalt mindre i afgifter og kvoter efter konkurrenceudsættelsen.
Samlet set skønnes husholdninger og erhverv at opnå en betydelig reduktion i deres udgifter til affaldshåndtering og varme som følge af kapacitetstilpasningen, hvor ikkekonkurrencedygtige anlæg udkonkurreres, jf. tabel 2.
Der kan dog være regionale forskelle.” Spm. 19 Vil ministeren give et overblik over, hvad CO2-effekterne vil være på henholdsvis dansk og europæisk niveau som følge af (1) er henvises til svar på spørgsmål 56, hvor der ikke Af svar på KEF L 115 spørgsmål 56 fremgår det, at:
Side 2/11 lovforslaget og (2) ved et eventuelt krav om CO2-fangst på danske affaldsforbrændingsanlæg fra 2030?
svares på spørgsmålene, herunder i hvert fald ikke på forskelle i CO2-effekter ved de to muligheder.
”Udlandets produktion af forbrændingsegnet affald skønnes at være upåvirket af Danmark.
Det betyder, at en reduktion i dansk import afforbrændingsegnet affald ikke skønnes at reducere de samlede mængder af forbrændingsegnet affald i udlandet.” Af svar på KEF L 115 spørgsmål 19 fremgår det, at:
”Der henvises til svar på KEF L 115 spørgsmål 56 for en gennemgang af C 2 -lækage effekter, såfremt det importerede affald alternativt afbrændes i udlandet.
Affaldsforbrændingsanlæggene har et stort potentiale for at indfange såvel fossilt som biogent CO2 og kan dermed give et væsentligt yderligere bidrag til opnåelse af 70 pct.målsætning i 2030. Det tekniske reduktionspotentiale ved CCUS er sektorens samlede udledninger inkl. biogene udledninger – det er uafhængigt af konkurrenceudsættelsen.
Med udbudsmodellen lægges der op til fire nye initiativer, der skal undersøge, hvordan rammerne kan styrkes og skabe øget sikkerhed for markedsdrevne inve-steringer i CCUS på forbrændingsanlæggene.
Langsigtet løsning Partierne forelægges et oplæg vedr. langsigtet løsning for CCUS for affaldsforbrændings- og biomassefyrede anlæg inden udgangen af 2023. For at sætte rammerne for arbejdet har Klima-, energi- og forsyningsministeriet i første kvartal 2023 haft en struktureret branchedialog mhp. at skabe klarhed over de regulatoriske udfordringer, som aktørerne står overfor. I arbejdet med en langsigtet løsning vil der blandt andet blive set på fordele og ulemper ved at have CO2-fangst som en del af hovedvirksomheden. Endvidere vil der blive set på fordele og ulemper ved et krav om C 2 -fangst.
Analyse af markedsudvikling Transport og mellemlagring er et nødvendig led i CCS-værdikæden og dermed også en nødvendig betingelse for, at der kan skabes reduktioner via CCS. I begyndelsen af 2023 modtog regeringen CCS-klyngernes anbefalinger til udviklingen af en infrastruktur til transport og mellemlagring af C 2 , der vil på den baggrund blive samlet op på behovet for ændringer af reguleringen om infrastruktur til transport af C 2 . Regeringen vil herudover udarbejde en analyse af den forventede markedsudvikling for C 2 -fangst og -lagringsprojekter på kort sigt.
Analysen vil skulle skabe overblik over forventede C 2 -fangstpotentialer og punktkilder, samt potentielle lagringslokaliteter. Formålet med analysen vil være at understøtte hensigtsmæssig udbygning af rør og infrastruktur, forud for 2. udmøntning af CCUS-puljen.
