Teaterchef: Giv flere penge til kulturbrugeren – og mindre til os

Sidste år brugte Danmark 23 milliarder skattekroner på kultur.

Der er altid en fare ved at give borgerne frit valg. Men omvendt kan det også tvinge os til at gøre os umage med at formidle kunsten til et nutidigt publikum

Morten Hesseldahl
Det Kongelige Teater

Men i stedet for at kanalisere alle pengene ud til kulturudbyderne, som for eksempel museer, teatre, orkestre og filmprojekter, bør man give en del af pengene direkte til borgerne.

Det mener Morten Hesseldahl, der er teaterchef på Det Kongelige Teater.

”Det giver god mening, at man stimulerer efterspørgslen og den naturlige lyst i højere grad, så publikum selv rækker ud efter de kunst- og kulturoplevelser, de måtte have lyst til,” forklarer han.

Den italienske model
Idéen er inspireret af et tiltag i Italien, hvor man sidste år gav 500 euro til alle 18-årige italienske borgere, som var øremærket kulturoplevelser. Dengang blev initiativet taget af Italiens daværende premierminister med argumentet, at det kunne forhindre radikalisering af unge mennesker og være et værn mod terror.

Morten Hesseldahl foreslår "en lignende model", men understreger, at man kan gribe det an på flere måder.

"Der er mange værktøjer til at stimulere efterspørgslen. Vi gør det for eksempel allerede ved at give billetter til unge under 30 år for 150 kroner, hvilket selvfølgelig er med en forhåbning om, at det efterfølgende vil skabe en afhængighed," siger han.

Professor: Er man villig til at tage konsekvensen?
Som udgangspunkt vil omfordelingen fra udbyder til forbruger ende i et nulsumsspil, hvor de øremærkede penge altid vil ende hos kulturinstitutionerne igen. Men spørgsmålet er, hvilke institutioner der får gavn af det, og det er den største bekymring ved forslaget, mener økonomiprofessor Christian Hjort-Andersen.

”Det lyder meget godt, at man vil støtte efterspørgslen, men spørgsmålet er, om man er villig til at tage konsekvensen,” siger Christian Hjort-Andersen, der har forsket i kulturstøtte og er forfatter til bogen Hvad koster kulturen? fra 2014.

Han peger på, at konsekvensen meget vel kunne være en nedlæggelse af balletten, operaen og den klassiske musik.

”Hvis man anvendte en løsning med et kulturklippekort, ville ungdommen med stor fornøjelse anvende det til at gå til rockkoncerter. Og så vil der ikke være meget philharmonisk orkestermusik tilbage i Danmark, som i dag bliver støttet 80-90 procent af offentlige midler,” siger Christian Hjort Andersen.

Vil tvinge os til at blive bedre
Morten Hesseldahl er selv indforstået med, at hans forslag kan betyde, at der kommer færre statskroner til Det Kongelige Teater.

”Der er jo altid en fare ved at give borgerne frit valg. Men omvendt kan det også tvinge kulturudbydere, institutioner og kunstnere til i højere grad at gøre sig umage med at formidle kunsten til et nutidigt publikum,” siger Morten Hesseldahl og påpeger, at måden, hvorpå kulturinstitutioner er i kontakt med sit publikum, hele tiden forandrer sig.

"Dengang jeg var barn, blev det meldt i pressens radioavis, hver gang en forestilling på Det Kongelige Teater blev aflyst. Dengang spillede teatret en kæmpe rolle i det danske samfund. I dag er situationen en anden, og den konkurrencesituation, vi er ude i, er meget mere intens. Derfor er vi uanset mængden af statsstøtte nødt til at sikre en stadig interesse for scenekunst ved at opdyrke nogle kvalificerede publikummer," forklarer han.

En Cepos-stifter på kulturstøtten
Da Morten Hesseldahl i 2014 kom til Det Kongelige Teater fra en stilling som kulturdirektør i DR, var flere iagttagere nysgerrige efter, om hans politiske ideologi ville blive en udfordring.

Morten Hesseldahl var med til at stifte den borgerligt-liberale tænketank Cepos i 2004, og nu skulle han stå i spidsen for en af landets største offentlige kulturinstitutioner.

”Hvis det er nogle holdninger, han stadig lægger inde med, kan han få alvorlige problemer at slås med. Cepos går vel reelt ind for, at kunststøtte skal afskaffes,” lød det dengang fra professor Jørn Langsted i Dagbladet Information.

Men Morten Hesseldahl understreger i dag, at statens støtte til kulturinstitutioner er nødvendig.

”Staten kan og bør stadig have ambitioner på kulturområdet. Vi kommer ikke i nogen situation, hvor alt skal overlades til borgerne,” siger han.

V vil undersøge mulighederne
Da Mette Bock tiltrådte som kulturminister i november 2016, gjorde hun det klart, at kulturlivet ikke ville få tilført flere penge. Det var udgangspunktet for diskussionen om statsstøtte til kunst og kultur, som hun i samme ombæring lagde op til.

Kulturordfører for Venstre, Britt Bager, kalder forslaget fra Morten Hesseldahl forfriskende og vil undersøge, hvordan det kan implementeres.

"Det er en forfriskende idé, som også vil få institutionerne til at hæve niveauet," siger hun, men påpeger, at det skal gøres på den helt rigtige måde.

"Vi støtter jo også kunst og kultur med penge, fordi vi ønsker andet end mainstream-kultur. Derfor kræver det, at vi sætter os ned og har nogle lange, dybe samtaler om, hvordan en sådan model skal se ud. For vi vil ikke risikere, at det skader det mangfoldige kulturliv," siger Britt Bager, der desuden vil afvente evalueringer fra den italienske model, inden der bliver vedtaget noget herhjemme.

Alternativet: En tobenet strategi
Alternativet foreslog allerede sidste år i forbindelse med de seneste finansforhandlinger at indføre en klippekortsordning inspireret af den italienske model.

"Det er den helt rigtige måde at tænke på, specielt hvis vi vil have nye brugergrupper til også at benytte sig af vores kulturtilbud. Derudover er det også godt at tvinge institutionerne til at tænke på et bredere publikum," siger kulturordfører Rasmus Nordqvist, men understreger, at pengene ikke skal tages fra kulturinstitutionernes midler.

"Vi satte en ekstra milliard af til kulturen i vores finanslovsforslag, fordi vi mener, at institutionerne allerede har sparet rigeligt. Og hvis de skal blive ved med at fungere, kan vi ikke fortsætte med at rykke penge væk. Jeg mener derfor, at det er en tobenet strategi," siger Rasmus Nordqvist.

NOTE: Morten Hesseldahl har efterfølgende ønsket at nuancere sine udtalelser, hvilket du kan læse her.