Det var kluntet sagt, men Søren Gade har ret. Venstre har brug for en ministerrokade

Det har fået mig til at overveje, om EU-valget kan være begyndelsen på Venstres comeback?

Det prøver partiet i hvert fald at signalere både internt og eksternt. Og det var bemærkelsesværdigt, at det virkede som oprigtig jubel, da VU’ere, politikere og kampagnestab fejrede en halvering af mandattallet som en kæmpe sejr.

De var oprigtigt jublende søndag aften til Venstres valgfest.

Hvis man skal give Venstre-folkene en smule medløb i deres spin om EU-valgresultatet – at det faktisk kan være første skridt på vej mod et politisk comeback - så kunne analysen lyde som følger:

De var oprigtigt jublende søndag aften til Venstres valgfest. Overraskende nok.

Jacob Bruun
Fhv. rådgiver, Venstre

Et succesfuldt EU-valg og et flot personligt valg til spidskandidat Morten Løkkegaard (V) er langtfra nok til at genrejse Venstre ovenpå den forfærdelige sammensmeltning siden 2019.

Men det er et nødvendigt første skridt, som bekræfter flere ting.

At Venstres valgmaskine kan endnu. Der er en strategisk fordel i at være et bredt og velorganiseret parti med mange medlemmer, frivillige og gode økonomiske muskler. Det betyder faktisk noget i en valgkamp.

Og at langt flere vælgere har sat det sikre kryds ved Venstre fremfor ved opkomlingene fra Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.

Det luner, men det må omvendt ikke blive en sovepude, fordi det er altså ikke det samme at kæmpe imod Henrik Dahl (LA) og Kristoffer Storm (DD), som det er at stå overfor Alex Vanopslagh (LA) og Inger Støjberg (DD) i en folketingsvalgkamp.

Men givet at EU-valget var et første skridt i en succesfuld genrejsning af Venstre, hvad er så de næste skridt?

En ministerrokade.

Søren Gade (V) fik kluntet taget hul på diskussionen allerede på valgaftenen, da han fandt anledning til at dele sit syn på Troels Lund Poulsens arbejdskapacitet og hans valg af ministerpost med de tilstedeværende journalister.

Upassende, men det rokker ikke ved, at Søren Gade har ret. Troels Lund Poulsen skal ikke hjem (til forsvarsministeriet), han skal videre.

Og det kunne være skridt to i Venstres plan for et comeback: At få rettet op på nogle af de fejl, Jakob Ellemann-Jensen begik, da han under regeringsforhandlingerne accepterede, at Venstre endte med en række ligegyldige ministerposter, som ikke ligefrem spiller partiets ministre stærke.

Venstrefolkene drømmer om at se Troels Lund Poulsen som finansminister, men det kan de godt glemme alt om.

Søren Gade (V) fik kluntet taget hul på diskussionen om en ministerrokade på valgaftenen.

Jacob Bruun
Fhv. rådgiver, Venstre

Men mindre kan også gøre det, hvis de ønsker en partiformand, som ikke blot skal være brandslukker på den ene skandale efter den anden i et dysfunktionelt forsvar, men som også skal have overskud til strategisk ledelse af partiet frem mod et folketingsvalg.

Det vil undre mig meget, hvis Troels Lund Poulsen fortsat er forsvarsminister, når Folketinget åbner igen første tirsdag i oktober.

Med et veloverstået EU-valg og en regeringsrokade, hvad er så de næste skridt i en genrejsning af Venstre frem mod folketingsvalget i 2026?

Partiet skal få endnu flere politiske sejre ud af regeringssamarbejdet. Dér kan de måske få hjælp af Lars Løkke Rasmussen (M), som på valgaftenen efterspurgte en ”revitalisering” af regeringssamarbejdet.

Lars Løkke Rasmussens analyse er, at regeringen ikke får taget tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt vidtrækkende reformbeslutninger.

Det pres fra Lars Løkke Rasmussen kan også meget vel tjene til Venstres interesse. Men Socialdemokratiet er til gengæld en forhindring.

Jeg har endnu til gode at møde én eneste socialdemokrat som mener, at årsagen til regeringens sløje opbakning er, at der er truffet for få reformbeslutninger.

Tværtimod kan man nærmest ikke tale med socialdemokrater, uden at de med bæven i stemmen taler om Store Bededag eller skattereformen, som har efterladt dem noget reformangste.

Samtidig har Venstre en kommunikationsopgave i at minde især de kritiske blå vælgere om, at der faktisk er rødt flertal i Folketinget, så Venstres resultater skal vurderes på, at de faktisk er gennemført mens der er rødt flertal.

Den kommunikationsopgave udestår også endnu.

De vinder nok ikke fordums styrke, men mindre kan også gøre det.

Jacob Bruun
Fhv. rådgiver, Venstre

På lidt længere sigt skal Venstre naturligvis også lykkes med at lave endnu en positiv overraskelse ved kommunal- og regionsvalget i efteråret 2025.

Muligheden er til stede, fordi også hér har Venstre en strategisk fordel i en veletableret og erfaren organisation, som gør det realistisk at sætte næsen op efter et resultat, som både giver pæne stemmetal og flot repræsentation i byråd og på borgmesterkontorer i landets 98 kommuner.

Og endelig skal Venstre gøre op med sig selv, hvordan de gerne vil gå ind i den kommende folketingsvalskamp.

Som en del af SVM med fokus på at fortsætte det brede regeringssamarbejde? I helt egen ret med usikkerheden om, hvad et kryds på Venstre egentligt kan føre til? Eller som en del af en forbrødret blå blok, som søger flertal og regeringssamarbejde med hinanden?

Det er mange hvis’er. Og der er meget der kan gå galt – det har Venstre bevist igen og igen de seneste år.

Men der kan godt være en vej tilbage for Venstre. Nok ikke til fordums styrke, men mindre kan også gøre det.