Analyse af prissætning af biogent CO2 Der foretages en analyse af rammerne for prissætning af biogent C 2 . Potentialet for negative udledninger gennem tekniske og biologiske processer vedrører b affaldssektoren, men i særlig grad LULUCF-sektoren. Rammerne for regulering af biogen C 2 skal derfor ses i sammenhæng med en eventuel regulering af land-brugssektoren, herunder anbefalingerne fra Ekspertgruppen for grøn skattereform, der bl.a. skal vurdere fordele og ulemper ved henholdsvis en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en Side 3/11 tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte og en C 2 e-afgift for denne sektor eller en kombination af disse. Endelig har Europa-Kommissionen den 30. november 2022 fremsat et forslag til en forordning om frivillig certificering af kulstoffjernelse, der bl.a. forventes yderligere præciseret i løbet af 2023. Derfor forventes analysen af rammerne for prissætningen af biogen CO2 først at kunne færdiggøres i 2024.
Stock-take i 2024 I 2024 gøres status på planer for etablering af C 2 -fangstanlæg på forbrændingsanlæg med henblik på at kunne drøfte justeringer i rammevilkårene, der kan understøtte etablering af CCUS på de anlæg, hvor det er omkostningseffektivt.” Det kan således præciseres, at produktion af forbrændingsegnet affald skønnes at være upåvirket af Danmark, jf. ovenstående uddrag fra KEF L 115 spørgsmål 56, at det tekniske reduktionspotentiale ved CCUS er sektorens samlede udledninger inkl. biogene udledninger uafhængigt af konkurrenceudsættelsen, jf. ovenstående uddrag fra KEF L 115 spørgsmål 19, samt at der følges op med analyser, bl.a. en konkret vurdering af et krav, jf. afsnit om langsigtet løsning fra KEF L 115 spørgsmål 19.
Spm. 20 De seneste tal fra 2021 viser, at det vægtede gennemsnit af de danske affaldstakster var på 484 kr. pr. ton. I ministeriets beregninger antages, at affaldstaksterne i konkurrencemodellen vil komme til at ligge på 480 kr. pr. ton. I beregningerne er der således antaget en besparelse på 4 kr. pr. ton set i forhold til priserne i 2021 svarende til en forbrugergevinst på 12 mio. kr.
årligt. Forventer ministeren, at resterende del af forbrugergevinsterne på årligt 1 mia. kr. (svarende til 988 mio. kr.
årligt) vil komme fra lavere affaldsvarmepriser?
Der henvises til svar på spørgsmål 70, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 70 fremgår det:
”Det forudsættes, at forbrændingsanlæg efter konkurrenceudsættelsen vil agere økonomisk rationelt og maksimere deres overskud. På den baggrund antages anlæg at indgå på markedet, såfremt markedsprisen overstiger deres reservationspris, og udgå af markedet, såfremt markedsprisen er lavere end deres reservationspris. Anlæggenes reservationspris angiver her anlæggenes løbende omkostninger fratrukket indtægter, og afhænger således af deres fremtidige omkostninger og energiindtægter.
Reservationsprisen opgøres således årligt pba. af de fremskrevne energiindtægter og omkostninger, og beror således ikke på en gennemsnitsbetragtning over anlæggets affaldstakster i dag.” Dertil fremgår det af svar på KEF L 115 spørgsmål 64:
”Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem det kommunale affaldsgebyr. Dertil vil konkurrenceudsættelsen påvirke husholdninger og erhverv gennem ændrede varmepriser, som ved konkur-renceudsættelse skønnes fastsat pba. af VE-prisloftet, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2.
Ikke-konkurrencedygtige anlæg skønnes under nuværende hvile-i-sig-selv princip at overvælte en del af deres omkostninger til affalds- og varmekunderne. Efter konkurrenceudsættelsen antages varmeprisen givet ved VE-prisloftet, og affalds-gebyret givet af markedsprisen for affaldstaksten, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 2.4.
Det betyder, at konkurrenceudsættelsen vil medføre, at ikke-konkurrencedygtige anlæg vil sænke deres varmepris og/eller affaldsgebyret.
Side 4/11 Dertil betyder en højere kapacitetsudnyttelse, at en større del af det danske affald kan behandles på de mest effektive anlæg. Samtidig vil de mest effektive anlæg kunne opnå overskud ved at øge deres affaldstakst til markedsprisen, jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2.
Overgangen til grønnere fjernvarmekilder og faldende fossilandel i affaldet grundet mindre import betyder desuden, at der skønnes samlet set at blive betalt mindre i afgifter og kvoter efter konkurrenceudsættelsen.
