Regeringen vil straffe kommunale skattestigninger
SANKTION: Kommunerne lægger op til at lade de samlede skatteindtægter stige i 2018. Det vil udløse en økonomisk straf fra regeringen, der hellere havde set skattelempelser.
Kim Rosenkilde
RedaktørTrods økonomiske støttepuljer målrettet lokale skattelettelser har kommunerne budgetteret med en samlet skattestigning.
Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet har fire kommuner budgetteret med skattestigninger for 174 millioner kroner, mens 13 kommuner budgetterer med samlede skattelettelser for 92 millioner.
Det betyder, at de kommunale skatter vokser med 82 millioner kroner næste år, hvilket bryder med regeringens skattestop og den ramme, der er aftalt med kommunerne.
Kommunale skattestigninger
Odense
Hæver den kommunale udskrivningsprocent med 0,3 procent. Til gengæld sænkes dækningsafgiften med 0,3 procent. Samlet bliver skattestigningen på 79,4 millioner kroner.
Halsnæs
Genindfører dækningsafgift på fem promille. Svarer til stigning på 4,7 millioner kroner.
Holbæk
Hæver udskrivningsprocenten med 0,2 procent, grundskylden med 1,44 promille og dækningsafgiften med 2 promille. I alt 43,5 millioner kroner.
Slagelse
Hæver udskrivningsprocenten med 0,4 procent svarende til 46,2 millioner kroner.
Kommuner, der sænker skatten
(Enten grundskyld, udskrivningsprocent eller dækningsafgift)
- Brøndby
- Dragør
- Gladsaxe
- Høje-Taastrup
- Vallensbæk
- Furesø
- Helsingør
- Frederikssund
- Ringsted
- Næstved
- Billund
- Kolding
- Randers
Se hele opgørelsen her.
Kilde: Økonomi- og Inderigsministeriet