Domstole, elitesport og uddannelse: Det ved vi om regeringens kommende finanslovsudspil

Det er kun fire måneder siden, regeringen fik vedtaget en finanslov for 2023. Men allerede nu står finansloven anno 2024 for døren. 

Og regeringens bud bliver formentlig mere kulørt end det forrige. Det vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

"Finanslovsforslaget skal bruges til at understøtte SVM-regeringens genstart efter den miserable begyndelse. Der vil efter al sandsynlig være lækkerbiskener til både Venstre og Socialdemokratiet, der begge har blødt vælgere i stor stil." 

Velfærdspolitikken, den grønne omstilling og skat er noget af det, som Erik Holstein holder øje med, fortæller han.

"Når den danske stat har penge som græs, vil regeringen få svært ved at forklare, hvis den ikke får lukket nogle af hullerne i velfærdssamfundet."

Selvom finanslovsudspillet ikke er offentliggjort endnu, er politikerne begyndt drypvist at løfte sløret for dele af finanslovsforslaget. Vi holder øje med hver én dråbe og opdaterer løbende her.  

Venstre vil investere flere penge i landdistrikterne  

• Helt præcist drejer det sig om 200 millioner kroner, der skal gøre det mere attraktivt at bo på landet. Det er simpelthen for besværligt at bo på landet, ifølge økonomiminister Troels Lund Poulsen, der udtaler sig til Avisen Danmark. Med de 200 millioner kroner skal der skabes en bedre balance mellem land og by. En bid af de mange millioner skal blandt andet styrke udkantsgymnasier, erhvervsuddannelser, VUC, yderligere bredbånd til yderområderne og landbyfornyelse.
• Regeringen vil afsætte 51 millioner kroner årligt til det fulde landevejsprincip de næste fire år. Landevejsprincippet sikrer, at transport med færge til og fra ikke brofaste øer koster det samme som at tilbagelægge en lignende strækning på landevejen.
• Regeringen ønsker også at hæve befordringsfradraget med 100 millioner kroner årligt de næste fire år. Fradraget gør det billigere at bo i udkantsområderne i Danmark.

Erhvervsuddannelserne skal styrkes

• SVM-regeringen vil afsætte 900 millioner kroner årligt til at løfte erhvervsuddannelserne. 500 af de 900 millioner tages fra det økonomiske råderum, mens de resterende 400 millioner findes ved regeringens kommende uddannelsesreform, der tager penge fra en række videregående uddannelser. Finansieringen af styrkelsen af erhvervsuddannelserne har mødt kritik fra blandt andet de Radikale. 

Permanent løft af kommunerne og regionernes økonomi

• Regeringen vil fra 2024 afsætte én ekstra milliard til kommunerne og regionerne. De 650 millioner går til kommunerne, mens de 350 millioner går til regionerne. Pengene skal være med til at løfte velfærden i Danmark.

Kvalitetsløft af pædagoguddannelsen

• Regeringen ønsker at løfte kvaliteten af pædagoguddannelserne i det kommende år med en bevilling på 47,4 millioner kroner. Tilstrømningen af de ekstra midler i 2024 sker forud for det trecifrede millionløft af professionsuddannelserne på velfærdsområdet, som et bredt flertal i Folketinget har aftalt at prioritere fra 2025. Der er enighed om at afsætte 200 millioner kroner i 2025.

Uddannelsesløft på erhvervsuddannelser bliver permanent

• Regeringen vil gøre muligheden for at få 110 procent dagpengesats i brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft permanent. Til det afsætter regeringen 230 millioner kroner i 2024 og omtrent 300 millioner kroner årligt de efterfølgende år til løftet af dagpengesatsen. Ordningen indebærer, at personer over 30 år, der er ufaglærte eller har en forældet uddannelse, får ret til 110 procent af den normale dagpengesats.

Dansk elitesport får økonomisk saltvandsindsprøjtning

• Regeringen vil afsætte 70 millioner kroner til Team Danmark henover de næste fire år i det kommende finanslovsforslag. Det oplyser kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til DR Sporten. Pengene er ikke øremærket noget specifikt, men regeringen opfordrer Team Danmark til at bruge nogle af de mange millioner på at gøre det nemmere for atleter at gå på barsel og få børn uden at miste deres økonomiske støtte. Derudover ønsker regeringen også, at Team Danmark bruger en del af summen på at forbedre dansk parasport på eliteniveau.

Udenrigstjenesten skal løftes

• Over de næste fire år skal udenrigstjenesten styrkes med 12 procent, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Jyllands-Posten. Avisen skriver, at det vil svare til 500 millioner kroner i 2024, 600 millioner kroner i 2025, 700 millioner kroner i 2026, og 800 millioner kroner i 2027. Udenrigstjenesten varetager Danmarks internationale interesser, og koordiner de forbindelser Danmark har udenrigsøkonomisk og udenrigspolitisk.

Milliarder til domstolene

• Regeringen vil afsætte 1,8 milliarder til domstolene over fire år, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Jyllands-Posten. En stor sum af pengene, knap en milliard, skal gå til videreførelse af nuværende bevillinger, siger han til avisen. Resten af summen er ”nye penge” på området. Der har de seneste år været stor fokus på de lange ventetider i retten, og formålet med at tilføre flere penge til området er at nedbringe ventetiden.

Flere millioner kroner til de fagligt svageste elever i folkeskolen

• De 10 procents fagligt svageste elever i folkeskolen skal have bedre læse- og matematiske færdigheder. Regeringen vil afsætte 500 millioner kroner årligt til formålet. Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Politiken. I finansloven vil regeringen starte med at afsætte 35 millioner kroner til at sætte et ”særligt tilrettelagt læringsforløb” i gang. De 500 millioner kroner årligt skal investeres fra 2028 og frem.

Den danske spilindustri får også en bid af kagen

• Der er øremærket 34 millioner kroner til et spritnyt institut for dansk spiludvikling i det kommende finanslovsforslag. Det udtaler kulturminister Jakob Engel-Schmidt til TV 2. De 34 millioner kroner er afsat over de næste fire år og skal styrke den danske spilbranche, der indtil nu har været "overset rent politisk", ifølge kulturministeren. 

Regeringen ønsker at oprette en akut psykiatrisk linje 

• Overfor Politiken lægger regeringen op til, at man ønsker at oprette en akut psykiatrisk linje. Ambitionen er, at linjen skal være tilgængelig hele døgnet. Ud over akuttelefonen lægger regeringen op til at øge bevillingen til psykiatrien med omtrent 500.000 millioner kroner i 2024. Det følger i kølvandet på ønsket om, at psykiatrien skal have 3,2 milliarder kroner mere i 2030 end i dag.