I Odense tages borgere med på råd forud for svære velfærdsvalg
INDDRAGELSE: I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med idéer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil.
Kim Rosenkilde
RedaktørHvis den danske velfærdsmodel skal fremtidssikres, er der behov for at gå helt nye veje.
Fremover skal borgerne ikke længere betragte sig selv som kunder i velfærdsbutikken. De skal i højere grad selv bidrage til at skabe bedre livsvilkår, tage ansvar for svære politiske prioriteringer og udvikle nye idéer.
Det er et af budskaberne fra en lille håndfuld af landets skarpeste velfærdseksperter, skriver Mandag Morgen i et tema om fremtidens kommunale velfærd.