Debat

Danske Seniorer: Kommuner og stat skal gøre meget mere for at skaffe almene seniorbofællesskaber

Kommunerne bør påtage sig hovedansvaret for at bygge flere almene seniorbofællesskaber, og staten bør etablere en statslig pulje, der støtter boformen. Det er ikke alle ældre, der har råd til at investere i boligerne, som markedet ser ud i dag, skriver Danske Seniorers direktør Katrine Lester. 

Man kunne styrke kvaliteten og plejehjemmenes plads i lokalsamfundene ved at indføre bestyrelser på alle kommunale plejehjem, skriver Katrine Lester.
Man kunne styrke kvaliteten og plejehjemmenes plads i lokalsamfundene ved at indføre bestyrelser på alle kommunale plejehjem, skriver Katrine Lester.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Katrine Lester
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Her bor jeg. Du kan kigge ind til mig. Jeg sidder her på puden, og trykker næsen flad mod ruden.”

Sådan sang vi engang med vores børn og børnebørn. Det var en sang om de mange forskellige boformer som børn oplevede dengang.

I dag er der fokus på, hvordan ældre ønsker at bo i fremtiden, og ønskerne er mindst lige så mangfoldige som børnenes i 80’ernes sang. Det skal boligpolitikken og ældrepolitikken afspejle.

En bolig er nemlig meget mere end et hus. Det er er rammen om levet liv, en del af et lokalsamfund og først og fremmest et hjem. Derfor er der ikke én løsning eller én anbefaling for, hvordan vi skaber et godt boligmarked for de rigtig voksne danskere. Her kommer tre konkrete bud.

Temadebat

Hvor skal vores ældre bo i fremtiden?

Altinget Ældre giver i en ny temadebat ordet til partier, ældreorganisationer, eksperter og aktører på boligmarkedet, som vil give deres bud på, hvor vores ældre skal bo i fremtiden.

Hvordan får vi bygget flere ældreboliger, og hvordan skal de se ud? Skal vi stille særlige krav til de forskellige boformer - har de forskellige fordele og ulemper?

Og skal vi nødvendigvis bygge nyt, eller kan vi i bæredygtighedens navn renovere en del af de boliger, vi allerede har, så de bedre imødekommer de ældres behov?

Panelet er:

  • Jane Heitmann (V) og Heidi Bank (V), hhv. ældreordfører og boligordfører
  • Katrine Lester, direktør i Danske Seniorer
  • Anu Siren, seniorforsker i Vive
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør hos Ældre Sagen
  • Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i BL - Danmarks Almene Boliger
  • Karina Adsbøl (DF) og Alex Ahrendtsen (DF), hhv. ældreordfører og boligordfører
  • Jesper Brask Fischer, programchef i PFA
  • Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme
  • Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri
  • Birgitte Vind (S) og Tanja Larsson (S), hhv. ældreordfører og boligordfører
  • Anders Thanning, udviklingschef i Kuben Management
  • Claus Bech-Danielsen, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
  • Jesper Olsen, bestyrelsesformand og tidl. sekretariatschef i Københavns Kommune
  • Karina Ransby, underdirektør i Forsikring & Pension

Staten skal oprette ny pulje
Seniorbofællesskaber er den perfekte kombination af, at man har sin egen bolig, men stadig har noget at være fælles om.

Boformen er i kraftig vækst, og interessen er enormt fra de ældres side. Her kan man bo sammen hver for sig, og boformen lægger op til fællesskaber og samvær, hvilket er vigtigt for ældre der ellers oplever deres netværk tynde ud.

Det er vigtigt, at kommunerne påtager sig ansvaret for, at der bygges almene seniorbofællesskaber, for det er ikke alle ældre, der har råd til at købe en andel eller ejer, og når man har forladt arbejdsmarkedet, kan det være vanskeligt at få lov til at låne i banken.

Staten bør understøtte boformen. Det kan eksempelvis ske ved at etablere en statslig pulje, der støtter opførsel af almene seniorbofællesskaber og ved at skabe muligheder for fleksible regler for udlejning. 
 
Plejehjem skal være en del af lokalmiljøet. Der er ikke rigtig nogen af os, der ønsker at bo på plejehjem, når vi bliver gamle. Alligevel ender mange af os med at flytte på plejehjem, fordi vi får brug for plejen i vores sidste år.

Det seneste års plejehjemsskandaler har ikke gjort plejehjemmenes image bedre. Et plejehjem skal være et sted, hvor sundhed, omsorg og livsglæde er i fokus. Det skal være et sted, der har en naturlig rolle i deres nærområder - eksempelvis ved at lokale seniorforeninger inviteres til at bruge faciliteterne på plejehjemmet og ved at inddrage frivillige.

Når der arbejdes med byplanlægning generelt, bør ældres behov altid tænkes ind – ligesom man tænker på børnefamilierne, på miljøet og på økonomien.  

Katrine Lester
Direktør, Danske Seniorer

Inddrag lokalmiljøet
Man kunne styrke kvaliteten og plejehjemmenes plads i lokalsamfundene ved at indføre bestyrelser på alle kommunale plejehjem.

Her kunne repræsentanter fra lokalmiljøerne, ældreorganisationer, pårørende og selvfølgelig beboerne selv få plads og dermed være med til at skabe gode hjem for os, også når vi har brug for meget pleje.  

Byer skal være ældrevenlige. Langt de fleste ældre bor i helt almindelige boliger ligesom alle andre aldersklasser. De har ikke brug for og ønsker ikke, at man bygger særlige boliger til dem, men vil gerne være en del af den blandede by.

De har ligesom alle andre brug for boliger til en rimelig husleje og for sunde lokalsamfund, hvor der er plads til dem, hvor det er rart at færdes, og hvor der er plads til fællesskaber, aktiviteter og foreningsliv.

Et plejehjem skal være et sted, hvor sundhed, omsorg og livsglæde er i fokus.

Katrine Lester
Direktør, Danske Seniorer

Især i de store byer er boliger meget dyre, og det skader mobiliteten.

Eksempelvis bor nogle ældre i store boliger uden elevator og vil gerne flytte til noget mindre, der er mere egnet til erfarne ben, men det kan blive meget dyrt for dem.

I provinsen kan udfordringerne være, at selvom mange landsbyer har fantastiske lokalsamfund, er det vanskeligt at bevæge sig rundt uden en bil, når man eksempelvis skal til lægen eller handle, fordi busdriften er tæt på en parodi.

Når der arbejdes med byplanlægning generelt, bør ældres behov altid tænkes ind – ligesom man tænker på børnefamilierne, på miljøet og på økonomien. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024