DI: Sådan skal kommunerne gøre fingerplanen til virkelighed
DEBAT: Erhvervsministeriet har fremlagt en revideret fingerplan for hovedstadsområdet. Hvis den skal gavne alle parter, kræver det samarbejde på tværs af kommunerne og de forskellige interesser, mener direktør Tine Roed.
Sofie Hvemon
RedaktionsassistentAf Tine Roed
Direktør i Dansk Industri
Erhvervsministeriet fremlagde forleden en revideret fingerplan for hovedstadsområdet.
Det sker efter gode, faglige diskussioner om, hvor man placerer virksomheder og transporterhverv. Vi har diskuteret behovet for infrastruktur, og hvordan man bedst udnytter Avedøre Holme.
Fingerplanen, som nu er lagt frem, giver både plads til byrum, som er gode for borgerne at opholde sig i, og erhvervsområder, som gør det muligt for virksomhederne at udvikle sig.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Det er nu kommunernes opgave at gøre planen til virkelighed. Vi ser gerne, at de gør det i samarbejde med de øvrige kommuner og med virksomheder og organisationer, så vi får en sammenhængende planlægning i hovedstadsområdet.
Gode rammer for langsigtet udvikling
For fire år siden flyttede forvaltningen af planloven fra Miljøministeriet til Erhvervsministeriet. Det har givet et frisk pust til diskussionerne.
Nu skal kommunerne i gang med at lave planer, som sikrer boliger, virksomheder og miljø til vores fælles bedste.
Tine Roed
Direktør i Dansk Industri
I sommeren 2017 vedtog et bredt flertal i Folketinget en nødvendig modernisering af planloven. Den udstikker rammerne, så vi på samme tid beskytter miljøet og skaber mulighed for social og økonomisk udvikling.
Nu står erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) også for den overordnede planlægning i Hovedstadsområdet – den såkaldte fingerplan. Og med den reviderede fingerplan er der sat nogle gode rammer for den langsigtede udvikling i Hovedstadsområdet.
Den rummer elementer fra regeringens forslag til en udviklingsplan for Hovedstadsområdet. Jeg kan nævne starten på Ring 5 og Lynetteholm med tilhørende infrastruktur.
Rammerne er på plads. Nu skal kommunerne i gang med at lave planer, som sikrer boliger, virksomheder og miljø til vores fælles bedste.
Hvis planerne skal blive til gavn for alle, kræver det samarbejde på tværs af kommunerne og de forskellige interesser, der er i spil.