Her er KL’s nye bestyrelse og udvalgsformænd
TOPMØDE: Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard er ny formand for KL, mens Venstres Martin Damm er næstformand. Mød de øvrige formænd og næstformænd i KL’s forskellige udvalg.
Kim Rosenkilde
RedaktørKommunernes Landsforening – KL – fik torsdag en ny bestyrelse på det årlige kommunalpolitiske topmøde i Aalborg.
Oven på kommunalvalget i november skiftede flertallet i KL’s 17 mand store bestyrelse, og formandsposten går dermed fra Venstre til Socialdemokratiet.
Det betyder, at Venstres Martin Damm nu giver formandsstafetten videre til Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus.
De to bytter plads, sådan at Martin Damm nu fortsætter som næstformand.
"Det er en drøm, der går i opfyldelse, og noget jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med," siger Jacob Bundsgaard.
Dermed bliver det et velkendt makkerpar, som de kommende år skal repræsentere kommunerne til et utal af forhandlinger ikke mindst i Finansministeriet.
Inderkredsen i KL’s bestyrelse – formandskabet – består udover KL’s formand og næstformand af Koldings borgmester Jørn Pedersen (V), Københavns overborgmester Frank Jensen (S) og Tonni Hansen (SF) fra Langeland.
Udvalgsformænd på plads
Med konstitueringen af den nye bestyrelse går KL’s bestyrelse samtidig fra seks til otte udvalg. Blandt andet er det tidligere social- og sundhedsudvalg nedlagt, mens der i stedet er oprettet et nyt sundheds- og ældreudvalg.
Det bliver DF’s ældrerådmand i Aarhus, Jette Skive, som bliver formand for det nye udvalg, mens Horsens borgmester Peter Hansen (S) er næstformand.
Formand for det nye kultur-, erhvervs- og planudvalg bliver Radikales borgmester i Rebild, Leon Sebbelin, mens Jesper Kiel fra Enhedslisten i Svendborg bliver næstformand.
Se formænd- og næstformænd for de øvrige udvalg her:
- Arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg
Formand: Thomas Kastrup-Larsen (S)
Næstformand: Carl Christian Ebbesen (DF) - Børne- og undervisningsudvalg
Formand: Thomas Gyldal Petersen (S)
Næstformand: Jens Ive (V) - Internationalt udvalg
Formand: Erik Flyvholm (V)
Næstformand: Kirstine Bille (SF) - Løn- og personaleudvalg
Formand: Michael Ziegler (K)
Næstformand: Steen Christiansen (S) - Miljø- og forsyningsudvalg
Formand: Jacob Bjerregaard (S)
Næstformand: Kenneth Muhs (V) - Socialudvalg
Formand: Joy Mogensen (S)
Næstformand: Peter Sørensen (S).