Det frivillige engagement har det godt. Det er kun i krise, når det bliver gjort til gratis arbejdskraft

Frivilligheden ændrer sig, ja, i takt med at befolkningen ændrer sig. Den danske befolkning bliver ældre; derfor bliver de frivillige det også. De unge er også engagerede, de er også med.

Men der er malurt i bægeret.

Det har generelt været en stor succes at tiltrække frivillige som hjælpere til events. Flere kommuner organiserer hjælperkorps til events. Store foreninger boomer med hjælperindsatser til store idrætsbegivenheder og lokale kulturevents.

Ja, selv kommercielle aktører får frivillige til at stille op til privatdrevne festivaler. Kært barn har mange navne – for eksempel ad hoc-frivillighed eller eventfrivillige.

Det taler ind i tiden, at man kan melde til og fra, som man lige har lyst, og som det passer ind. Det skal være nemt og ligetil at give en hånd.

Frivilligt engagement er blevet en del af en rationel planlægning og styring, og meget ofte forstået en som ressource: Gratis arbejdskraft.

Esben Danielsen

Det er samtidig krævende at organisere og få det til at fungere. Alt skal være klart, når folk møder op, og planlægning, ledelse og styring bliver mere og mere funktioner, som kræver ansatte.

Succesen er dog ikke til at tage fejl af. Man skal ikke kigge sig meget omkring, før man eksempelvis kommunale strategier for frivillighed: Fokus på velfærdsområder, i organisationer og kommuner om mulige økonomiske potentialer i, at frivillige kan overtage arbejdsopgaver.

Et foreningsliv, som ofte selv stiller op og også opfordres til at stille op og være en del af løsningen i forhold til ensomhed, hjælp til ældre, at forbedre trivsel for unge, indsamling af affald i vores natur, igangsætte aktiviteter ved ny byudvikling, løfte turismen med fællesoplevelser, og så videre.

Frivilligt engagement er blevet en del af en rationel planlægning og styring, og meget ofte forstået en som ressource: Gratis arbejdskraft.

Jeg møder oftere og oftere en tilgang a la: Vi ansætter bare en frivillig organisator, så kan vi få en masse til at komme og hjælpe med det ene og det andet, og det sparer os en masse penge og giver en masse gratis muligheder.

Det er lige her, jeg gerne vil tænde den røde lampe.

I Kulturens Analyseinstitut har vi kigget på motivationen for frivilligt engagement på de danske musikfestivaler, og lige nu er vi tilsvarende i gang i Region Syd med at kigge på de unges motivation for at være frivillige i kulturlivet.

Her er den mest afgørende motivation fællesskab.

Vi vil gerne være med i aktive, meningsfulde fællesskaber, hvor vi sammen med andre gør en forskel og har det sjovt sammen. Især de yngre efterlyser muligheden for at være mere med i fællesskaber af denne type.

Vi støder desværre oftere og oftere på, at ordet "frivillig" er blevet et skældsord. Det betyder noget med, at man skal knokle gratis. Man skal bare møde op, og det er lidt lige meget, hvem man er.

Der er ikke et fællesskab; man skal bare rydde op, stille op, gøre klar. Man skal bare gøre som nogle ansatte siger. Man skal gøre det, fordi ellers er der ikke råd til at lave begivenheden.

Man skal stille op som hjælper, for ellers kan det ikke lade sig gøre. Ja, faktisk bør man få lidt dårlig samvittighed, hvis ikke man hjælper.

Hele pointen og drivkraften – engagementet – bliver nemt skyllet ud med badevandet.

Esben Danielsen

Det er svært selv at få lov til at få ansvar og indflydelse. Nogen siger ligefrem: Jamen, det har jeg prøvet. Jeg har hjulpet til ved en event. Men jeg vil altså hellere være rigtig engageret i noget, og der var ikke flere muligheder.

Men man kan jo altid shoppe lidt rundt i mulighederne og se, hvor man kan få mest tøj, mad, fest og gratis adgang, hvis det endelig er. Hov – stop lige op, læs det lige igen.

Jeg læste forleden et indlæg af en kommunal leder, der også har lang erfaring fra store idrætsorganisationer. Han var klar i mælet:

Unge skal opleve frivilligheden, men de må gerne få betaling for det. Frivilligheden må gerne være et fritidsjob. Ellers er det jo heller ikke realistisk, at de unge vil. Hov – hvad?

Hvad er det for et syn på frivilligt engagement? 

Jeg oplever, det sker i bedste mening og ud fra de bedste intentioner. Men hele pointen og drivkraften – engagementet – bliver nemt skyllet ud med badevandet.

De unge siger det tydeligst. De vil ikke bare være gratis arbejdskraft. De vil tages alvorligt. De vil være med og engagere sig på egne præmisser. Men i virkeligheden er de nok ikke alene. Det gælder nok rigtig mange af os.

Jeg ser, at det frivillige engagement bobler i Danmark, men vi skal passe på ikke at degradere det til "hænder og fødder," der hurtigt kan løfte nogle tunge ting.

Vi skal arbejde med at skabe egentlige meningsfulde fællesskaber, man for alvor kan være med i.