Juraprofessor ser udfordringer ved dansk soloregulering af AI og sociale medier
Der skal sættes hurtigt ind over for techgiganter og udviklingen af kunstig intelligens, lyder det fra flere ministre og ordførere. Kulturministeren vil undersøge mulighederne for national regulering. Men det er en så kompleks øvelse, at der er fare for overfladisk lovgivning, der ikke kan håndhæves, siger juraprofessor.
Karl Emil Frost
Journalist og redaktørFlere ministre og ordførere har de seneste dage slået kraftigt til lyd for at sætte foden ned over for techgiganter og hurtigt få tæmmet kunstig intelligens og chatbots, som nu også har fundet vej til børnenes smartphones.
I børns hænder er skærmene farligere end trafikken, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) under en spørgetime for leden.
Onsdag valgte hun at indlede sin tale til afslutningsdebatten med at adressere, hvordan kunstig intelligens meget snart kan vende op og ned på alle danskeres hverdag. Det er "fascinerende og skræmmende", lød det fra statsministeren.