Brug nu pengene

 

Forestil dig, at du er begyndende dement og skal hjælpes på toilettet, men det er ikke muligt, fordi plejepersonalet har for travlt. Det er ikke nogen rar tanke, men ikke desto mindre er det virkeligheden på mange plejecentre landet over.

 

En undersøgelse fra oktober foretaget af FOA har vist, at mere end hver anden sosu har sagt nej til et toiletbesøg på grund af andre akutte opgaver. Det er en meget bekymrende situation, som både de ældre og medarbejderne bliver sat i, og det skal vi simpelthen ikke acceptere.

 

Derfor er der i den grad brug for, at økonomiforhandlingerne tager udgangspunkt i virkeligheden frem for kold og rigid kassetænkning, som har præget forhandlingerne de sidste mange år.

 

Siden 2009 er antallet af fuldtidsansatte i kommunerne faldet med 8 procent, svarende til cirka 30.000 stillinger. Samtidig er statens styring af den kommunale økonomi strammet flere gange. Faktisk så meget, at kommunerne har brugt mindre på service, end der var afsat i budgetterne. De seneste år har mindreforbruget ligget på omkring 5 milliarder kroner i kommunerne, fordi kommunerne frygter statens sanktioner ved overskridelse af økonomiaftalerne.

 

Det er en helt uholdbar situation. I en tid, hvor velfærden i forvejen må nøjes med begrænsede midler, gør det jo kun tingene endnu værre, hvis kommunerne ikke bruger de penge, som rent faktisk er sat af til borgernær velfærd. Derfor skal staten stoppe straf-tankegangen og slippe sit alt for stramme tag på kommunerne. Og i stedet sikre, at kommunerne anvender pengene fra økonomiaftalerne på borgernær velfærd. Der er hårdt brug for det.

 

Og selv om beskæftigelsen samlet set i regioner og kommuner er begyndt at stige en smule, så faldt antallet af social-og sundhedspersonale i kommunerne med yderligere 0,5 procent, svarende til ca. 300 fuldtidsstillinger i 2013. Samtidig steg antallet af ældre over 80 år med 1 procent, svarende til 1498 individer. Det siger sig selv, at det ikke hænger ikke sammen. Og problemet er nu så alvorligt, at det rammer den basale pleje af ældre borgere, som for eksempel ikke kan være sikre på, at komme på toilettet, når de har brug for det. Det er uværdigt for alle.

 

Samtidig kan Ældre Sagen berette om, at de i stigende grad bliver kontaktet af frustrerede pårørende, som bliver overdynget med opgaver, fordi der er for lidt plejepersonale. Det er uacceptabel velfærd, og det er faktisk også med til at hæmme væksten og produktiviteten. For når pårørende må tage fri for at hjælpe til på plejehjemmet, så kan de jo ikke være med til at holde hjulene i gang.

 

Derfor er det helt åbenlyst, at den offentlige sektor og den private sektor er hinandens forudsætninger. Og regeringen skal anerkende det forhold og give kommuner og regioner en økonomi, så man kan udvikle de offentlige arbejdspladser.

 

Det er vigtigt, at kommunerne anvender den økonomi, som de får via økonomiforhandlingerne, og bruger de mange ubrugte midler, som har hobet sig op. Den borgernære pleje og omsorg for ældre og børn trænger til et løft.

 

Havde kommunerne blot brugt de penge, som allerede var afsat til offentlig service, på varme hænder, så ville det have skabt 15.000 jobs i den offentlige sektor, uden at det kostede en krone ekstra for regeringen. Det er bare med at komme i gang, og det vil være en god start på vejen mod genopretning af beskæftigelsen og vores fælles velfærd.