Samlet set skønnes husholdninger og erhverv at opnå en betydelig reduktion i deres udgifter til affaldshåndtering og varme som følge af kapacitetstilpasningen, hvor ikkekonkurrencedygtige anlæg udkonkurreres, jf. tabel 2.
Der kan dog være regionale forskelle.” Spm. 22 Branchen har efter det oplyste en række gange peget på risikoen for sager om ekspropriation overfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen, første gang i et inputpapir sendt til Energistyrelsen den 14. december 2021. Vil ministeren oplyse, hvorfor ministeren ikke har taget initiativ til at sikre, at forligskredsen blev grundigt informeret om risikoen for ekspropriation?
Spm 27 Ministeriet oplyste på åbent eksperthøring i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 12. maj 2023, at man på den ene side forventer, at lovforslaget vil føre til lukning af anlæg, men på den anden side også, at lovforslaget ikke vil ramme anlæg med en sådan intensitet, at der vil være tale om ekspropriation.
Ministeren bedes forklare, hvordan et lovforslag der både har til formål og til følge at lukke anlæg, kan vurderes ikke at indebære ekspropriation?
Spm. 31 Det blev nævnt på åbent eksperthøring i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 12. maj 2023, at det er helt åbenlyst, at man ikke havde CO2-fangst med i overvejelserne, da den politiske aftale for affaldsområdet blev indgået i 2020. Finder ministeren på denne baggrund, at det kunne være konkurrenceudsættelse af affaldsenergien, til efter regeringen har fremlagt sit udspil om CO2-fangst på affaldsområdet senere i år?
Spm. 33 Konkurrenceøkonomen Torben Thorø Pedersen oplyste på åbent eksperthøring i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 12.
maj 2023, at han vurderede, at selskaberne ville få ekstraomkostninger til garantiprovisioner på 360-600 mio. kr.
årligt. Vil ministeren oplyste, hvor store ekstraomkostninger til garantiprovisioner, der forventes i ministeriets beregninger?
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningerne til L 115 – spm. 8 og 81 henvise til, at forligskredsen løbende er blevet orienteret om det lovforberedende arbejde, herunder implementeringsvalgene, jf. svar på KEFM alm. del spm. 156, om end orienteringerne ikke har vedrørt spørgsmålet om ekspropriation i lyset af, at det er ministeriets vurdering, at lovforslaget i almindelighed ikke indebærer ekspropriation.
Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal henholde sig til det allerede oversendte svar.
Der henvises til svar på spørgsmål 29, hvor der ikke svares på spørgsmålet om udskydelse i forhold til Af svar på KEF L 115 spørgsmål 12 fremgår det:
”Anlæggene forudsættes ikke at medtage deres finansielle omkostninger, herunder den markedskonforme garatiprovision, i beslutningen om, hvorvidt de vil blive på markedet eller ej, jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2 og 2.6.
Disse omkostninger kan betragtes som ”sunk cost”, dvs. de omkostninger, der allerede er afholdt og ikke kan undgås i fremtiden. Begrebet stammer Side 5/11 fra økonomisk teori, og henviser til en investeringsregel om, at omkostningerne er sunkne, og derfor ikke skal tages i betragtning ift. økonomiske investeringsbeslutninger. Det, der er relevant, er de fremtidige profitmuligheder.
[…]
Det forudsættes i beregningerne, at garantiprovisionen betales til den kommunale ejerkreds, hvorfor garantiprovisionen i det økonomiske regnestykke vil være en overførsel fra kommunalt ejet anlæg til ejerkommune. Dermed er der i beregningerne lagt til grund, at der alene vil ske en ændring i, hvem der bærer omkostningen, men ikke en stigning i kommunes samlede omkostninger som følge af kravet om opkrævning af en garantiprovision på markedsmæssige vilkår.
I opgørelsen af økonomiske effekter for kommunerne skelnes der ligeledes ikke mellem kommunen som anlægsejer og kommunen som forvaltningsenhed, hvorfor ændringer i den markedskonforme garantiprovision ikke kan aflæses i de økonomiske konsekvenser for kommunerne.” Spm. 34 Vil ministeren oplyse, hvor store omkostninger lovforslaget i værste fald risikerer at indebære for staten, inkl. eventuelle omkostninger til retssager om ekspropriation og erstatninger for ekspropriation?
