Grønne visioner i Lyngby-Taarbæk
Anne Hauge
At nå vores mål kræver, at vi lytter til borgerne og inddrager dem i beslutningerne. At vi sætter dem i centrum og altid spørger "hvordan gør den her beslutning Lyngby-Taarbæk til en bedre kommune at leve i?"
Sofia Osmani (K)
Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune
Valgløfter og visioner skal indfries, men kommunalpolitik bliver ofte beskrevet som meget teknisk, pragmatisk og konsensusorienteret.
Er der overhovedet plads til visioner i kommunalpolitik, og hvilke visioner bør i så fald forme kommunerne de næste fire år?
Altinget | Kommunal har spurgt eksperter, lokalpolitikere og andre aktører om deres bud på visionernes rolle i fremtidens kommunalpolitik.
Ønsker du at deltage i debatten, kan du sende dit indlæg til redaktøren for Altinget | Kommunal, Kim Rosenkilde Nielsen.
Mail: [email protected]
Af Sofia Osmani (K)
Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune
Det kan være svært at se visionerne i lokalpolitik, når dagsordnerne rummer sager om størrelsen på carporten, højden på plankeværket eller placeringen af naboens legehus.
Mens Folketinget dikterer, hvad maden til de ældre må koste, hvornår børn skal tilbydes plads i dagtilbud, hvor lang skoledagen skal være, hvilke timer den skal indeholde og en lang række andre ting, kommer de lokalpolitiske kampe hurtigt til at stå de få steder, hvor kommunerne har handlefrihed - og her er carporte og plankeværket blandt andet på listen.
Husk visionerne ude i kommunerne
Det skal vi naturligvis ikke lade os begrænse af. For detailstyringen til trods, er der stadig mulighed for at skabe visioner i den enkelte kommune.
Visionære projekter har vi allerede flere af i Lyngby-Taarbæk. For eksempel har vi de seneste år arbejdet med projektet ”Vidensbyen”, hvor vi har skabt et unikt og spændende samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.
Min vision for Vidensbyen er bedre uddannelser, flere vidensarbejdspladser, bedre udnyttelse af byens ressourcer og en intelligent og behersket byudvikling. En udvikling, hvor vi undgår et ukontrolleret byggeboom, der i jagten på udvikling for udviklingens egen skyld skyder i alle retninger og eliminerer de grønne områder, som vores borgere holder af.
I indeværende periode har vi allerede vedtaget en visionær 4-årig økonomiaftale, hvor vi gennem årlige effektiviseringer og omprioriteringer ønsker at skabe rum til fortsat udvikling af kernevelfærden. Den har også givet os mulighed for at sænke grundskyldspromillen, så vores borgere også har råd til at bo her fremover.
Flerårige økonomiaftaler
Idéen bag den 4-årige aftale er, at sikre en mere stabil økonomi, hvor vi fremfor ”hovsa-løsninger” får en langsigtet strategi.
Om det lykkes afhænger desværre også af de ydre faktorer – for vi kan med aftalen kun styre vores eget forbrug. Udefrakommende regninger i form af statslige krav, udligningsreformer, o. lign. er vi ikke herrer over.
Her ville det være en hjælp for den kommunale visionsudvikling, hvis også de økonomiske aftaler med staten havde en flerårig karakter!
For mig er den overordnede vision for Lyngby-Taarbæk at udvikle kommunen, så vi kan bevare de værdier, vi værdsætter; en kommune, hvor det er godt at være barn og trygt at blive ældre, hvor man ikke brandbeskattes, og hvor der er balance mellem grønne områder, boligområder og erhvervsliv.
En kommune, hvor vi har et godt handelsliv - der også er konkurrencedygtigt i fremtiden, hvor vores folkeskoler ikke bare er blandt landets bedste i dag - men også i morgen og om 10 og 20 år.
En kommune, hvor borgerne fortsat har lyst til at tage ansvar og engagere sig, og hvor virksomheder og uddannelsesinstitutioner har gode forhold og lyst til at bidrage positivt.
At nå det mål kræver, at vi lytter til borgerne og inddrager dem i beslutningerne. At vi sætter dem i centrum og altid spørger: ”hvordan gør den her beslutning Lyngby-Taarbæk til en bedre kommune at leve i?”
Der vil næppe altid være enighed om svaret, men vi når langt, hvis vi kan blive enige om, at spørgsmålet er værd at stille.