Niels Frid-Nielsen: Der er brug for at ryste støvet af folkebibliotekerne

Af Niels Frid-Nielsen
Fhv. kulturredaktør i DR Nyheder og på dagbladet Aktuelt / Det fri Aktuelt

Folkebibliotekerne er en gigant i dansk kulturøkonomi.

Kun idrætten og radio/tv støttes med flere kulturkroner. Bibliotekerne meldte om 37,6 millioner besøgende i 2018.

Den store fortløbende undersøgelse af kulturvaner fra Danmarks Statistik fortæller, at næsten halvdelen af danskerne besøgte et bibliotek i første kvartal af 2019.

De fleste var kvinder over 45 år, men også mere end halvdelen af børnefamilierne gjorde brug af bibliotekerne. 

Bibliotekerne er i en sådan grad blevet kernevelfærd, at man fristes til at spørge, om de har sejret sig selv ihjel?

Vi skal passe på med at tryne yngre generationer, bare fordi de vælger andre medieplatforme, end vi gør.

Niels Frid-Nielsen
Fhv. kulturredaktør i DR Nyheder og på dagbladet Aktuelt/Det fri Aktuelt

Den politiske tavshed er påfaldende, få måneder før der skal indgås en ny fireårig rammeaftale for de danske centralbiblioteker. Aftalen vil vise retningen for de danske bibliotekers udvikling frem til og med 2024.

Vadested mellem generationerne
Intet kan være mere forkert end at tage bibliotekerne for givet. 

De står nemlig i et vadested mellem klassisk litterær dannelse og en moderne digitaliseret livsstil.

Bibliotekerne står med stabile eller stigende besøgstal, rekordmange aktiviteter og en vækst i ikke mindst udlån af lydbøger, men samtidig lukker biblioteksfilialer, bogbusser køres i garagen, og bestanden af gode, gammeldags bøger viger for de mange nye aktiviteter.

Alligevel er bibliotekernes lidt støvede omdømme nok deres værste fjende.

Forleden besøgte jeg mit lokale bibliotek. Her faldt jeg i snak med en bibliotekar, der sagde: “Det er, som om folk forventer lav standard, brune fløjlsbukser og lugten af gammel ost og portvin, når de går på bibliotek.” Og så tilføjede den unge, ambitiøse bibliotekar: “Vi skal være mere for dem, der vil os mindre.”

For hvis bibliotekerne kun satser på et kernepublikum af ældre, veluddannede og kulturradikale, så kommer den sidste grå hjelm til at lukke og slukke.

Det er derfor nødvendigt at spørge: Er selvfedmen ved at snige sig ind?

Skal vi vænne os til at smide bøger ud, så der bliver plads til andre nok så betydningsfulde former for brugeraktivitet? Er tiden løbet fra bibliotekernes overflod af bøger? Er tiden i stedet til computerspil, tegneserier og alle mulige slags flimmer på skærm?

Kampen om det moderne
Der er ingen tvivl: Den klassiske litterære dannelse er under pres.

Bibliotekerne er stadig en kolos i dansk kulturliv, men måske en kolos på lerfødder?

For seks ud af ti danskere bevæger sig ikke hen på det lokale bibliotek, og fire ud af ti danskere læser slet ikke bøger.

Samfundsmæssigt er folkebibliotekerne blevet en del af oplevelsesindustrien, hvor man kæmper om det moderne menneskes opmærksomhed. Ordet industri kan måske få en læsehest til at se rødt, men prøv alligevel at overveje den vinkel på virkeligheden:

For bibliotekerne kæmper jo helt konkret om vores opmærksomhed med Superligaen, fjernsynet, alskens streaming og finere madlavning for den sags skyld.

Man kan udvide problemstillingen og sige, at dansksproget indholdsproduktion fra bøger til fjernsyn presses hårdt af internationale streaming-giganter som Netflix, Google, YouTube, Spotify og Amazon.

Udviklingen kalder på et politisk forsvar af dansk indhold, danske fællesskaber og danske biblioteker og arkiver. Indtil vi får det, udgør folkebibliotekerne et algoritmefrit helle og alternativ til de kommercielle, internationale mediegiganter.

