Kraka: God public service er vigtigere end nogensinde

Af Jens Hauch, Mikael Bjørk Andersen og Kristine Vasiljeva
Hhv. vicedirektør, økonom og ledende økonom i Kraka

Dette år bød på store omvæltninger i det danske medielandskab, inklusive omlægning af medielicensen til skatten og en ny public service-kontrakt for DR. Samtidig reduceres det offentlige tilskud til DR gradvist med en femtedel frem til 2023.

Det er vigtigt, at der samlet set er et bredt udbud af journalistisk behandlede nyheder, som alle har adgang til. En del af ændringerne, der fremgår af de nye aftaler, er baseret på politiske prioriteringer, som man personligt kan være enten for eller imod.

Den offentlige understøttelse af public service er yderst vigtig for, at der bliver leveret uafhængig viden af høj kvalitet. Tidligere kunne nyhedsmedier tjene penge på nyheder eksempelvis ved at sælge aviser. Men med de mange onlinemedier er nyheder – sande såvel som falske – gratis tilgængelige, og det er svært at få økonomien i privat nyhedsformidling til at hænge sammen. Derfor er formidlingen af sande nyheder under pres – og behovet for uafhængig, offentligt støttet public service er stigende.

Er det nu, vi skal begrænse mediestøtten?
Det samlede niveau af public service i Danmark vil falde de kommende år. En del af besparelserne på DR bliver brugt på nye puljemidler og en ny tv-kanal, men de samlede offentlige udgifter på medieområdet reduceres med små otte procent i de næste fem år.

Til gengæld bliver flere grupper interesserede i at sprede falske nyheder, og udbredelsen af sociale medier har også gjort det lettere at udbrede misinformation. Vores egen Kraka-Deloitte-undersøgelse under Small Great Nation-projektet påviser, at allerede i dag oplever henholdsvis 35 procent og 56 af danskerne ofte eller nogle gange, at nyheder er opdigtede eller har faktuelle fejl.

Formidlingen af sande nyheder er under pres – og behovet for uafhængig, offentligt støttet public service er stigende.

Jens Hauch, Mikael Bjørk Andersen og Kristine Vasiljeva
Hhv. vicedirektør, økonom og ledende økonom i Kraka

Politisk er der påbegyndt et arbejde for at bekæmpe spredning af misinformation, herunder regeringens fornuftige lovforslag om, at mediestøtten skal kobles til et krav om at tilmelde sig Pressenævnet og være underlagt medieansvarsloven. Samtidig er regeringen kommet med en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed. Disse initiativer er dog stadig i udviklingsfasen, og deres effektivitet er ikke afklaret. Derfor er det naturligt at spørge, om det lige nu er et passende tidspunkt at begrænse den samlede mediestøtte på?

Armslængdeprincippet bliver svagere
Det er derfor bekymrende, at det af public service-kontrakten fremgår, at DR i fremtiden skal "afholde sig fra lange, dybdegående artikler" i deres onlinenyheder. Knap 40 procent af danskerne får primært deres nyheder online eller gennem sociale medier, med en klar overvægt af yngre mennesker.

Spørgsmålet er, hvad der sker med denne gruppe, hvis størstedelen af troværdigt online nyhedsstof ligger bag betalingsmure? Der er en risiko for, at vi ender med en gruppe, der bliver sat af nyhedsmæssigt, og det er ikke ønskværdigt, hverken for den enkelte eller for samfundet.

Public service-kontrakten er også en del af en udvikling, hvor armslængdeprincippet bliver svagere, og detailstyringen stærkere. Det nye medieforlig og public service-aftale kan signalere til offentligt finansierede medier, at politikerne får mere magt over medierne igennem finansieringen. Det kan gøre dem mere bange for at være kritiske, og det svækker potentielt demokratiet.

Det er selvfølgelig rimeligt, at det overvejes politisk, om man generelt bruger for mange penge på et område som public service, og om man bruger dem rigtigt, herunder fordelingen mellem DR og de private aktører. Men DR's fokus bør være på at sikre et velfungerende udbud af grundigt behandlet journalistisk information via fremtidens nyhedskanaler – netmedierne. Det er en central forudsætning for et velfungerende samfund.