Her er fem nedslag, der springer i øjnene ved regeringens udspil til ny finanslov

Politiske forhandlinger

Wammens ambition om et bredt finanslovsforlig hæmmes af fedtet forhandlingsreserve

Af Erik Holstein, Altingets politiske kommentator

"Sammenlignet med S-regeringens finanslovsudspil fra august har den nye SVM-regerings første udspil fået et nøk til den stramme side. Den høje inflation er den primære forklaring på, at man for en gangs skyld ser et finanslovsforslag, der skal trække strøm ud af økonomien. 

Blandt regeringspartierne er det ikke mindst Venstre, der har grund til tilfredshed. Der er næppe meget i finanslovsforslaget, der ville se anderledes ud, hvis Venstres fungerende leder, Troels Lund Poulsen, havde kreeret det alene.

Derimod er det ikke et udspil, der kan hjælpe socialdemokraterne til at genvinde de tabte vælgere siden valget, og kritikerne på venstrefløjen får foræret flere angrebspunkter. Især på to områder kan der hamres løs fra partier som Enhedslisten, Alternativet og SF.

Frem for alt vækker det kritik, at der ikke afsættes mere til klimaindsatsen. Her er der tale om en uheldig timing for regeringen, for den dystre rapport fra FN's klimapanel ligger kun få dage tilbage og vil give kritikken mere luft. Det er en kritik, der også deles af et parti som Konservative.

Samtidig er den fordelingspolitiske profil drejet til højre sammenlignet med den rene S-regerings finanslove. Det er derfor ikke overraskende, at Enhedslisten slår på, at "velhavere belønnes, mens inflationsramte familier betaler med regeringens finanslov". 

Den fedtede forhandlingsreserve gør det også svært for SF at indgå i et forlig, hvor der ikke er penge til nogen af partiets mærkesager.

Radikale står i et dilemma. Partiet vil gerne med i et forlig, men også her kan det grønne område blive et problem. Specielt når den radikale leder Martin Lidegaard turnerer med en fortælling om, at de manglende klimaambitioner var den altafgørende årsag til, at Radikale ikke gik med i regeringen

Derimod er der på det substantielle plan ikke nogen grund til, at borgerlige partier som Konservative og Liberal Alliance siger nej til at være med. Men selv her er der problemer, og de første meldinger fra den konservative leder Søren Pape Poulsen var overraskende negative. Også Pape er utilfreds med den lave forhandlingsreserve.

For regeringen som helhed vil det se pænere ud at have et par partier mere med i stedet for bare at tromle sit eget flertal igennem. Men for socialdemokraterne vil et forlig med højrefløjen yderligere understrege, at partiet for alvor har forladt den venstre-socialdemokratiske økonomiske politik, der kendetegnede Mette Frederiksen (S) i de første seks-syv år af hendes tid som socialdemokratisk formand."

Klima 

Der skal loop til for at finde de grønne initiativer

Af Marie Møller Munksgaard, Altingets fungerende klimaredaktør

"Kigger man på finanslovsforslaget med de grønne briller, er det bemærkelsesværdige, hvad der ikke står i udspillet. 

Udover 20 millioner kroner til en national energikrisestab, der allerede blev annonceret i regeringsgrundlaget, en forøgelse af fjernvarmepuljen og 1,7 milliarder kroner til “grønne forskningsinitiativer”, er der nemlig ingen nye klimainitiativer at finde. 

Finanslovsforslaget kommer ellers i selvsamme uge som den sidste store klimarapport fra FN i flere år, hvor konklusionen lød højt og klart: Der skal omfattende og drastisk handling til nu og her, hvis ikke den globale opvarmning skal nå markant over 1,5 grader.

Det er heller ikke mere end en måned siden, at Klimarådet advarede mod, at vejen til at nå vores klimamål for 2030 stadig ikke er sikret, og at der er brug for at lave flere tiltag, hvis vi skal nå klimamålet for 2025.

Derfor er det påfaldende, at regeringen ikke ser ud til at sætte nogle nye klimainitiativer i værks i forbindelse med finansloven, som vi ikke kendte til i forvejen. Sandet er nemlig langsomt ved at løbe ud af timeglasset, hvis vi skal leve op til vores klimamål.

Det bliver i den kommende tid spændende at se, hvad regeringen helt konkret har tænkt sig at gøre for at leve op til titlen som “den mest ambitiøse regering nogensinde på klimaområdet,” som Nicolai Wammen selv formulerede det, da han præsenterede finanslovsudspillet."

Sundhed 

Sundhedsvæsenet har penge nok, men mangler hænder

Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft, Altingets sundhedspolitiske analytiker

"Med omkring 1,8 milliarder ekstra til drift og afhøvling af ventelister og yderligere tre milliarder til udstyr og byggeri må alle andre velfærdsområder igen se misundeligt til på det regionale sundhedsområde med regeringens finanslovsudspil. Her er også afsat 200 millioner kroner til psykiatrien.

