Kollapser USA? Når to søstre bryder kontakten, fordi de ikke stemmer ens, er man udfordret som supermagt, siger forfatter

Det er en splittelse, der er så effektiv, at den bryder familier op.

"En abortmodstander fortæller mig i Houston, at hendes søster stemmer på demokraterne, og det har delt familien fuldstændig op. Det er jo vildt," fortæller Matias Seidelin, da Altinget møder ham.

Men denne splittelse skubber også til selve det magtfundament, som USA – og Europa – så længe har hvilet på:

"Positionen som supermagt er udfordret, hvis man helt nede på det personlige plan ikke kan forenes i form af to søstre, der ikke kan tale sammen, fordi de stemmer forskelligt," lyder vurderingen fra Matias Seidelin.

Det kommende præsidentvalg 5. november er derfor "fuldstændig afgørende" i hans optik.

Det handler nemlig ikke blot om amerikanernes uenigheder. Det handler også om konsekvenserne af disse uenigheder i at bevare USA som en effektiv supermagt i en tid med optrappende globale konflikter og et krigsramt Europa.

Politiserede nabolag

For overhovedet at forstå, hvordan interne uenigheder i USA kan føre til en ændring i den globale sikkerhedspolitik, tager Matias Seidelin os tilbage til fortidens USA.

Når den generation af mennesker dør, så kommer splittelsen. Så er der ikke noget for amerikanerne at forene sig om mere.

Matias Seidelin
Journalist og forfatter

I sin bog indleder han første kapitel med en reference til Hollywood-filmen ‘Jagten på røde oktober’ fra 1990, hvor de overmodige amerikanere bekæmper de onde russere. USA er den altdominerende helt, som redder verden fra undergang.

"Der er jo noget fantastisk over USA som frihedssymbol. Men det er en forståelse, man opbyggede under anden verdenskrig, hvor man trak sig ud som sejrherre. Det var fortællingen, man forenede sig omkring dengang,” siger Matias Seidelin og belyser problematikken:

"Men når den generation af mennesker dør, så kommer splittelsen. Så er der ikke noget for amerikanerne at forene sig om mere.”

Matias Seidelin bruger sig selv som eksempel til at fremhæve, at splittelsen bestemt er kommet til USA og har gode vækstvilkår.

Da han flytter til Washington DC i 2021 med sin kone og to børn, bosætter de sig i en bydel af hovedstaden, som Matias Seidelin selv kalder ’reservatet’. Her bor læger, advokater og politisk ansatte. De er alle "ærkedemokrater", som Matias Seidelin bekriver dem i bogen.

Hvordan oplevede du selv den voksende polarisering i landet?

"Vi flyttede derovre lige i ryggen af COVID-pandemien. Der var skilte i nabolagets haver, hvor der stod, ’Thank you, Dr. Fauci’, som var landets statsepidemiolog.”

COVID-håndteringen i USA var også en stor ideologisk slagmark mellem landets to dominerende politiske partier, hvor republikanerne var tvivlende overfor både Dr. Faucis anbefalinger og påbuddet om at bære mundbind.

"På et tidspunkt går jeg gennem mit barns skolegård og har glemt at tage mundbind på. De andre forældre tror straks, jeg er Trump-fanatiker,” nævner Matias Seidelin som et eksempel og tilføjer: ”Alt er så politisk.”

’Reservatet’ viser en side af polariseringen for den danske journalist, men i sit eget nabolag finder han ikke nogen forklaring på, hvem og hvorfor halvdelen af amerikanerne stemmer på Donald Trump. Kun at flertallet i ’reservatet’ er uenige med den tidligere republikanske præsident og hans politik.

J.D. Vance som tour-guide

Forklaringen på Trumps vælgeropbakning finder Matias Seidelin ved et tilfælde i en bogbutik.

Her falder han over bestsellerbiografien ‘Hillbilly Elegy’, som er skrevet af J.D. Vance, der siden bogens udgivelse har gjort politisk kometkarriere som republikansk senator og nu Trumps vicepræsidentkandidat.

Bogen fortæller om Vances barske opvækst med en narko-afhængig mor i et fattigt arbejderkvarter i staten Ohio. Den bliver en drivkraft hos Matias Seidelin i at søge ud i et ukendt USA:

Bliver J.D. Vance en slags politisk tour-guide for dig?

"Ja, det gør han, forstået på den måde, at mange af de ting, han siger og skriver om, er med til at åbne mine øjne for de store problemer, USA faktisk er i. Man skal opleve det, for at forstå det.”

Det bliver hurtigt indlysende for den danske journalist, da han forlader ’reservatet’ og rejser i fodsporene af J.D. Vances Amerika, at de forenede stater slet ikke er så forenede. 

"Vi flyttede derovre, da inflationen begynder at tage fart. Jeg tager ud og besøger suppekøkkener, hvor jeg oplever helt almindelige familier med børn, som lige pludselig ikke har råd til mad sidst på måneden, selvom den ene eller begge har et job,” siger Matias Seidelin og tilføjer:

"Deres børn går rundt mellem hjemløse, der lugter af urin, og man tænker bare: Hold da kæft.”

Matias Seidelin er ankommet til Midtvesten, også kaldet rustbæltet, som er Trump-kerneland. Her er den hvide arbejderklasse udfordret ved, at jobs er forsvundet med industriens udflytning til Østens og Mexicos fabrikker.

"Mange her vil gerne stemme på Trump, fordi de tænker på hans præsidentperiode som en økonomisk bedre tid,” opsummerer Matias Seidelin.

Han understreger også, at der ude i disse amerikanske provinser er en voksende træthed i at smide penge efter politiske foretagende, som arbejderklassen ikke får noget ud af. Heriblandt den demokratisk ledet regerings økonomiske og militære støtte til krigen i Ukraine.

"Det illustrerer jo meget godt, hvad det er, det går ud på. Det er tilbage til en supermagt, der ikke er forenet: om det er polarisering, om det er økonomien, identitetspolitik, indvandring, krig. Du vælger selv, hvor du vil skære den.”

Et dystert scenarie

Efter utallige rejser mellem ’reservatet’ og det USA, som J.D. Vance har introduceret ham til, står det klart for Matias Seidelin, at uenigheden og splittelsen er så dyb, at den næsten synes umulig at udligne og samle igen.

Polariseringen synes kun at vokse ifølge Matias Seidelin, og med få uger til præsidentvalget, mener han, at splittelsen kan medvirke til et kollaps af USA som supermagt.

"Der er rigtig mange spændinger i USA. Det er svært at gætte præcis, hvad der kommer til at ske efter valget. Men det vil formentlig føre til et kollaps i forhold til den rolle, som USA har været vant til at spille siden anden verdenskrigs afslutning.”

Der er dog ifølge Matias Seidelin stor forskel på, om et muligt kollaps er nærtstående alt afhængig af, om den næste præsident hedder Trump eller Harris.

"Trump er ikke en samlende figur. Han har talt om, at han skal være præsident for alle. Men så går der to timer, og så kommer der et eller andet sindssygt tweet på Truth Social (Trumps eget sociale medie, red.)”.

Vil der ske et kollaps, hvis Trump bliver genvalgt?

"Jeg tror ikke nødvendigvis, at USA kollapser ved en sejr til Trump. Det kan dog sætte gang i noget andet, som kan blive farligt.”

Matias Seidelin uddyber, at det til dels handler om, at splittelsen vil fortsætte med at vokse. Men det handler i høj grad også om, at valget af Trump kan have enorm betydning for den globale og særligt europæiske sikkerhed:

Jeg er ret sikker på, at Trump vil komme med en fredsplan for Ukraine. Og den vil i afgørende grad rykke ved den kendte sikkerhedsstruktur i Europa.

Matias Seidelin
Journalist og forfatter

"Jeg er ret sikker på, at Trump vil komme med en fredsplan for Ukraine. Og den vil i afgørende grad rykke ved den kendte sikkerhedsstruktur i Europa. Og så har Putin jo fået det, som han ville have det.”

