Niels Frid-Nielsen: Reformer skal sikre dygtige chefer og stærke partnerskaber til kulturen

Er der brug for at ryste posen? Et los i bagdelen?

Et eftersyn er i hvert fald ikke nok, hvis dansk kulturpolitik igen skal på omgangshøjde med nutiden. Årene med coronakrise, krig og inflation efterlader os med et kulturpolitisk efterslæb, der kalder på et kvantespring fremad.

Regeringsgrundlaget formulerer det knap så dramatisk, men alligevel ganske opsigtsvækkende: ”Store dele af kulturområdet lider af forældet lovgivning og tilsandede strukturer. Gammelkendte problemer bliver ikke løst. Åbenlyse potentialer bliver ikke indfriet.”

Forældet lovgivning. Tilsandede strukturer. Skønne, spildte kræfter. Hvad betyder det i virkeligheden? Hvad bør der gøres? Her er mine bedste bud på, hvor man kan begynde.

Vi må sikre, at infrastrukturen i kulturlivet er professionel, gennemsigtig, demokratisk og tilgodeser de hensyn til diversitet, et moderne samfund forventer.

Mange kulturinstitutioner har endnu ikke en professionel bestyrelse, der kan sikre dette mindstekrav. Det kan lyde bureaukratisk, men kulturlivet har brug for bestyrelser til at sikre deres uafhængighed og armslængde til stat og kommune.

Men det er ikke nok med professionelle bestyrelser. Jon Stephensens ledelsesstil i dansk teater, den løbske repræsentationskonto på spillestedet Amager Bio og konkursen på spillestedet Tobakken i Esbjerg, kalder alle sammen på en professionalisering af ledelseslaget i danske kulturinstitutioner.

Ledere i kulturlivet skal være fagligt dygtige, men de skal også kunne omgås deres medarbejdere på en motiverende og demokratisk måde. Erfaringer fra virkelighedens verden har vist, at der nok er brug for en lov til at sikre denne nødvendige professionalisme i kulturlivet.

I dag kvæler kassetænkning nye ideer og samarbejder, selvom det muligvis var praktisk at inddele kulturpolitikken i områder, da Kulturministeriet blev oprettet i 1961.

Nøgleordet i en moderne kulturpolitik er partnerskaber. Kulturlivet i Danmark vil fremover blive drevet af dynamiske partnerskaber mellem private virksomheder og fonde, ildsjæle og myndigheder.

Niels Frid-Nielsen
Journalist og kulturkommentator

Når biblioteksfilialer lukker, er det oplagt, at boglader eller bogcafeer overtager nogle af bibliotekets aktiviteter. Forfatterarrangementer, debatmøder, bogklubber og andre aktiviteter må kunne overføres til den lokale boglade, på samme måde som kiosker og købmænd har overtaget posthusenes funktioner rundt om i landet.

På den måde vil man også styrke den lokale boghandel, og forhåbentlig forhindre at Danmark får flere bogløse områder uden hverken bibliotek eller boghandel.

Når kulturhuse, biblioteker, museer og biografer på hver deres område arbejder med brugerrelevans, vil det være smart, hvis man indsamlede erfaringerne og stillede dem til rådighed for hinanden. Mange kulturhuse udspringer direkte af formulerede behov hos aktive befolkningsgrupper. Og kulturinstitutionerne i Danmark er i den grad i øjenhøjde med befolkningen, og derfor skulle de nok kunne inspirere andre typer af kulturhuse.

Man kunne også ønske sig flere arrangementer, hvor kulturinstitutioner samarbejder på tværs af områder, sådan som det sker ved den kulturhistoriske festival Golden Days.

Spillesteder, teatre, museer og biografer slås stadig med at få folk hjemmefra efter nedlukningerne. Det går fremad, men også her vil erfaringsudveksling på tværs af sektorer utvivlsomt være til gavn og glæde for både institutioner og brugere.

Der bliver sat fokus på betydningen af viden - også i kulturlivet, især med oprettelsen af Kulturens Analyseinstitut. Danmarks Statistik har skruet op for deres undersøgelser af dansk kultur, ikke mindst med undersøgelser af kulturvaner flere gange om året. Formidlingen af viden fra disse to institutioner - og muligvis andre - bør koordineres, så man sikrer, at den tilgængelige viden når ud til medarbejderne i danske kulturinstitutioner.

Ledere i kulturlivet skal være fagligt dygtige, men de skal også kunne omgås deres medarbejdere på en motiverende og demokratisk måde.

Niels Frid-Nielsen
Journalist og kulturkommentator

Den tid, hvor Kulturministeriet kunne finansiere dansk kulturliv, er forbi. Ministeriets opgave bliver mere og mere at sikre, at kulturarv, nicher og områder, der ikke kan klare sig på markedsvilkår, overlever i det hæsblæsende informationssamfund.

Nøgleordet i en moderne kulturpolitik er partnerskaber. Kulturlivet i Danmark vil fremover blive drevet af dynamiske partnerskaber mellem private virksomheder og fonde, ildsjæle og myndigheder. Kulturministeriets opgave bliver i høj grad at facilitere og inspirere til etablering af disse nye, dynamiske partnerskaber.

Er det nok at professionalisere cheferne, droppe kassetænkningen og inspirere til nye, dynamiske partnerskaber? Nej, men det er gode steder at begynde.