Debat

Danske Maritime: Grøn omstilling ikke må klemme de eksisterende erhverv

Grøn omstilling og maritime aktiviteter både kan og skal gå hånd i hånd. Men der skal sættes rammer for, at hver aktivitet får den rette plads, skriver administrerende direktør i Danske Maritime, Jenny Braat.

Selv om grøn omstilling uden tvivl er en af de vigtigste opgaver i vores tid, skal den ske med omtanke og må ikke skubbe maritime aktører ud af havnene, skriver Jenny Braat.
Selv om grøn omstilling uden tvivl er en af de vigtigste opgaver i vores tid, skal den ske med omtanke og må ikke skubbe maritime aktører ud af havnene, skriver Jenny Braat.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Jenny N. Braat
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er opstået et stigende pres på arealerne i de danske erhvervshavne, og med fokus på havvind, Power-to-X, CO2-fangst og andre energiprojekter, kan det synes logisk at bruge havnene som knudepunkter for den grønne omstilling.

Men en havn er et kritisk sted for en mangfoldig vifte af maritime aktiviteter, så når man planlægger projekter, er det nødvendigt at værne om de eksisterende erhverv.

Når man planlægger projekter, er det nødvendigt at værne om de eksisterende erhverv.

Jenny Braat
Adm. direktør, Danske Maritime

Her udgør værfter, skibsreparationer, fragt og andre maritime erhverv havnenes kernefunktioner, og disse virksomheder har tilsvarende brug for plads og mulighed for at udvide og modernisere deres faciliteter.

Værfterne skal for eksempel både bygge nye skibe til Søværnet og til den civile skibsfart, mens de samtidig forbedrer de eksisterende skibe med nye teknologier, så disse kan leve op til nye klima- og miljøkrav.

Dette gør dem uundværlige for både den maritime branche og for Danmarks bidrag til en mere bæredygtig fremtid for den globale skibsfart.

Havnepresset fra grønne projekter

Havvind, Power-to-X og CO2-fangst er alle teknologier, der er nødvendige for at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og skabe en mere bæredygtig energiforsyning, som vi også går og venter på i den maritime branche.

Temadebat

Giver Havnepartnerskabets anbefalinger plads til den grønne omstilling?

30. september præsenterer Havnepartnerskabet sine anbefalinger til, hvordan man gør erhvervshavnene økonomisk bæredygtige og udvikler dem ved hjælp af kommercielle investeringer som led i den grønne omstilling.

Dem sætter Altinget fokus fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører bag anbefalingerne til at give deres bud på, hvordan der både bliver plads til erhvervet og de grønne investeringer.

 

Om Altingets temadebatter

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Ella Hjalmsrud Jørgensen.

Men spørgsmålet er, hvor mange af disse aktiviteter, der behøver at ligge i havnene – og i så fald i hvilke havne?

For selvfølgelig skal en del af energiforsyningen passere igennem havnene, hvor også skibsfarten er afhængig af at kunne tanke nye typer af brændstoffer.

Men nogle aktiviteter kan med fordel kan placeres i industrikvarterer, hvorfra der i forvejen foregår energiforsyning og fragt af diverse.

For der er ingen tvivl om, at den nye energiinfrastruktur og kommende energiproduktion kommer til at fylde meget, men kan vi med omtanke undgå at sætte unødigt pres på erhvervshavnearealerne, er det at foretrække.

Er ikke flytbare

Som nævnt i overskriften: grøn omstilling ikke må klemme de eksisterende erhverv, som vi opfordrer såvel Folketinget som kommunerne og havnene selv til at værne om.

Der er behov for klare prioriteringer af, hvilke aktiviteter der bør ligge hvor, som også Havnepartnerskabet har lagt op til, og som andre maritime aktører har efterspurgt.

Værfterne kan hverken ligge langs Gudenåen eller midt på den jyske hede.

Jenny Braat
Adm. direktør, Danske Maritime

Politikere på alle niveauer skal huske på, at en havn har en strategisk betydning for hele den maritime industri, og at mange virksomheder ikke er flytbare.

Værfterne kan hverken ligge langs Gudenåen eller midt på den jyske hede.

Hvis vi ikke er opmærksomme nok på denne problemstilling, risikerer vi at miste det fundament, som de danske erhvervshavne er bygget på – nemlig deres rolle som centrale knudepunkter for skibsfart og maritime erhverv.

Kræver både plads og stor omtanke

For selv om grøn omstilling uden tvivl er en af de vigtigste opgaver i vores tid, skal den ske med omtanke og må ikke skubbe maritime aktører ud af havnene.

Det har vi desværre set eksempler på, når kommunerne opfører prestigeboliger rundt om ørerne på tung industri.

Eller som CMP aktuelt frygter – planlægger by- og infrastrukturudviklingsprojekter, der potentielt kan skade erhvervshavnens udviklingsmuligheder.

Det skal vi undgå, og nye grønne projekter og maritime erhverv skal ikke konkurrere om de samme arealer.

I stedet bør vi se i retning af nærliggende ledige arealer elle mindre aktive havne.

Områder med gode pladsforhold, som ikke er afhængige af den helt særlige infrastruktur, som netop erhvervshavnene har.

Læs også

Samtidig skal vi investere i at styrke havnenes kapacitet til at understøtte den maritime sektor.

Blandt andet er der brug for dybere sejlrender, stærkere kajanlæg med mere for at imødekomme væksten på tværs af sektorer.

Dette kræver tilsvarende politisk opbakning og en langsigtet planlægning, som sikrer, at erhvervshavnene kan udvikle sig i takt med behovene fra både etablerede maritime aktører og den grønne omstilling.

Havnene selv efterspørger samtidigt en mere effektiv sagsbehandling, så projekter ikke forhales, hvilket også den maritime industri efterspørger

Erhvervshavne med potentiale

Så vi skal sikre, at havnene forbliver havne – levende knudepunkter for maritime aktiviteter, der understøtter skibsfart, fragt, værftsarbejde og andre vitale funktioner – samtidig med at vi er ambitiøse inden for grøn omstilling og sikrer den fremtidige energiforsyning til såvel skibsfart som resten af samfundet.

Nye grønne projekter og maritime erhverv skal ikke konkurrere om de samme arealer.

Jenny Braat
Adm. direktør, Danske Maritime

Grøn omstilling og maritime aktiviteter både kan og skal gå hånd i hånd. Men der skal sættes rammer for, at hver aktivitet får den rette plads.

Netop det budskab tog vi med os ind i arbejdet i Havnepartnerskabet, og vi har tillid til, at Folketinget nu – med den afsluttende rapport og branchens øvrige input i hånden – vil træffe de fornødne, velafbalancerede beslutninger, så vi i fællesskab kan styrke de danske erhvervshavne og vores mangfoldige maritime aktivitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jenny N. Braat

Adm. direktør, Danske Maritime, næstformand, Den Danske Maritime Fond
cand.merc.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024