Spm. 50 Der er stor enighed om også fra ministeriets side, at det bliver den europæiske markedspris for behandling af affald, som også bliver prisen for affaldsbehandling i Danmark, og der er stor usikkerhed om, hvordan denne europæiske markedspris udvikler sig. Kan ministeren oplyse, hvor stor sandsynligheden er for, at den europæiske markedspris ender med at være præcis på det niveau, der sikrer, at den danske kapacitet svarer til de danske mængder?
Der henvises til svar på spørgsmål 86, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal henholde sig til det allerede oversendte svar.
Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålene.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det er særligt usikkert at skønne over udviklingen i udlandets betalingsvillighed. Det skyldes bl.a. usikkerhed om udviklingen i udlandets kapacitet og mængder forbrændingsegnet affald, fx som følge af evt. fremtidig kvoteomfatning i øvrige EU-lande. EU-kommissionen forventes i 2026 at fremlægge en rapport om mulighed for at kvoteomfatte affaldsforbrænding i alle EUlande, herunder undtagelsesmuligheder for medlemsstater. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne for den konkrete effekt på importprisen af evt. kvoteomfatning.
Det antages pba. nuværende skøn for priser, at importprisen vil være mellem 330 og 620 kr.
Der er umiddelbart i effektvurderingen antaget en importpris på 480 kr. Det er ikke muligt, at skønne over sandsynligheden for, at importprisen fremover vil være mellem 330 og 620 kr.” Spm. 51 Kan ministeren bekræfte, at hvis importprisen ikke lander præcist på et niveau, der får den danske kapacitet til at balancere med de danske affaldsmængder, at der så enten vil ske import af europæisk affald til Danmark eller eksport af dansk affald til resten af Europa og dermed lækage af den danske CO2udledning?
Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålene.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det skønnes pba. skøn for fremtidige omkostninger og markedsforhold, at en del af den danske kapacitet i de nye rammebetingelser ikke vil være konkurrencedygtig med udlandet.
Dermed skønnes en del af den danske kapacitet at lukke, og den samlede danske kapacitet at blive reduceret som følge af lovforslaget […]
Side 6/11 Den reducerede affaldsforbrændingskapacitet vil medføre lavere affaldsforbrænding, der skønnes at medføre mindre import af affald grundet højere transportomkostninger for udenlandsk affald, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.4.
[…]
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft, effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme over for disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed, jf. tabel 3.
[…]
Det antages pba. nuværende skøn for priser, at importprisen vil være mellem 330 og 620 kr.
Der er umiddelbart i effektvurderingen antaget en importpris på 480 kr. Det er ikke muligt, at skønne over sandsynligheden for, at importprisen fremover vil være mellem 330 og 620 kr.
Hvis importpris i stedet er 330 kr., skønnes det umiddelbart, at der ikke vil blive importeret affald i 2030, jf. tabel 3.
Ved en importpris på 620 kr. skønnes kapacitetstilpasning at være mere begrænset, og importen skønnes kun reduceret med 15 pct. i 2030. ” Af svar på KEF L 115 spørgsmål 56 fremgår det desuden:
”Lækageeffekten vil afhænge af, hvordan affaldet anvendes i udlandet. Såfremt affaldsforbrænding i udlandet bruges til energiproduktion, kan den øgede affaldsforbrænding i udlandet evt. fortrænge fossile brændsler. I Danmark vurderes affaldsforbrænding altovervejende at fortrænge vedvarende energi i 2030. Det er ikke muligt at skønne over den samlede lækage-effekt.” Spm. 52 I 2030 forventes alle affaldsforbrændingsanlæg i Europa at være omfattet af CO2-kvotesystemet. På de fleste europæiske anlæg udnyttes varmen ikke, og det vil derfor være affaldstaksten, der skal bære hele denne ekstra omkostning. Hvad vil det betyde for den forventede importpris i henholdsvis 2025 og 2030, hvis resten af Europas affaldsforbrændingsanlæg bliver kvoteomfattet?
