Trods dystre meningsmålinger tror Alternativet på et nyt comeback: "Vi henter det i slutspurten. Det gør vi altid"

Demokrati og dialog er stadig kernen i Alternativets projekt, og det sætter taler efter taler to streger under.

“Alternativet handler ikke om målet, men måden vi gør tingene på,” lyder det fra medlem af borgerrepræsentationen i København Troels Chr. Jakobsen i en følelsesladet tale om sin egen oplevelse med depression og hamsterhjulet.

Det er vigtigt, at Alternativet udøver en anden politisk kultur end i andre partier, nærmest prædiker han om Alternativets essens. Medlemsinddragelse er stadig i højsædet hos Alternativet, må man forstå.

Tid til en lur

Efter dagens første taler beder en ordstyrer alle i rummet rejse sig og fordele sig ud i grupper, baseret på hvilken landsdel de bor i.

To og to skal de diskutere, hvad der gør den gode kampagne til europaparlamentsvalget, som nærmer sig med hastige skridt.

Efter frokosten kan snakken fortsætte i Å-bazaren, hvor alternativister i halvanden time kan gå fra stand til stand for at diskutere politik, aktivisme og græsrodsarbejde med hinanden.

I modsætning til de markeder i Mellemøsten, som Å-bazaren er opkaldt efter, er der dog ikke meget rift om deltagernes opmærksomhed denne lørdag i Odense. Hver anden stand står tom tilbage.

I stedet har de naturglade alternativister fundet sig til rette i forårssolen ude på terrassen. I et hjørne tager en mand en lur.

“Kvinder, tag ordet!”

Roen bevæger sig med ind i Kongrescenteret efter pausen, hvor der er sat en halv time af på programmet til en politisk debat om Franciska Rosenkildes tale.

En, to, tre, fire mænd og én kvinde begiver sig op på scenen, hvor de har et minut til at give deres besyv med om den linje, deres forperson har lagt. Ikke meget tid for et parti, der ellers lægger vægt på medlemsdemokrati.

En taler vil rose Rosenkilde for hendes standpunkt på Israel/Palæstina. En anden er positivt overrasket over talens fokus på velfærdsstaten. En tredje ytrer sin tro på Alternativets chance for at få et mandat i EU-Parlamentet.

I stedet for at finpudse politikken overalt, er det vigtigste lige nu er at få flere til at høre om den

Karoline Lindgaard
Politisk forperson, Alternativets Unge, samt kandidat til Europaparlamentsvalget

Da Franciska Rosenkilde igen får ordet til sidst, har hun kun fået ét reelt spørgsmål: Hvorfor Alternativet er gået i valgforbund med S og SF til Europaparlamentsvalget?

“Vi er selvfølgelig ikke helt enige med Socialdemokratiet og SF – heller ikke ved EU-valg. Men ligesom SF, der er i valgforbund med Socialdemokratiet, vil vi gerne indgå i den grønne gruppe i Parlamentet,” svarer hun, inden hun kommer med endnu en bemærkning:

“Jeg har intet imod de mænd, der har været oppe at tage ordet her på scenen. Dem lytter vi til. Det har vi har gjort i hundredvis af år,” siger hun og høster en spredt latter fra publikum.

“Så blot en kærlig opfordring herfra: Kvinder og unge i salen, tag nu ordet!” fortsætter hun.

Ud af starthullerne

Tre unge kvinder, der allerede har taget ordet, er formandskabet i Alternativets Unge.

“I mere end ti år har Alternativet sagt; “Mindre snak – mere handling” til alle de klimanølende partier. Men vi synes også, at det i dag er tid til, at vi i Alternativets Unge skal sige det til jer,” lægger Karoline Lindgaard, politisk forperson i Alternativets Unge, ud med at sige.

Alternativet er gået fra at være et nyfødt politisk projekt, til et barn og nu til en teenager. Men ifølge Karoline Lindgaard er der gået lidt for meget indelukket teenageværelse i Alternativet. Der er brug for at åbne et vindue eller en dør - og engagere sig mere med verden.

“Vi er et parti med rigtig meget medlemsdemokrati og inddragende processer. Og det er med til at gøre os unikke og stærke på mange måder. Men vi skal også kunne lægge processerne på hylden og komme ud og snakke med folk – på gaden, til debatter, events,” uddyber hun over for Altinget efter sin tale.

For når Alternativets Unge taler med danskerne, oplever de, at mange godt kan se sig selv i Alternativets politiske projekt.

“Vores politik resonerer med mange, så i stedet for at finpudse politikken overalt, er det vigtigste lige nu er at få flere til at høre om den, fordi den grundlæggende idé er så stærk,” siger Karoline Lindgaard.

Et valgkampsparti

Derfor slår det heller ikke Karoline Lindgaard, der også stiller op til Europaparlamentsvalget, ud, at Alternativet ifølge meningsmålinger ikke vil opnå et mandat i juni.

“Vi er et parti, som folk hører mest om i valgkampe. Vi slår tit alle meningsmålinger, men vi forsvinder ud af mediebilledet mellem valgene,” siger hun.

Op til det seneste valg i 2022 lå Alternativet i lang tid til at ryge ud af Folketinget. Partiet blev reduceret til ét mandat i forrige folketingsperiode, efter interne stridigheder splittede partiet i to og stifter Uffe Elbæk i stedet dannede Frie Grønne sammen med Sikandar Siddique.

Men frem mod valget lagde Alternativet sig sammen med Veganerpartiet, Uffe Elbæk vendte tilbage, og Mogens Lykketoft opfordrede venstrefløjsstemmer til strategisk at stemme Alternativet – for at undgå stemmespild på venstrefløjen.

Resultatet blev, at Alternativet slog alle forventninger og opnåede 3,3 procent af stemmerne – højere end resultatet ved valget tre år forinden på tre procent.

Det kræver dog, at omkring 6,5 procent af danskerne stemmer på ens parti, hvis man skal have et mandat i Europa-Parlamentet. I Epinions seneste måling for Altinget og DR ligger Alternativet blot til 2,3 procent. Selv hvis man tager valgforbundet med S og SF med i beregning, er der langt op.

Uffe blev væk

Der er langt tilbage til partiets hvedebrødsdage, da Uffe Elbæk skaffede Alternativet næsten fem procent af stemmerne ved valget i 2015 og 9 mandater i Folketinget.

Selvom han er igen af medlem af det første parti, han var med til at stifte, deltager han hverken i partiarbejde eller landsmødet længere.

Blandt deltagerne er der ikke helt enighed om holdningen til partistifteren:

“Der er helt sikkert nogen, der savner ham. Han var dygtig til at skabe opmærksomhed omkring partiet,” fortæller et medlem, der er på vej udenfor for at deltage i det store fællesbillede, partifællerne tager efter dagens program er slut. Han fortsætter:

“Han deltog sidste år, selvom han ikke længere har en post. Men det var måske også, fordi han vidste, han havde kvajet i det, da han smuttede”.

I manges øjne har det givet ridser i lakken, at Uffe Elbæk ikke blev i partiet og kæmpede.

“Vi er også nogle, der mener, at det nok er for det bedste, han ikke er med mere,” siger medlemmet, inden det er fototid.

“Nu er der kommet mere ro på i Alternativet”.