Her er Danmarks mest tiltrækkende kommuner

BAROMETER: Bykommunerne har størst tiltrækningskraft, mens Udkantsdanmark igen må se sig slået. Det viser ny opgørelse. Aarhusborgmester Jacob Bundsgaard (S) glæder sig over kommunens førsteplads.
Ifølge PR-bureauet Burson-Marstellers barometer er kommunerne i den såkaldte rådne banan dem med den dårligste tiltrækningskraft.
Ifølge PR-bureauet Burson-Marstellers barometer er kommunerne i den såkaldte rådne banan dem med den dårligste tiltrækningskraft.Foto: Burson-Marsteller
Sara Fleckner Vilstrup

Men værst ser det ud for Bornholm, som også geografisk er længst fra resten af Danmark. Hvis ikke de øer laver en indsats for at tiltrække borgere og virksomheder, kan de ende med at sygne helt væk. Og lige præcis i forhold til Bornholm kan det undre, at kommunen ikke gør mere for at komme i gang. Øen har jo utrolig mange potentialer, se bare det kommende Folkemøde i juni måned.

Anders Kopp Jensen
Chef for Public Affairs og Corporate Communication i Burson-Marsteller
De store bykommuner har størst tiltrækningskraft, mens flere kommuner i Nordjylland, på Fyn samt Bornholm ligger dårligst, når det handler om tiltrækningskraft. Det viser en barometermåling fra PR-bureauet Burson-Marsteller.

Konkret har Burson-Marsteller sammenlignet kommunerne på fire parametre: tiltrækning af borgere, tiltrækning af udlændinge, tiltrækning af virksomheder og tiltrækning af opmærksomhed. Selvom Aarhus ikke topper nogle af parametrene enkeltvis, har kommunen overordnet set klaret sig bedst og ligger derfor helt i top.

En ø-kommune med succes
At de store byer og kommunerne nord for København ligger bedst er måske ikke så overraskende, men Fanø sniger sig også ind i top ti. Det skyldes en aktiv indsats, vurderer Anders Kopp Jensen, chef for Public Affairs og Corporate Communication i Burson-Marsteller, som har været med til at udarbejde barometeret.

"Fanøs succes viser, at det som udkantskommune kan betale sig at trække i arbejdstøjet. Fanø har for nyligt udarbejdet en strategi, hvor politikere, borgere og de erhvervsdrivende på Fanø har formuleret en klar vision med det overordnede formål at skabe vækst til gavn for øens borgere, besøgende og erhvervsdrivende. Det er den slags indsatser, der i sidste ende belønnes," siger han.

Dokumentation
 Højst rangerede kommuner
 1Aarhus 
 2København 
 3Gentofte
 4Frederiksberg 
 5Hørsholm 
 6Lyngby-Taarbæk 
 7Rudersdal
 8Fanø 
 9Dragør
 10Furesø

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Lavest rangerede kommune 
 98Bornholm 
 97Skive 
 96Nyborg 
 95Hjørring 
 94Faaborg-Midtfyn 
 93Frederikshavn 
 92Nordfyns 
 91Svendborg 
 90Jammerbugt 
 89Kalundborg 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<u>Sådan er barometeret lavet </u>
Barometeret er baseret på en afdækning af fire parametre:

Tiltrækning af borgere: Dette parameter er baseret på nettotilfytningstallet for kommunen. Tallet er fra Danmarks Statistik.

Tiltrækning af udlændinge: Dette parameter er baseret på antallet af indbyggere, der er statsborgere fra vestlige lande. Tallet er fra Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

Tiltrækning af virksomheder: Dette parameter måler, hvor mange nye virksomheder, der er oprettet i kommunen. Tallet er fra CVR-registret.

Tiltrækning af opmærksomhed: Dette parameter måler antallet af hits på kommunens fulde navn. Dvs ikke "København" men derimod "Københavns Kommune." Tallet er fra Infomedia.

Alle parametre er divideret med kommunens indbyggertal for at gøre dem sammenlignelige. Hvis en kommune har færre infomedia-hits end en større kommune kan den godt ende højere i rangeringen, da den på trods af sine mindre størrelse stadig lykkedes med at markere sig i pressen. Alle parametre er derefter rangeret ordinalt fra den bedste til den dårligste kommune. Den samlede score er baseret på en sammenlægning af de forskellige ordinale parametertal og er derefter igen rangeret ordinalt efter bedste til dårligste kommune.

Derfor går samtlige parametre og den endelige score fra 1-98.

 

Kilde: Burson-Marsteller 


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024