Det er hverken et ønskværdigt scenarie for den danske regering eller ledelsen i Bruxelles, formoder Matias Seidelin. 

I bogens sidste kapitel fremlægger Matias Seidelin et detaljeret fremtidsscenarie for, hvad en kommende Trump regering vil gøre. Det tegner hverken til at forene amerikanerne eller sikre Europa. 

Det handler først og fremmest om Trumps trusler om at nedjustere Nato eller helt at trække USA ud af forsvarsalliancen.

Tror du Trump vil gøre alvor af disse trusler? 

"Jeg synes, man glemmer, at han meldte USA ud af Paris-aftalen og WHO. Det leverede han faktisk på.” 

Kamala Harris er ikke status quo

Når snakken omvendt falder på den demokratiske præsidentkandidat og nuværende vicepræsident, Kamala Harris, er tonen ligeledes skeptisk hos Matias Seidelin. Det er til trods for, at der med danske øjne er mere optimisme forbundet med en sejr til demokraterne.

Vil Harris kunne stabilisere og forene et splittet USA?

”Flere danske medier skrev efter debatten med Harris og Trump i september, at Harris vandt, og at det er godt nyt for Europa. Men jeg tror simpelthen ikke på, at hun kan samle befolkningen. Der er for meget vrede stadigvæk."

Den danske journalist uddyber, at selvom sejren den 5. november skulle gå til Harris, så har godt og vel halvdelen af amerikanerne stadigvæk ikke stemt på hende.  

"Det man glemmer er, at næsten 50 procent af den amerikanske befolkning formentlig vil stemme på Trump. Og de vil jo stadigvæk være der efter valget. Der er ikke noget i mine øjne, der tyder på, at det vil mindskes. Så i den forstand, er jeg pessimist.”

Er USA på vej til en borgerkrig?

"Nej, det tror jeg så ikke på. Jeg er ikke en af dem, der tror på borgerkrig. Men der kommer til at ske et udenrigs- og sikkerhedspolitisk skifte, uanset hvem der vinder valget.”

Mere optimistisk er Matias Seidelin dog for den internationale sikkerhedspolitik, når det kommer til en sejr til Kamala Harris. Her kan Europa og Nato ånde lidt mere lettet op.

"Der vil stadigvæk være en forståelse i en demokratisk regering om, at vi ikke kan lade Putin diktere, hvad der skal ske.”

Han påpeger dog, at Europa ikke skal tro, at den sikkerhedsmæssige status quo består selvom Harris indtager præsidentembedet.

"Europa skal være utrolig opmærksom på, at uanset hvilken præsident det ender med, så skal vi levere på to-procents-målet til Nato. Det skal der styr på, hvis man vil have et godt forhold til USA.”

Europa derimod; hvorfor skal USA blande sig i det? Her er ikke nogen gevinster for den almindelige amerikanere.

Matias Seidelin
Journalist og forfatter

Matias Seidelin nævner også, at den amerikanske udenrigspolitik i højere grad vil orientere sig mod Asien uanset om valgets vinder bliver et rødt eller blåt parti.

"Det er der, arbejdspladserne ligger, og det kan amerikanerne godt forstå. Europa derimod; hvorfor skal USA blande sig i det? Her er ikke nogen gevinster for den almindelige amerikanere.”

Der er derfor god grund til, at vi i Europa skal holde os vågne på valgnatten den første tirsdag i november.

Om den nye retning for supermagten – og det eventuelle kollaps – allerede indtræder på valgnatten, tror Matias Seidelin dog næppe. Men en ting mener han dog, vi skal holde særligt øje med: 

“Læg mærke til, hvor Trump bevæger sig hen sprogligt.”

Det er i retorikken, at efterspillet kommer til udtryk, uanset om Trump vinder eller taber den 5. november, mener Seidelin:

“Det kan fortælle noget om, hvor kaotisk det bliver. Især hvis Harris vinder. Det bliver det allermest interessante i min optik.”