Borgmestre: Stort servicedyk uden nye skatter
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørKommunerne bør være solidariske med hinanden. Vi må kigge på, hvem der har mest behov for at hæve skatten, og så må de kommuner, der har plads i budgettet, sænke skatten, så vi samlet når i mål.
Lis Tribler (S)
Borgmester i Slagelse Kommune
Hvis kommunernes samlede skatteændringer ikke går i nul, tages pengene af kommunernes bloktilskud. Kommuner, som sænker skatten, får imidlertid dækket 75 pct. af indtægtstabet i 2013, hvilket finansieres af kommunerne under ét.
Endelig skal kommuner, som hæver skatten uden at have fået godkendt deres ansøgning hos Økonomi- og Indenrigsministeriet, selv betale 75 pct. af de indtægter, som følger af skattestigningen, tilbage til staten.
Det ligger Økonomi- og Indenrigsministeriet vægt på i forhold til, om kommuner må hæve skatten eller ej:
Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter.
Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre.
Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp.
Udfordringer ift den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne.
Strukturel ubalance i kommunens økonomi i øvrigt.
Årets fælles kommunale skatteregnskab ser ikke ud til at gå op for 2013, og det kan ramme den offentlige service i kommunerne hårdt.
Sådan lyder det fra en række af landets borgmestre, der alle har varslet at hæve skatte med et tocifret millionbeløb.
Økonomiaftalen mellem KL og regeringen giver mulighed for, at kommunerne tilsammen kan hæve skatterne med 250 mio. kr. Men 22 kommuner har i alt ansøgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om at hæve skatten med 612 mio. kr., mens fire kommuner omvendt har søgt om at sænke skatten med 196 mio. kr.
Kommunerne har dermed ansøgt om en samlet skatteforhøjelse på 412 mio. kr. Dermed skal kommunerne med KL som moderator i gang med at få det samlede regnskab til at gå op - enten ved at nogle af skattestigningerne droppes, eller andre kommuner sænker skatten, så andre kommuner kan hæve den.
Hjørring Kommune ligger helt i top med sin ansøgning om at hæve skatten med 87 mio. kr. - svarende til én procent. Arne Boelt (S) er borgmester i kommunen. Han mener, at det vil være meget problematisk, hvis kommunen ikke får lov til hæve skatten.
"Enten kan vi effektivere eller sænke serviceniveauet, men vi har nået grænsen for begge områder. Vi er klart en af de kommuner, der har tabt mest på de nye fordelingskriterier i udligningsreformen. Fakta er, at vi kun har fået 0,2 procent mere i bloktilskud, mens priser og lønnen er vokset med 1,7 procent," siger han til Altinget | Kommunal.
Ifølge Arne Boelt ligger Hjørring Kommune allerede 6.000 kr. under landsgennemsnittet pr. folkeskoleelev og 4.000 kr. under landsgennemsnittet på hver enkelt daginstitutionsplads.
Sænk skatten
Nogenlunde samme udfordringer har man i Slagelse Kommune. Her har man regnet sig frem til, at der skal findes besparelser for 150 mio. kr. i 2013 - og endnu flere i 2014. Derfor har man ansøgt om at hæve skatten med 55 mio. kr. fra næste år.
Borgmester Lis Tribler (S), der også sidder i KL's bestyrelse, håber på solidaritet hos velhavende kommuner.
"Kommuner, der har et stigende skattegrundlag, bør være solidariske med hinanden. Vi må kigge på, hvem der har mest behov for at hæve skatten, og så må de kommuner, der har plads i budgettet, sænke skatten, så vi samlet når i mål," siger hun uden dog at ville pege på, hvilke kommuner der har råd til at give en hjælpende hånd.
Hun peger også på udligningssystemet som hovedårsagen til, at kommunen har ansøgt om at hæve skatten.
"De generelle skatteindtægter i kommunerne har været stigende, og derfor er balancetilskuddet sat tilsvarende ned. Men når vi her i kommunen har vigende skatteindtægter, og balancetilskuddet samtidig bliver lavere, fordi andre kommuner har stigende skatteindtægter, rammer udviklingen meget skævt," pointerer hun.
Disse kommuner har søgt om at hæve skatten:
Albertslund 19 mio. kr.
Lyngby-Taarbæk 37
Ishøj 15
Helsingør 30
Rudersdal 38
Halsnæs 17
Gribskov 13
Slagelse 55
Guldborgsund 45
Kerteminde 7
Ærø 5
Aabenraa 17
Lemvig 6
Struer 6
Syddjurs 30
Hedensted 47
Morsø 14
Frederikshavn 53
Læsø 1
Mariagerfjord 43
Jammerbugt 26
Hjørring 87
Disse kommuner har søgt om tilskud til at sænke skatten:
Furesø 81 millioner
Allerød 76
Frederikssund 32
Kalundborg 2
Vesthimmerland 5
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet