Kulturpasset kan ende som en grå aftale og et symbolsk slag i luften
Det er, som om forventningerne til kulturpasset skrues ned, som tiden går. Tidplanen kan stadig holdes, så det kommer på plads inden sommer, men det risikerer at blive et symbolsk slag i luften, der er dømt til fiasko, skriver Niels Frid-Nielsen.
Niels Frid-Nielsen
Forfatter, kulturkommentator på Altinget, foredragsholder, journalistMed udsigt til en bred aftale om museumsreformen, mangler kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) blot én ting, før han kan gå på velfortjent sommerferie. Kulturpasset.
I finansloven er der afsat 140 millioner kroner til forsøg med kulturpas til udsatte unge, der hverken er i uddannelse eller job.
Man fornemmer, at ministeriet forståeligt nok prioriterer museumsreformen, der jo har været syltet i ti år.
Men hvorfor er der så stille omkring kulturpasset? Undskyld mit engelske, men er kulturpasset ved at udvikle sig til "a pain in the ass" for kulturministeren?
Det virker underligt, at noget så inderligt sympatisk som et kulturpas til gratis oplevelser skulle være så svært at få fremsat og vedtaget.
Niels Frid-Nielsen
Kulturpasset til omkring 43.000 udsatte unge uden hverken arbejde eller uddannelse er nævnt både i regeringsgrundlaget og i finansloven for 2024, så det er en bunden opgave at fremsætte lovforslaget.
Alligevel er det, som om forventningerne skrues ned, som tiden går, og sommerferien nærmer sig. Tidsplanen kan stadig holdes, men det virker underligt, at noget så inderligt sympatisk som et kulturpas til gratis oplevelser skulle være så svært at få fremsat og vedtaget.
Ideen om at give et klippekort til gratis kulturoplevelser opstod egentlig blandt socialdemokrater, der legede med ideen under forskellige navne og former.
Ideen flugtede jo med socialdemokraternes grundsyn om at bringe kulturen ud til folket. Moderaterne tog kulturpasset med i deres partiprogram, bragte ideen med til regeringsforhandlingerne på Marienborg, og på den måde endte kulturpasset i regeringsgrundlaget.
I finansloven for 2024 udgør kulturpasset sammen med museumsreformen de to nyheder på kulturområdet, hvor pengene ellers bruges på at konsolidere et kulturliv, der efter manges mening er blevet stedmoderligt behandlet i nogle år efterhånden.
Så nu hænger kulturminister Jakob Engel-Schmidt på at få indført kulturpasset, sådan at løfterne i finanslov og regeringsgrundlag kan siges at være indfriet.
Der er bare det ved det, at de 43.000 unge uden uddannelse eller job er en svær målgruppe at arbejde med. Erfaringer viser nemlig, at gratis adgang ikke nødvendigvis får dem til at valfarte til kulturtilbud.
Mange unge mænd foretrækker computerspil hjemme på værelset. Hvis de unge kvinder og mænd skal ud, skal det være i byen med vennerne. Vi taler om en meget fællesskabsorienteret gruppe af unge.
Det ligner opskriften på en grå aftale, samtidig med at forventningerne til kulturpasset daler dag for dag.
Niels Frid-Nielsen
Et andet karakteristika er, at geografisk afstand betyder mere for dem end pris. Hvis det tager mere end ti minutter, er der en tendens til, at de bliver hjemme. Med andre ord er det mere afstanden, end det er prisen på adgangsbilletten, der får dem til at fravælge kulturtilbud.
Det har fået Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, til at sige, at det ikke er nok at indføre kulturpasset som en app til de unge. Der må en mere "håndholdt" indsats til. Det argument har jeg også hørt andre steder i kulturlivet, hvor man taler om, at de unge må inddrages i kulturaktiviteterne, sådan at de føler, at det, der sker, er relevant og i øjenhøjde med dem.
Ellers vil kulturpasset simpelthen være dømt til fiasko.
Det er kulturministerens opgave at indføre et kulturpas, der gør mest mulig nytte. Hans udfordring er, at hvis han lytter til Jensen og andre velmenende mennesker i kulturlivet, risikerer han at sende så mange penge til kulturinstitutionernes "håndholdte" aktiviteter, at der ikke bliver nogen tilbage til de unge.
Pengene risikerer at forsvinde i administration.
Kaster han penge ud til de unge via en app, risikerer han også at kaste pengene ud i luften, fordi de unge ikke gider bruge appen.
Dilemmaet er, hvordan man indretter kulturpasset, så det ender som mere end et symbolsk slag i luften. Det ligner opskriften på en grå aftale, samtidig med at forventningerne til kulturpasset daler dag for dag.
Hvis kulturpasset skal blive en moderat succes, skal kulturministeren nok lytte til indvendingerne og inddrage dem i sit forslag.
Niels Frid-Nielsen
Det er synd. For ideen er jo god nok. Det ville da være skønt at bo i et samfund, der var så rigt, at det kunne give alle sine borgere et kulturpas på et par tusinde kroner, så vi alle kunne dalre i biograf, teater eller opera efter forgodtbefindende.
Det er bare ikke der, Danmark er lige nu.
Hvis kulturpasset skal blive en moderat succes, skal kulturministeren nok lytte til indvendingerne og inddrage dem i sit forslag. Kan man eksempelvis sikre, at der rent faktisk er relevante kulturtilbud til unge også i de tyndt befolkede områder?
Kan man indrette kulturpasset sådan, at det inviterer de unge til at bruge det sammen med vennerne? Kan man forpligte kulturinstitutionerne på at skabe aktiviteter til og i samarbejde med de unge, kulturpasset henvender sig til.
Det er i den retning, kulturministeren skal tænke, hvis ikke den sympatiske ide om et kulturpas til udsatte unge skal ende som en fuser.
Rettet klokken 10:00: Ordet 'forlig' er erstattet med ordet 'aftale'.