Spm. 53 Kan ministeren bekræfte, at det med en høj europæisk markedspris vil blive dyrere at være dansker, da forskellen mellem hvile-i-sig-selv-prisen og den europæiske markedspris ikke som i dag vil tilfalde kunderne, men derimod vil blive til overskud i de selskabsgjorte anlæg?
Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålene.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det er særligt usikkert at skønne over udviklingen i udlandets betalingsvillighed. Det skyldes bl.a. usikkerhed om udviklingen i udlandets kapacitet og mængder forbrændingsegnet affald, fx som følge af evt. fremtidig kvoteomfatning i øvrige EU-lande. EU-kommissionen forventes i 2026 at fremlægge en rapport om mulighed for at kvoteomfatte affaldsforbrænding i alle EUlande, herunder undtagelsesmuligheder for medlemsstater. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne for den konkrete effekt på importprisen af evt. kvoteomfatning.” Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem det kommunale affaldsgebyr. Dertil vil konkurrenceudsættelsen påvirke husholdninger og erhverv gennem ændrede varmepriser, som ved konkurrenceudsættelse skønnes fastsat pba. af VE-prisloftet, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2.
Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålene.
Side 7/11 Ikke-konkurrencedygtige anlæg skønnes under nuværende hvile-i-sig-selv princip at overvælte en del af deres omkostninger til affalds- og varmekunderne. Efter konkurrenceudsættelsen antages varmeprisen givet ved VE-prisloftet, og affalds-gebyret givet af markedsprisen for affaldstaksten, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 2.4.
Det betyder, at konkurrenceudsættelsen vil medføre, at ikke-konkurrencedygtige anlæg vil sænke deres varmepris og/eller affaldsgebyret.
Dertil betyder en højere kapacitetsudnyttelse, at en større del af det danske affald kan behandles på de mest effektive anlæg. Samtidig vil de mest effektive anlæg kunne opnå overskud ved at øge deres affaldstakst til markedsprisen, jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2.
Overgangen til grønnere fjernvarmekilder og faldende fossilandel i affaldet grundet mindre import betyder desuden, at der skønnes samlet set at blive betalt mindre i afgifter og kvoter efter konkurrenceudsættelsen.
Samlet set skønnes husholdninger og erhverv at opnå en betydelig reduktion i deres udgifter til affaldshåndtering og varme som følge af kapacitetstilpasningen, hvor ikkekonkurrencedygtige anlæg udkonkurreres, jf. tabel 2.
Der kan dog være regionale forskelle.
[…]
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft, effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme over for disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed.
[…]
Det antages pba. nuværende skøn for priser, at importprisen vil være mellem 330 og 620 kr.
Der er umiddelbart i effektvurderingen antaget en importpris på 480 kr. […]
Ved en importpris på 620 kr. skønnes kapacitetstilpasning at være mere begrænset, og importen skønnes kun reduceret med 15 pct. i 2030.
Selv ved en importpris på 620 kr. skønnes husholdninger og erhverv at opnå en positiv gevinst som følge af konkurrenceudsættelsen, jf. tabel 3.” Det kan således præciseres, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke kan bekræfte, at en høj importpris skønnes at medføre øgede udgifter for danske husholdninger.
Spm. 54 Vil ministeren forholde sig til beregningerne fra Bruun og Hjejle angående konkurrenceudsættelse?
Der svares ikke på det, der bliver spurgt om, idet ministeren ikke forholder sig til beregningerne, men alene gengiver konklusioner fra rapporten.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 54 fremgår det:
”Klima-, energi- og forsyningsministeriet er ikke bekendt med konkrete beregninger bag Bruun og Hjejles rapport.” Side 8/11 Spm. 56 Det fremgår på side 7 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at den samlede mængde af forbrændingsegnet affald ikke påvirkes af konkurrenceudsættelsen. Betyder det, at konkurrenceudsættelsen alene fører til, at det affald, der ikke forbrændes i Danmark, deponeres eller forbrændes i andre lande? Og er konsekvensen heraf, at konkurrenceudsættelsen indebærer CO2-lækage, og at konkurrencemodellen derfor ikke forventes at føre til mindre global CO2-udledning?
