Flertal dropper en række integrationskrav i nyt skoletilbud til ukrainske børn: "Intet er, som det plejer"

Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at lempe en række krav og regler, så kommunerne lettere kan håndtere opgaven med de mange ukrainske skolebørn. Krav, som normalt er til for at sikre en god integration.

Eksempelvis er det kun i faget dansk, at der er krav om dansksproget undervisning, og kommunerne behøver ikke lade de ukrainske elever dele hverdag, lærere og skolegård med de danske. Aftaleteksten udtrykker også et ønske om at sikre en "bevarelse af tilknytning til ukrainsk sprog og kultur". 

Men i den situation vi står i lige nu, vil der være nogle af de ting, hvor 'det bedste' ikke er muligt. Og der skal vi så passe på, at det bedste ikke bliver det godes værste fjende

Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og undervisningsminister

Rosenkrantz-Theil understreger, at det er den store og akutte flygtningestrøm, der gør, at man må afvige den vanlige tilgang til integration:

"Vi tager imod den største gruppe af flygtninge siden anden verdenskrig, så intet er, som det plejer. Derfor vil det også være relativt tosset at tro, at man kan bruge de redskaber, man plejer at bruge," siger Rosenkrantz-Theil.

"Det bedste skal ikke blive det godes værste fjende"
For ministeren er ambitionen stadig en god integration af de unge flygtninge. Men der er behov for et mere realistisk ambitionsniveau, så kommunerne får den fornødne fleksibilitet her og nu.

Det kræver, at man dropper en række regler, der under normale omstændigheder er fornuftige, mener hun:

"De regler er jo ikke lavet med hovedet under armen. De er jo lavet, fordi det faktisk er en god ide, at man hiver børnene ind (sammen med danske elever, red.), og de bliver en del af det danske samfund så hurtigt som muligt. Men i den situation, vi står i lige nu, vil der være nogle af de ting, hvor 'det bedste' ikke er muligt. Og der skal vi så passe på, at det bedste ikke bliver det godes værste fjende," siger undervisningsministeren. 

Kommunerne får med aftalen mulighed for at tilbyde et nyt særligt skoletilbud, som ikke er underlagt Folkeskoleloven. Her er der ingen krav til timetal, fagrække, lærerplaner eller nogen kvalifikationskrav til lærere.

I stedet skal kommunerne ifølge aftalen "tilstræbe", at personalet har de rette kompetencer, og at der er dansktalende personale omkring børnene "hvor det er muligt".

Der er i første omgang heller intet klasseloft, og undervisningen må foregå virtuelt og med materiale fra det ukrainske undervisningsministerium.

Taler vi om måneder eller år?
For Pernille Rosenkrantz-Theil er aftalen et forsøg på både at kunne håndtere flygtningene på den korte og den lange bane.

"De (ukrainske børn) ved ikke, hvor længe de skal være her. Det gør hverken deres forældre eller dem selv. Og det er et af de dilemmaer, vi står overfor, og som vi  også har brugt en masse kræfter på i forbindelse med aftalen. Det er balancen mellem det korte og det lange sigte - taler vi om måneder eller taler vi om år?" siger Rosenkrantz-Theil. 

På trods af de mange droppede krav og regler er ambitionen ifølge aftaleteksten, at de ukrainske elever med tiden kan overgå til en almindelig dansk skolegang, hvis freden i hjemlandet skulle lade vente på sig. 

To spor
Aftalen indeholder også en mulighed for, at kommunerne kan vælge at placere de ukrainske skolebørn i allerede eksisterende skoletilbud - også her er en række krav og regler lempet. 

Formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening, Thomas Gyldal Petersen (S), forventer dog, at mange kommuner vil benytte muligheden for det, han kalder 'modtagersporet':

"Hvis vi taler om 100.000 tilkomne ukrainske flygtninge, mere end 11.000 børn i dagtilbud og måske 30.000 børn i folkeskolen, så kan jeg forestille mig, at modtagesporet vil fylde ganske meget, rigtig mange steder," siger Gyldal. 

Partierne bag aftalen mødes allerede til august for at gøre status og vurdere, om der skal flere eller færre lempelser til for at kunne løfte opgaven.