Danske Rederier: Ny havnestrategi skal både sikre plads til grøn omstilling og erhvervsudvikling

De danske erhvervshavne er vigtige på en lang række parametre.

Som lokale erhvervscentre og hjem for de færgeruter, der binder Danmark sammen, som uundværlige led i centrale forsyningskæder og med en vigtig rolle i udrulningen af mere vedvarende energi og den grønne omstilling.

Et helt afgørende element i en ny ambitiøs havnestrategi bliver at sikre plads til den grønne omstilling og erhvervsudvikling på vores havne.

Jacob K. Clasen
Viceadm. direktør, Danske Rederier

På den måde illustrerer de danske erhvervshavnes betydning meget præcist et fænomen, som bliver mere og mere tydeligt i disse år:

Erhvervs-, handels- og industripolitik, klima- og energipolitik og sikkerhedspolitik smelter i stigende grad sammen.

Det giver ikke længere mening at betragte ét element eller politikområde som løsrevet fra helheden.

Den forståelse har dannet udgangspunkt for mange af de diskussioner i Havnepartnerskabet, som i september leverede sine anbefalinger til regeringen.

Et partnerskab hvor jeg deltog som repræsentant for Danske Rederier.

Skal mindske prisgab

Og netop den forståelse kommer ganske klart til udtryk i en af vores centrale anbefalinger til regeringen:

Regeringen bør definere "nationale interesser i erhvervshavne som havne med faciliteter, der er kritiske for Danmarks udvikling og sikkerhed, eller havne som har en geografisk placering, der er essentiel for forsyningssikkerhed og for færgeruter, der binder landet sammen".

Havnepartnerskabets anbefalinger skal danne udgangspunkt for udarbejdelsen af regeringens kommende strategi for de danske erhvervshavne.

Fra Danske Rederiers side har vi især haft fokus på havnenes og rederiernes fælles rolle i den grønne omstilling.

For dansk skibsfart fylder den grønne omstilling på verdenshavene utroligt meget i disse år.

Som velsagtens den eneste sektor har man på skibsfartens område vedtaget et mål om, at industrien skal være klimaneutral i eller omkring 2050.

Så sent som i sidste uge afviklede man i IMO i London den seneste runde af de forhandlinger, der skal munde ud i, at man til næste år vedtager bindende klimaregulering af sektoren.

Et af de væsentligste emner på bordet er en såkaldt prismekanisme, der skal sikre, at prisgabet mellem grønne og fossile brændstoffer bliver markant mindre, end tilfældet er i dag, hvor grønne brændstoffer kan koste fire-fem gange så meget.

Med andre ord: Debatten om, hvordan vi skaffer grønne brændstoffer nok, fylder rigtig meget.

Og her kommer havnene i sagens natur til at spille en væsentlig rolle.

Europæisk hub

Vores skibe skal kunne tanke grønnere og mere klimavenlige brændstoffer.

Jeg har flere gange ytret ønske – og håb – om, at Danmark kan udvikle sig til at blive en vigtig europæisk CO2-hub.

Også her spiller havnene en væsentlig rolle i forbindelse med transport af CO2, blandt andet til lagring i Nordsøen.

For slet ikke at tale om udskibning og servicering af havvindmøller og mellemlagring af vedvarende energi.

Der er ligeledes brug for etablering af el-infrastruktur til blandt andet færger.

Der er med andre ord masser af opgaver knyttet til den grønne omstilling, hvor udvalgte danske erhvervshavne kommer til at spille en helt central rolle.