Uventet kovending befrier Løkke fra fortidens sorte synder og landbrugets lænker
Lars Løkkes udmelding om havmiljøet tillader ham at behandle landbruget som resten af dansk erhvervsliv og være den grønne politiker, han ønsker at være, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA), podcastvært, MinistertidLars Løkke er ude og fortryde, at han ikke lyttede til eksperterne, da de tilbage i 2016 forsøgte at gøre opmærksom på landbrugspakkens konsekvenser for vores havmiljø. Den fortrydelse kan jeg godt tilslutte mig, for jeg har selv en ikke helt heldig aktie i den sag.
Jeg var med som tæskehold for at forsøge at banke Konservative på plads, da de satte hælene i over for landbrugspakken. Men nok om det.
Selv om det er åbenlyst, at landbrugspakken byggede på for meget frivillighed for landbruget, så er det alligevel en bemærkelsesværdig udmelding – nogen vil sige kovending – fra Lars Løkkes side.
Ikke alene var han ved at sætte sin regerings liv på spil for at redde sin fødevareminister, da Konservative tilbage i 2016 fik nok.
Venstres opsplitning i tre partier giver nye muligheder. Og det er dem Lars Løkke benytter sig af.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Da vi senere i VLAK-regeringen diskuterede lempelser af offentlighedsloven, var det ham meget magtpåliggende, at man ved samme lejlighed fik miljøområdet ind under den almindelige offentlighedslov – med den udtalte begrundelse, at det ville give mindre åbenhed på miljøområdet, der i dag reguleres ved særlovgivning. Og at man dermed kunne undgå fremtidige skænderier a la det om landbrugspakken, fordi der ville være mindre indsigt på området fremadrettet.
I det hele taget har det været noget af en balancegang for Venstre mellem landbrug og miljø. Da VK-regeringen kom til magten tilbage i 2001, var det med en klar ambition om at rulle den afgående socialdemokratiske miljø- og energiminister Svend Aukens "imperium" tilbage.
To år senere sagde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen på Venstres landsmøde, at "der er ikke én frø, der er ikke én fugl, der er ikke én fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik".
Fem år senere vendte Fogh rundt på en tallerken, beklagede fortidens sorte synder og sprang ud som grøn miljøforkæmper. I både sorte og grønne tider var Lars Løkke næstformand for Venstre. Zigzaggeriet på miljøområdet fortsatte med Løkke som statsminister.
Under hans første regering fik vi aftalen om 'Grøn Vækst' med de berømte randzoner, der skulle sikre de danske vandløb. Under den smalle Venstre-regering blev de afskaffet igen.
Gennemgangen af de forskellige synspunkter og positioner, Venstre har indtaget i dette årtusinde, illustrerer på fornem vis, hvor svært det er at være Venstremand i krydsfeltet mellem landbrug og miljø. Men Venstres opsplitning i tre partier giver nye muligheder. Og det er dem Lars Løkke benytter sig af.
For mens Inger Støjberg stadig kæmper for landbruget, og Troels Lund Poulsen kæmper med landbruget, er Lars Løkke lykkeligt befriet fra landbruget. Det landbrug, der under alle de Venstreledede regeringer fra 2001 og frem har været præcis lige så besværlige og nødvendige, som Dansk Folkeparti har været for de samme regeringer.
Med bogen 'Befrielsens Øjeblik' og dannelse af partiet Moderaterne fik Lars Løkke befriet sig selv fra Dansk Folkeparti og Folketingets øvrige fløjpartier. Med den seneste udmelding om havmiljøet har han fået sin anden befrielse. Fra nu af kan han tillade sig at behandle landbruget som resten af dansk erhvervsliv og være den grønne politiker, han ønsker at være.