Debat

Rådmand: Nej, identitetspolitikken skal ikke skrives ind i museumsloven

REPLIK: Identitetspolitik handler hverken om fakta eller historie og skal bestemt ikke skrives ind i museumsloven. Det ville forringe kvaliteten af Danmarks meget velfungerende museumsformidling, skriver Nikolaj Bøgh (K).

"Vi har ikke brug for offentlige udskamningssteder og identitetspolitiske missionsstationer, som kunstigt skaber større splittelse," skriver Nikolaj Bøgh (K).
"Vi har ikke brug for offentlige udskamningssteder og identitetspolitiske missionsstationer, som kunstigt skaber større splittelse," skriver Nikolaj Bøgh (K).Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nikolaj Bøgh (K)
Rådmand, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Frederiksberg Kommune

Med de bedste intentioner mener Ulla Tofte, direktør for M/S Museet for Søfart, 24. november at det skal skrives ind i museumsloven, at museerne skal afspejle forskellige minoritetsgruppers historie, så museerne fortsat kan favne hele befolkningen, og vi undgår en masse små specialmuseer for ældre, handicappede, brune, unge med flere.

Men det er en forkert analyse. Naturligvis skal museerne favne bredt og hele tiden tænke over, hvordan den del af historien, som de nu varetager, formidles bedst til flest mulige.

Men at skrive identitetspolitik og mangfoldighedskrav ind i museumsloven er at lægge uheldige begrænsninger ned over den måde, museerne selv vælger at gøre det på - og det løser absolut intet i forhold til de identitetspolitiske bevægelser, som aldrig nogensinde vil kunne tilfredsstilles alligevel.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det handler om magt og nutid
Selv om Ulla Toftes museum skulle indvie store nye afdelinger for kvindelige søhelte og sorte kaptajner i dansk søfart i den florissante periode, så vil det ikke dæmpe kritikken af, at dansk historie kun handler om hvide, mandlige, sexistiske racister.

For identitetspolitik handler ikke om fakta - eller historie i det hele taget for den sags skyld.

Det er en kamp om nutidens politiske dagsorden, hvor man alene bruger historien som våben. I virkeligheden er man komplet ligeglad med, hvad der findes på museerne.

Nikolaj Bøgh (K)
Rådmand, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Frederiksberg Kommune

Det handler om magt, og det handler om nutid.

Det er en kamp om nutidens politiske dagsorden, hvor man alene bruger historien som våben. I virkeligheden er man komplet ligeglad med, hvad der findes på museerne.

Kolonihistorie på Nationalmuseet
Et godt eksempel er, at Nationalmuseet for flere år siden har udvidet deres kolonihistoriske udstilling ganske markant med udstillingen "Stemmer fra kolonierne", som i høj grad fokuserer på de skæbner, som blev ramt af blandt andet slavehandel.

Så nu er det en ret betydelig del af museet, der handler om kolonihistorien, selvom den i realiteten udgør en ret lille del af danmarkshistorien.

Tilfredsstiller det Black Lives Matter Denmark eller nogen andre? Har de overhovedet været på Nationalmuseet? Nej, næppe.

Derfor er der til stadighed krav om, at vi skal have et "Kolonihistorisk Museum" eller sågar et "Kolonihistorisk Center", hvor initiativgruppen bag det meget sigende mener, man ikke skal have en “masse genstande, der tynger det ned, men har noget, som folk rent faktisk er interesserede i at komme ind og se,” som næstformanden i foreningen, Anders Juhl, sagde i Deadline i sommer.

I stedet vil man frit kunne fortolke, hvor forfærdelig kolonitiden var, og hvor stor en skyld dagens Danmark bærer på i den forbindelse.

Nej til kvotetænkning i museumsverden
Men vi har ikke brug for offentlige udskamningssteder og identitetspolitiske missionsstationer, som kunstigt skaber større splittelse mellem mennesker, der egentlig ikke er så forskellige fra hinanden, når det kommer til stykket.

Vi har brug for ordentlig museumsformidling, hvor minoriteternes historie også bliver set i en relevant sammenhæng.

Det sker på de eksisterende museer, som selvfølgelig hele tiden skal arbejde med deres formidling, så den dækker bredt. Og det gør de i øvrigt også.

Fik Ulla Tofte opfyldt sit ønske om at skrive minoritetshensyn ind i museumsloven, så ville det med sikkerhed medføre særdeles uproduktive og ukonstruktive rapporteringskrav, hvor de statsanerkendte museer ville føle sig tvunget til at inddrage og dokumentere minoritetssynsvinkler i deres formidling, uanset om det på nogen måde er relevant eller ej.

Dertil er vejen til kvotetænkning og forringelse af kvaliteten af Danmarks gennemgående meget velfungerende museumsformidling kun kort.

Taberne bliver den danske befolkning i al dens mangfoldighed og dens berettigede forventninger om, at museerne fortæller noget relevant om dem og deres fælles fortid.

Den vej skal vi bestemt ikke ned af. Så identitetspolitikken skal bestemt ikke skrives ind i museumsloven.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolaj Bøgh

Rådmand, medlem, Magistraten (K), Frederiksberg Kommune, fhv. særlig rådgiver, socialminister Henriette Kjær (K)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1996)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024