Spm. 57 Det fremgår på side 16 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at der i beregningerne antages samme miljøudledning for alle anlæg. Hvordan indgår klimaplanens forudsætning om lukning af de miljømæssigt dårligste anlæg i beregningerne, jf. aftale af 16. juni 2020 om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi?
Spm. 63 Vil ministeren kommentere på kritikken fra grønne organisationer, herunder CONCITO, om at lovforslaget ikke vil medføre den skønnede CO2-reduktion på 0,6 mio. ton?
Der svares ikke på, om konkurrencemodellen kan forventes at føre til mindre global CO2-udledning.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 56 fremgår det:
”Lækageeffekten vil afhænge af, hvordan affaldet anvendes i udlandet. Såfremt affaldsforbrænding i udlandet bruges til energiproduktion, kan den øgede affaldsforbrænding i udlandet evt. fortrænge fossile brændsler. I Danmark vurderes affaldsforbrænding altovervejende at fortrænge vedvarende energi i 2030. Det er ikke muligt at skønne over den samlede lækage-effekt.” Der fremgår ikke svar på, hvordan konkurrencemodellen skulle kunne sikre, at det bliver de miljømæssigt ringeste anlæg, der lukker, men alene at »der ikke sker forringelser af de eksisterende miljøkrav«.
Der svares ikke på det, der bliver spurgt om.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal henholde sig til det allerede oversendte svar.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det skønnes pba. skøn for fremtidige omkostninger og markedsforhold, at en del af den danske kapacitet i de nye rammebetingelser ikke vil være konkurrencedygtig med udlandet.
Dermed skønnes en del af den danske kapacitet at lukke, og den samlede danske kapacitet at blive reduceret som følge af lovforslaget […] Den reducerede affaldsforbrændingskapacitet vil medføre lavere affaldsforbrænding, der skønnes at medføre mindre import af affald grundet højere transportomkostninger for udenlandsk affald […] Reduktion i affaldsforbrænding antages at blive erstattet af andre vedvarende energikilder, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 3.
Det skønnes således på den baggrund, at den lavere importerede affald vil medføre en reduktion på ca. 0,6 mio. ton C 2 i 2030.
[…]
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft, effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme over for disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed.” Det kan hertil præciseres, at øvrige interessenter kan have andre vurderinger, men at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på det foreliggende grundlag ikke har fundet grund til at ændre beregningsforudsætninger.
Spm. 74 Det fremgår på side 16 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2.
maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, at der i beregningerne antages samme miljøudledning for alle anlæg. Hvordan indgår klimaplanens forudsætning om lukning af de miljømæssigt Der henvises til svar på spørgsmål 57, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal henholde sig til det allerede oversendte svar.
Side 9/11 dårligste anlæg i beregningerne, jf. aftale af 16. juni 2020 om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi?
Spm. 75 På side 23 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2. maj 2023, j L 115 – bilag 2, fremgår det af tabel 10, at en importmængde på 450.000 ton i 2025 svarer til en reduktion på 30 pct. Det seneste tal for importen var i 2021 på 340.000 tons. Vil ministeriet bekræfte, at konkurrencemodellen forventes at føre til stigende import i 2025?
Der henvises til svar på spørgsmål 64, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Af svar på KEF L 115 spørgsmål 64 fremgår det:
”Det skønnes, at den reducerede kapacitet medfører, at import af affald falder fra godt 0,7 mio. ton til knap 0,2 mio. ton i 2030. Dermed skønnes ca. 0,6 mio. ton mindre affaldsimport i 2030, svarende til ca. 80 pct. af importen i 2030, jf. tabel 1.
Desuden skønnes import reduceret fra knap 0,7 mio. ton til knap 0,5 mio. ton i 2025.” Det kan således præciseres, at Klima-, energi- og forsyningsministeriet ikke kan bekræfte, at konkurrenceudsættelsen skønnes at øge import i 2025.
