Kulturministeren erkender: Min flybillet til USA var for dyr
Billetprisen var for høj, da Ane Halsboe-Jørgensen (S) fløj til USA for at deltage i Oscar-uddeling og mødes med techvirksomheder. Det erkender ministeren i et svar til Folketinget efter kritik.
Kristine Korsgaard
RedaktionschefDet var for meget at betale 95.778 skattekroner for kulturministerens flyrejse tur-retur til USA i marts.
Det erkender Ane Halsboe-Jørgensen (S) selv i et folketingssvar til Dennis Flydtkjær (DF), som blandt andet har spurgt ministeren, om "prisen på turen står mål med udbyttet af turen".
"Når det gælder prisen på min flybillet til og fra USA, kan jeg oplyse, som jeg også har udtalt til pressen, at jeg godt forstår kritikken af billetprisen. Det bør vurderes fra gang til gang, om meget høje billetpriser kan retfærdiggøres. Der kan f.eks. være pludseligt opståede kriser. Det var der ikke tale om her – og i det lys var billetprisen for høj," skriver Ane Halsboe-Jørgensen i svaret.