Professor: Bykonges store valgsejr skyldes genopfindelse af demokratiet

I Gentofte laver man politik på en helt ny måde.

Gennem den seneste valgperiode har byens politikere skruet markant ned for mødekadencen i de traditionelle udvalg.

I stedet bruger de tiden på at diskutere med borgerne.

Og det har hjulpet byens borgmester Hans Toft (K), der har siddet for bordenden på rådhuset siden 1993, til et stærkt valg. 

Det mener Jacob Torfing, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.  

"Hans Toft går frem, fordi han har introduceret en helt ny stil og måde at arbejde på. Det er lidt paradoksalt, at Danmarks mest konservative kommune er den mest innovative i forhold til at skabe en kobling mellem politikerne og de aktive borgere,” siger han.

Det konservativt dominerede byråd arbejder i såkaldte 'opgaveudvalg', hvor borgere og politikere i fællesskab udvikler løsninger på konkrete udfordringer i kommunen.

Den unikke arbejdsgang, der er blevet til i samarbejde med Jacob Torfing, kan have givet pote for byens konservative borgmester, Hans Toft.

Hans parti gik frem med hele otte procent ved kommunalvalget og har nu absolut flertal med 13 ud af 19 mandater i byrådet. 

Skaber konkret politik
Borgmester Hans Toft er selv tilfreds med initiativet, der blev indledt i den seneste valgperiode.

Det har indtil videre udmøntet sig i 25 konkrete opgaveudvalg, hvor de 13 er afsluttet. Hvert eneste af de 13 afsluttede udvalg har ifølge borgmesteren leveret enstemmige løsningsforslag, der senere er blevet vedtaget af byrådet. 

"Det er en helt anden måde at lave demokrati. Hvis vi går helt op i det store perspektiv, viser vi jo de store demokratier i Europa og i Folketinget, at her foregår det altså på en anden måde," siger han.  

Læs også: Ny undersøgelse: Flere kommuner inddrager borgerne i politikudviklingen 

Og ifølge Jacob Torfing er det den helt rigtige måde at arbejde på. Han mener, at politikere generelt skal blive bedre til at tage borgerne med på råd:

"Politikerne har vænnet sig til at sidde inde på rådhuset og kigge på store sagsbunker i deres støvede udvalgslokaler. Eller også sidder de og blåstempler handlingsforslag, der er lavet af administratorerne. Politikerne skal ud af rådhuset og lave løsninger sammen med borgerne," siger han.

Borgerne er bredt udvalgt
Opgaveudvalgene sammensættes som regel af fem politikere og ti borgere. Og borgerne skal repræsentere et bredt udsnit af de borgere, opgaven vedrører. 

Da Gentofte skulle have ny ungepolitik, inviterede man eksempelvis både gymnasieelever, elever fra tekniske skoler, dropouts og tidligere stofmisbrugere ind på rådhuset. 

Og da integrationspolitikken skulle justeres, blev IKEA, McDonalds, flygtninge og almindelige borgere inviteret med. 

"Det er hamrende vigtigt, at vi ikke bare vælger borgere ud fra, hvem vi selv er enige med. Den vigtigste fase i opgaveudvalgene er, når vi finder ud af, hvilke kompetencer vi skal have med," siger Hans Toft. 

I praksis betyder det, at byrådet melder ud, hvilken type af borgere det skal bruge. Det sker for eksempel gennem annoncer i lokalavisen, og så får matchende borgere mulighed for at byde ind. 

Og den metode er vigtig, mener Jacob Torfing:

"Hvis man bare sender en åben invitation ud til borgerne, ved man godt, hvem der kommer. Så er det de ressourcestærke, der byder ind," siger han. 

Demokratisk paradoks
Der er ifølge Jacob Torfing fra Roskilde Universitet et demokratisk paradoks i tiden.

For mens valgdeltagelsen i Vesten er faldende, og de politiske partier bløder medlemmer, registrerer han en stigende interesse for det nære demokrati. Han taler om en affortryllelse af det repræsentative demokrati:

"Paradokset er, at det repræsentative demokrati går sin sejrsgang i hele verden. Der har aldrig været så mange mennesker, der lever i et liberalt demokrati. Men i den vestlige verden, hvor vi længe har haft demokratiet, sætter vi år for år bundrekorder i valgdeltagelse," siger han. 

Samtidig er foreningslivet blomstrende, og mere end hver fjerde dansker arbejder frivilligt. 

Den tendens kan ifølge professoren forklares ved, at borgerne i den vestlige verden er blevet så gode demokratiske borgere, at de ikke længere stiller sig tilfredse med at sætte et kryds hvert fjerde år. 

Potentialet går spildt
Det er altså ikke et fravalg af demokratiet, men en sult efter mere indflydelse.

Derfor er der et kæmpe potentiale, der går spildt, når de folkevalgte laver politik uden borgernes indblanding, mener Torfing:

"Vi skal passe på, at vi ikke udvikler to spor, der går i hver sin retning: et borgerdrevet, mere aktivistisk spor, hvor borgerne gør noget selv, og så det repræsentative demokrati, hvor politikerne sidder inde på rådhuset som en fæstning med vindebroen slået op," siger Jacob Torfing og fortsætter:

"Politikerne iscenesætter alt for ofte borgerne som nogle, der bare skal protestere. I stedet skal de se borgerne som nogle, der kan give indsigt, modspil, idéer og inspiration langt tidligere i beslutningsprocessen. Vi kan se, at der er så mange kompetente borgere, der rigtig gerne vil give et konstruktivt input," siger Jacob Torfing.