Spm. 76 Ministeriet nævnte på åbent eksperthøring i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 12. maj 2023, at den tilføjede mulighed for udsættelse af selskabsgørelse medfører, at ekspropriation ikke vil være relevant. Det relevante er dog ikke selskabsgørelsen, men om kommunerne vil lide markante tab pga. de nye regler. Kan ministeren udelukke, at der kan være tale om ekspropriation, hvis et ikke selskabsgjort anlæg drives videre i konkurrence med løbende tab, der ultimativt fører til konkurs?
Spm. 77 Hvilke konkrete initiativer har ministeren taget, herunder juridiske tiltag, for at foretage en konkret risikovurdering af Norfors’ sag, herunder den konkrete økonomiske risiko for staten ved et sagsanlæg, som bebudet af Norfors?
Der henvises til svar på spørgsmål 8 og 81, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningerne til L 115 – spm. 8 og 81 henvise til svar på L 115 – spm. 28, hvor ministeriet har redegjort for, at lovforslaget indeholder en mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren i særlige tilfælde vil kunne forlænge fristen den 1. januar 2025 for, hvornår affaldsforbrændingsanlæg vil skulle være selskabsgjort. Ministeriet skal i øvrigt henholde sig til den ekspropriationsretlige vurdering, der fremgår af svaret på L 115 – spm. 8.
Der henvises til svar på spørgsmål 8, hvor der ikke svares på spørgsmålet Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningen til L 115 – spm. 8 henvise til svar på L 115 – spm. 24, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ikke er lavet separate vurderinger af individuelle anlæg som følge af den ekspropriationsretlige vurdering, der fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningen til L 115 – spm. 3, 8 og 86 oplyse, at ministeriet ikke har foretaget en screening af, hvor mange selskaber der potentielt vil stævne staten som følge af lovforslaget. Ministeriet skal i forlængelse heraf henholde sig til svar på L 115 – spm. 8, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er ministeriets vurdering, at der er meget begrænset risiko for, at staten vil påføres ekspropriationserstatningskrav ved en evt. retssag, og at det i lyset af, at der i givet fald er tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde ikke er muligt at kvalificere et eventuelt erstatningskrav nærmere.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningerne til L 115 – spm. 24 henvise til svar på L 115 – spm. 100, hvoraf det bl.a. fremgår, at omkostninger til selve selskabsgørelsen forventes at lade indgå i forbrændingstaksten. Det kan præciseres, at der her tænkes på eksempelvis rådgiverudgifter. Kommunernes omkostninger til administration dækkes over affaldsgebyret. Dertil kommer eventuelle kommunale myndighedsopgaver, som vil skulle afholdes af kommunen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i tillæg til henvisningerne til L 115 – spm. 8, 14, 97 og 98 henvise til svar på L 115 – spm. 24, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ikke er lavet en konkret vurdering af, om Norfors vil kunne selskabsgøres inden for fristen i loven, Spm. 78 Hvilken screening har ministeriet foretaget for at få overblik over, hvor mange selskaber der potentielt vil stævne staten individuelt som følge af lovforslaget?
Der henvises til svar på spørgsmål 3, 8 og 86, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Spm. 95 Ministeren er nu bekendt med en konkret henvendelse fra Norfors vedrørende ekspropriation, vil ministeren så nu – før en lov vedtages - foretage en konkret, individuel vurdering af Norfors’ mulighed for at gennemføre en selskabsgørelse senest den 1. januar 2025, uden at dette indebærer økonomiske tab for ejerkommunerne?
Spm. 100 Kan ministeren garantere, at fristen for selskabsgørelse kan blive forlænget i så lang tid, at der kan ske en selskabsgørelse af Der henvises til svar på spørgsmål 24, hvor der ikke svares på spørgsmålet.
Der svares ikke på det, der bliver spurgt om.
Side 10/11 Norfors, uden at dette indebærer økonomiske tab for ejerkommunerne?
men at Norfors vil kunne ansøge om fristforlængelse for kravet om selskabsgørelse, hvis det er relevant. Ministeriet vil stå til rådighed for nærmere vejledning herom.