Men groft sagt er penge det mindste problem for regeringen, når det gælder sygehuse og resten af sundhedsvæsenet, som ifølge adskillige målinger er det vigtigste område for vælgerne.

Selvom problemerne blegner i forhold til udlandets ditto, så er der regulær krisestemning på en række sygehuse med lange ventelister og senest noget, der ligner en regulær kræft-skandale i Aarhus.

Sundhedsvæsenets problemer skyldes især mangel på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, praktiserende læger og andet nøglepersonale.

Om regeringens akutplan, der udgør den ene af de to driftsmilliarder, kan lokke et betydeligt antal sygeplejerskerne tilbage til offentlige hospitaler, er et åbent spørgsmål.

Dansk Sygeplejeråd holder fast i, at sygeplejerskerne skal have et mere markant og varigt lønløft, hvis regeringen skal gøre sig håb om, at de vender tilbage. Her står der stor spænding om, hvilke konklusioner Lønstrukturkommission kommer med senere på året, hvorefter regeringen lovede lønløft på tre milliarder.  

Samtidig er regeringen under pres for at få sat fart på at få konkretiseret og implementeret den 10-årsplan for psykiatrien, der landede en aftale om i efteråret.

Den mere langsigtede fremtidssikring af sundhedsvæsenet har regeringen startet på ved at love en sundhedsstrukturkommission, der ventes klar med sine anbefalinger ved årsskiftet. Her venter et stort slagsmål om regionernes overlevelse og sundhedsvæsenets drift og indretning."

Velfærd

Socialdemokratiet bryder med sit eget princip

Af Kim Rosenkilde, redaktør for Altinget Kommunal og Altinget Ældre

"Regeringens finanslovsudspil er ikke kun fattigt på penge, men også på velfærdspolitiske initiativer. Der er nemlig ingen nye.

Med en pulje på blot 200 millioner kroner til forhandling er der heller ikke lagt op til, at andre partier i Folketinget kan stille nogle særlige krav inden for traditionelle emner som ældrepleje, børnepasning, folkeskole og socialområdet.

I al rimelighed kan man dog ikke se det aktuelle finanslovsudspil adskilt fra S-regeringens oprindelige udspil til finansloven for 2023 fra august. Ikke mindst, fordi der i september blev prioriteret en halv milliard af den forhandlingsreserve, der dengang lå, til arbejdet med den kommende tiårsplan for psykiatrien.

Hertil kommer den akutplan med midlertidige ekstrabevillinger til sundhedsvæsnet, der blev indgået mellem regeringen og Danske Regioner i februar.

I efteråret lagde S-regeringen imidlertid også op til, at der skulle prioriteres penge fra forhandlingsreserven til ældreområdet – men det er kun sket i form af engangsbevillinger med den seneste inflationshjælpepakke.

Samlet set er der derfor udsigt til, at finansloven for 2023 kommer til at bryde med den måde, den tidligere S-regering arbejdede efter i forhold til særligt den lokale velfærd.

Her fik kommunerne ved forsommerens økonomiforhandlinger tildelt penge, som lige kunne siges at dække ekstra udgifter til det stigende antal ældre og børn. Og så kunne efterårets finanslov bruges af regeringen og dens støttepartier til forhandle forskellige ekstraløft hjem, som kunne præsenteres som egentlige velfærdsforbedringer.

Sådan bliver det ikke den her gang."

Kultur

 Regeringens vidtløftige visioner venter stadig på at blive indfriet

Af Karl Emil Frost, Altingets kulturredaktør

"SVM-regeringen er født på et politisk grundlag, som vækker svær begejstring i kulturlivet, og forventningerne til kulturminister Jakob-Engel Schmidt (M) er skruet kraftigt i vejret.

Kulturministeren slog fra sin første arbejdsdag fast, at regeringen vil hæve det kulturpolitiske ambitionsniveau både værdimæssigt og økonomisk.

Han slog desuden fast, at han gerne ser kulturpolitikken forgrene sig fra murstensbygningen på Nybrogade til de øvrige ministerier og indtænkes i alt fra socialpolitik, undervisningspolitik til beskæftigelsespolitik.

Men det bliver ikke i finansloven, at kulturlivets tårnhøje forventninger indfries. Det står klart efter fremlæggelsen af regeringens udspil.

Faktisk er der mindre nyt under solen på kulturområdet, end det var tilfældet med S-regeringens seneste finanslov, hvor man blandt andet fandt penge til at oprette Kulturens Analyseinstitut.

En stribe lukningstruede kulturinstitutioner bliver nu reddet på stregen, og der sendes en millioncheck til de stærkt pressede ugeaviser. For mange af de berørte er bevillingerne altafgørende.

I kulturlivet hæfter man sig dog generelt mest af alt ved, at samtlige af regeringsgrundlagets vidtløftige visioner glimrer ved deres fravær.

Det gælder eksempelvis regeringens plan om at gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job.

Op til fremlæggelsen har den kulturpolitiske dagsorden da også mest af alt kredset om, hvorvidt Dybel Mølle skal have penge til restaurering, eller om Karen Blixen Museet skal reddes – endnu engang."