Kristian Tolbøll
RedaktionsassistentCOK har fundet ny chef for afdelingen i Aarhus. Det bliver Claus Damgaard, der har et godt kendskab til COK som både underviser, censor, oplægsholder, og han har gennem sit virke som kommunaldirektør, i Kerteminde Kommune og Struer Kommune, erfaring med COK's aktiviteter og kompetenceforløb.
Det skriver COK i en pressemeddelelse.
COK er kommunernes fælles kursus- og uddannelsesorganisation med undervisnings- og kontorfaciliteter i Aalborg, Aarhus, Vejen, Odense, Næstved og Herlev. COK understøtter kommunestyrets drift og udvikling gennem aktiviteter for politikere, kommunale ledere og medarbejdere.