Lydbøger overhaler papirbøger
Når det kommer til læsning, har vi et ulighedsproblem.

Næsten halvdelen af danskerne læser ikke skønlitteratur, og børns læselyst er dalende. De små foretrækker at gå online frem for fritidslæsning af fysiske bøger.

Men hånd i hånd med netmedierne er der opstået en ny glæde ved at lytte.

Lige nu udgives der rekordmange lydbøger. Bibliotekerne udlåner millioner af lydbøger. For nylig fortalte danmarks ældste og største forlag, Gyldendal, at man nu for første gang solgte flere lydbøger end papirbøger. Vi lytter til litteratur som aldrig før. Her er et enormt potentiale, også for bibliotekerne.

Selvom nogle af os har en særlig glæde ved et lækkert boghåndværk i papir, skal vi være glade for, at de yngre generationer kaster sig over fortællinger, historier og beretninger på alskens nye platforme.

Det er nemlig fortælleglæden, gnisten, sprogbeherskelsen, person- og miljøtegningen, der betyder noget for den litterære oplevelse.

Fremtidens brugervenlige virkelighed
Vi skal passe på med at tryne yngre generationer, bare fordi de vælger andre medieplatforme, end vi gør.

Bibliotekerne er allerede godt i gang med at tilpasse sig den nye, mere brugervenlige virkelighed.

Nogle har studieceller og lektiecafe, andre har it-cafe med hjælp til at begå sig i den digitale verden.

Der er grafik- tekstil- og serigrafiværksteder, og for de små er der alene på mit lokale bibliotek eventyrfortælling, leg med ler, sangleg, dukketeater, bibloleg – og jeg kunne blive ved. 

Nogle steder dyrker man fælles morgensang, andre steder udsender man podcast til dem, der ikke af egen drift kommer på folkebiblioteket.

Der er makerspaces, hvor brugerne kan designe deres egne produkter og samtidig tilegne sig den ny 3D-teknologi. Og så er der Borgerservice, der bringer helt nye befolkningsgrupper i kontakt med bibliotekerne.

Der er virkelig meget, der peger frem mod fremtidens biblioteker allerede i dag. 

Fra bibliotek til kulturhus
Ni ud af ti samarbejder med frivillige. Det er efter min mening livsvigtigt at knytte forbindelser til det lokale foreningsliv, idrætsklubber, aktivister og ildsjæle. 

Mere end halvdelen af de danske folkebiblioteker er opsøgende uden for deres egne fysiske rammer. Bogbusser gør det imidlertid ikke alene.

Lad os få bibliotekerne ud på torve og pladser, til loppemarkeder, til idrætsbegivenheder, og hvor folk ellers samles utvungent og af egen drift.

Statistikken fortæller også, at mere end halvdelen af bibliotekerne – 55,7 procent for at være helt præcis – sidste år holdt kurser i kildekritik og fake news.

Bibliotekerne kan med deres offentlige finansiering og uafhængighed af kommercielle interesser blive et klart alternativ til falske nyheder, mediemanipulation og misinformation. Vi får i stigende grad brug for troværdig vidensformidling. Her kan folkebibliotekerne meget vel blive en arena for udøvelse af demokrati, om man vil.

Vi har forlængst forladt forestillingen om, at læsning er noget, man gør alene. Bibliotekernes læsegrupper lærer os, at det kan være berigende at læse sammen med andre. Biblioteket kan udvikle sig til et lokalt mødested på tværs af kulturelle, etniske, kønslige og aldersmæssige skel.

Men bliver biblioteket så en slags kulturhus? Ja, tak! Kunsten bliver at udvikle bibliotekerne til kulturhuse, uden at bogbestanden forsvinder i farten.

Når det er sagt, er der en del at vinde ved at gøre bibliotekerne til kulturhuse.

Først og fremmest en folkelig forankring, der får den sidste halvdel af befolkningen med. Men også en fremtidssikring i form af glade børn og unge, der oplever bibliotekerne som et fristed og fremtidslaboratorium.