”Hvis Vestager er klog, snakker hun med os”
Nikolaj Rytgaard
Hvis Vestager og regeringen skal have et flertal for, uanset hvilken reform de vil lave, så er der kun tre steder, hun kan gå hen. Til Enhedslisten. Til Dansk Folkeparti. Eller til Venstre. Hvis Vestager er klog, snakker hun med os.
Jacob Jensen
Økonomi- og kommunalordfører, Venstre
Jacob Jensens blå bog
- Økonomi- og kommunalordfører for Venstre
- Kom i Folketinget i 2005. Genvalgt i 2011 med 9.842 personlige stemmer. Det var en fremgang på 57 % ift. 2007 og 34. flest personlige stemmer blandt alle valgte kandidater i 2011 - godt 700 stemmer foran S-profilen Mogens Lykketoft (S) men 17 stemmer efter S-kommunalordfører Simon Kollerup
- Tidligere finansordfører og erhvervsordfører. I sine helt unge dage var han bl.a. redaktør på VU-Nyt og frivillig på Anders Fogh Rasmussens valgbus i 2001
- Uddannet cand.merc.jur. fra Københavns Universitet i 1998
- Arbejdede fra 1998 til 2007 hos A.P. Møller – Mærsk. Var bl.a. udstationeret i London og blev senere kontorchef
- 38 år, bor i Holbæk og er gift med sygeplejerske Marie-Louise Jensen
Jacob Jensen læner sig tilbage i stolen på sit kontor.
Han venter.
Venter på, at kommunernes nye minister, Margrethe Vestager (R), får destilleret sine udmeldte visioner ned til lavpraktisk politik, der kan sættes paragraffer bag.