K-kandidat: Stop den statslige afvikling af vores kultur

Af Nikolaj Bøgh (K)
Konservativ folketingskandidat, Frederiksberg

Er de danske vælgere ligeglade med kultur?

Det er det indtryk, man får, når man følger forberedelserne til det kommende folketingsvalg.

I alle de mange målinger, som alle partierne laver for at justere deres politik, så mulighederne for at optimere deres stemmeandel er størst, der kommer kulturen næsten altid i bunden af prioriteringsskalaen.

Og når medierne skal planlægge deres dækning af den kommende valgkamp, er kulturen ligeledes så godt som usynlig.

Ingen kultur i kandidattests
I de mange kandidattests, man som folketingskandidat skal udfylde for at give vælgerne en hjælpende hånd, når de skal sættes deres kryds, er der så godt som ingen spørgsmål om kultur.

Ansvaret for den nationale kulturarv, de store fælles kulturinstitutioner og den helt nødvendige støtte til dansk medieindhold af høj kvalitet, er og bliver en statslig opgave, som ikke i tilstrækkelig grad bliver løftet i øjeblikket.

Nikolaj Bøgh (K)
Konservativ folketingskandidat, Frederiksberg

I TV 2's kandidattest, hvor man skal prioritere op til fem (!) af sine vigtigste politikområder fra en lang liste med temaer, der er kulturpolitik slet ikke en valgmulighed.

På Christiansborg er kulturordførerskabet i de fleste partier ganske marginalt, og opfattelsen synes ofte at være, at kultur er lidt "flødeskum på lagkagen", som man kan tage fat på, når alle de vigtigste problemer er klaret – og det er de jo som regel aldrig.

Skal man vælge mellem at have tag over hovedet, få mad i munden eller blive helbredt for en kræftsygdom, så er det klart, at en tur på museum eller i teatret kommer noget til kort i sammenligningen.

Det er dog heldigvis en valgsituation, som danskere meget sjældent står i, og i praksis tyder meget på, at danskerne interesserer sig endog særdeles meget for kultur. Danskerne er store kulturforbrugere, og kulturforbruget er generelt markant stigende.

Besøgstallet på mange museer slår rekorder, flere går i biografen og til koncerter – også med de ellers meget økonomisk pressede og nedprioriterede symfoniorkestre.

Kommunerne investerer massivt
Det er svært at se den berøringsangst over for finkultur, som ellers synes at ligge som en underliggende præmis bag nogle partiers kulturpolitik. Samtidig er der masser af gang i breddekulturen.

Foreningslivet blomstrer, og mange danskere synger med stor fornøjelse i kor eller deltager i andre former for lokale kulturaktiviteter på græsrodsniveau.

Ude i kommunerne, hvor man oftest har fingeren mere på pulsen i forhold til borgernes ønsker, end man måske nogle gange har på Christiansborg, der bliver kulturen gennemgående prioriteret højere i disse år.

Mange kommuner investerer massivt i nye kulturhuse, idrætsfaciliteter, museer og sågar nye teatertilbud. Opfattelsen i mange kommuner er, at kultur er en vigtig del af nøglen til at få en større andel i fremtidens vækst og bosætning.

Et rigt kulturliv skaber en by og et lokalmiljø, som er mere interessant at bo i, det øger udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, hvilket igen kan være med til at tiltrække flere virksomheder til områder.

Kulturen gør det ikke alene, man kan være et vigtigt element i en udviklingsstrategi for en kommune, og det har mange kommuner landet over taget til sig i de senere år.

Kulturinvesteringer kan godt både berige ånden og gavne den samfundsøkonomiske bundlinje.

Finansloven 2019 hjælper ikke på udhulingen
Den statslige kulturpolitik, som er direkte drevet af partiernes overordnede strategier og prioriteringer, den har det til gengæld rigtig skidt.

De fortsatte årlige grønthøsterbesparelser skærer hårdt i mange kulturinstitutioners budgetter og resulterer i fyringer, lukninger af udstillingssteder og afdelinger og aflysning af særudstillinger.

Den udvikling nåede sin foreløbige kulmination i det forløbne år med blandt andet fyring af 44 medarbejdere på Nationalmuseet og lukning af industrimuseet Brede Værk. Det gør ondt på mennesker, der er engageret i kulturlivet og i dansk kulturarv.

Med finansloven for 2019 tilbageføres en del af besparelserne til området, men det sker i form af særlige projekter og nye initiativer, som ikke hjælper på den fortsatte udhuling af midlerne til den løbende drift – måske snarere tværtimod.

Samtidig bød året også på indgåelsen af et spektakulært, smalt medieforlig, som skar 20 procent af DR's budget, reducerede Radio24syvs budget kraftigt og besluttede, at kanalen skal udflyttes til Jylland.