Uro før tredjebehandling: ATP vil ikke administrere ny seniorpensionsordning

SENIORPENSION: Forligspartierne og Peter Hummelgaard lægger op til, at den nye seniorpensionsordning skal administreres af ATP. I et brev til ministeren advarer ATP dog selv imod konstruktionen. 

ATP ønsker ikke at stå for ny seniorpensionsordning.
ATP ønsker ikke at stå for ny seniorpensionsordning.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Jacob PedersenLaura Hattens
Fakta
Kriterier for seniorpension
  • Seks år eller mindre til pensionsalderen
  • Maksimal arbejdsevne på 15 timer om ugen ​
  • 20-25 års tilknytning til arbejdsmarkedet​
Målgruppe
  • 17.150 personer fuldt indfaset i 2025 / tilgang på 5.200 om året
  • Heraf 800 fuldtidsbeskæftigede / 133 per år​
  • Resten skønnes at komme fra førtidspension, seniorførtidspension, sygedagpenge, fleksjob eller fleksydelse​
Kroner og øre 
  • Personer, der tilkendes seniorpension, vil få udbetalt en sats svarende til førtidspension frem til folkepensionsalderen. Dvs. 18.900 kroner om måneden. 
  • Til sammenligning udgør folkepensionen 6.300 kroner om måneden eller 13.250 kroner med tillæg.
  • Ordningen forventes at koste 650 millioner kroner årligt.

ATP's formand, Torben Andersen, advarer i klare vendninger forligspartierne bag den nye seniorpensionsordning mod at placere afgørelseskompetencen hos netop ATP – i strid med partiernes ønske.  

"Dels er seniorpension karakteriseret ved subjektiv sagsbehandling med kommunalt finansieringsansvar, hvilket rejser en række væsentlige governancemæssige problemstillinger, dels er der tale om en opgave med et komplekst opgavesplit til kommunerne, hvilket vil gøre det særdeles vanskeligt at sikre et hensigtsmæssigt forløb for borgerne. Opgaven afviger betydeligt fra de opgaver, som ATP administrerer."  

Det skriver Andersen i et brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), dateret 15. november, fortæller NB-Økonomi i dag. 

Dokumentation

Peter Hummelgaards forslag til en ny model indebærer, at en borger skal ansøge om seniorpension i sin kommune, som gør forarbejdet, før sagen sendes videre til ATP, som skal foretage en vurdering af borgerens arbejdsevne. 

Forligspartierne mener dog fortsat, at der er for meget kommune og for lidt ATP i regeringens model og har derfor sendt beskæftigelsesministeren tilbage i værkstedet. Blandt andet har forligspartierne bedt Peter Hummelgaard om at undersøge, om selve ansøgningen om seniorpension kan starte i ATP, som efter behov kan indhente oplysninger i kommunen. 

Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at flere vil få tilkendt seniorpension, hvis afgørelsen træffes i ATP frem for i kommunerne. 
Antallet af tilkendelser kan altså forventes at overstige de 17.000 personer, som ordningen fuldt indfaset blev skudt til at rumme, da aftalen om seniorpension blev præsenteret. 


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024