Lars Olsen: Medieeliten er besat af wokeisme og identitetspolitik. Det er danskerne ikke

For nylig var analysens forfatter, Rune Stubager, i Aftenshowet. Studieværterne spurgte, hvad seerne mente – og blev nærmest blæst omkuld. På få minutter var der flere hundrede svar. "Det har taget overhånd, når man omskriver sange og bøger," skrev én. "Lad være med at trække jeres interesser ned over resten af danskerne", påpegede en anden.

Egentlig er det ikke så overraskende. I en stor repræsentativ undersøgelse sidste år, Tryghedsmålingen fra Trygfonden, blev folk spurgt, hvad der fylder for lidt og for meget i medierne. Topscoreren i fylder-for-meget var netop "forholdene for LBGT+ personer".

Det handler dybest set om proportioner. At være homoseksuel er folkeligt helt anderledes acceptabelt end for 30-40 år siden, men folk oplever, at opmærksomheden på alskens små grupper har taget overhånd.

Mediedækningen er siden klædt godt og grundigt af i Mathilde Walter Clarks Det blinde øje. 

Den store vælgeranalyse leverer også et andet eksempel på kløften. 58 procent af danskerne mener, at "statsminister Mette Frederiksen har udvist godt lederskab i håndteringen af corona-pandemien", kun 22 procent er uenige.

Synet på konkrete tiltag under pandemien varierer lidt, men alt i alt peger svarene på "en udstrakt grad af opbakning til den førte politik", konkluderer forskerne.

Også dette er helt forskelligt fra billedet i de store landsaviser og tv-stationer. Først var der massiv fokus på, at Mette Frederiksen tilsidesatte de faglige råd fra Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm, da regeringen lukkede landet ned. Fra efteråret 2021 hensatte minkskandalen så medie-Danmark i en kollektiv ekstase, der førte frem til valget 1. november 2022.

Ikke desto mindre mener 58 procent som nævnt, at Mette Frederiksen udviste godt lederskab. En kendsgerning, der også bekræftes af Socialdemokratiets gode valg i 2022.

Mediedækningen er siden klædt godt og grundigt af i Mathilde Walter Clarks 'Det blinde øje'. Hun påviser, at minkbranchen var på vej ned, allerede før regeringen besluttede at aflive minkene, og at over 30 milliarder kroner i erstatning til minkavlerne er lige så meget ude af proportion som mediernes dækning.

'Det blinde øje' er "suverænt det bedste, der er skrevet om minksagen," konstaterede Jakob Nielsen hér i Altinget.

Mathilde Walter Clark fik også Weekendavisens litteraturpris. Alligevel er der påfaldende få refleksioner i de store medier. De "magtkritiske" redaktører er ukritiske overfor egen magt – og magtmisbrug.

Jeg er medlem af Journalistforbundet på 39. år og kender det umiddelbare modargument: Skal vi ikke give plads til transkønnede og andre små minoriteter? Skal vi ikke stille kritiske spørgsmål til afviklingen af minkerhvervet?

Jo da, men det handler om proportioner. For med hver overskrift / nyhedsindslag om ét emne, fravælges et andet. I sidste års Tryghedsmåling blev folk også spurgt, hvad der fylder for lidt i mediedækningen. Topscoreren var "firmaer, der har tjent urimeligt på de seneste års forsyningsproblemer". Energipriserne er da også et problem, der har stor betydning for hverdagen hos danskerne / læserne / seerne, men ikke opleves at få samme opmærksomhed.

Vælgeranalysen giver et fingerpeg om hvorfor:

Forbindelseslinjerne til arbejderklassen og den lavere middelklasse er svækket med øgede geografiske skel. I storbyernes medie-citadeller tilhører fabriksarbejderen i Bjerringbro en anden verden. 

Identitetspolitikken har bredt sig fra universitets- og aktivistmiljøer i USA og Storbritannien til lignende miljøer i Danmark. Forskerne konstaterer, at der er sociale og geografiske forskelle blandt danskerne: Flertallet er skeptiske overfor de fleste woke budskaber, men de støttes især af "yngre, universitetsuddannede kvinder bosat i de store byer".

De store medier bliver netop til i akademiker- og studenterbyen København og i dens lillebror Aarhus. Journalister og redaktører henter helt naturligt inspiration fra deres egne miljøer af folk med lange uddannelser, tilsat de store angelsaksiske medier hvor identitetspolitik fylder rigtig meget. Derfor er LBGT+ nyt, progressivt og interessant, mens superprofitter på fru Jensens gasfyr ikke påkalder sig samme interesse.

Forbindelseslinjerne til arbejderklassen og den lavere middelklasse er svækket med øgede geografiske skel. I storbyernes medie-citadeller tilhører fabriksarbejderen i Bjerringbro en anden verden. Det samme gør tømreren i Svinninge med 70 kilometer til arbejde i den gamle dieselbil.

Læg dertil at store aviser som Berlingske og Jyllands-Posten har politisk slagside. Det var især tydeligt i Mette Frederiksens første "røde" periode, hvor borgerlige redaktører og journalister røg helt ud ad den "magtkritiske" tangent. Minkskandalen var gefundenes fressen, det blev sagen, der ikke måtte dø.

Resten af de store medier fulgte trop. Den nu afdøde toppolitiker Svend Auken kaldte det for "den journalistiske lemmingeeffekt", og det er kun blevet værre.

Minksagen satte gennem 14 lange måneder en stor del af den offentlige dagsorden – indtil vælgerne 1. november 2022 omsider lukkede festen.