Regionsformand: Regeringen glemmer hovedstadens kollektive trafik
INDSPARK: Regeringens plan om et nyt trafikselskab for hovedstaden er ikke nok til at sikre den nødvendige udvikling af den kollektive trafik i og omkring København, mener regionsformand Sophie Hæstorp. Det kræver en samlet plan og investeringer.
Kim Rosenkilde
RedaktørRegeringens hovedstadsudspil indeholder mange gode forslag, men mangler en samlet retning og vision for hovedstadens udvikling.
Det mener formanden for Region Hovedstadens regionsråd Sophie Hæstorp Andersen (S), der dermed lægger sig på linje med vurderingen fra flere eksperter.
”Det er en masse gode forslag fra kommuner og Region Hovedstaden, som regeringen nu gør til sine egne. Det skal de have ros for. Men der tænkes ikke i helheder,” siger Sophie Hæstorp Andersen.