Forsker: Det er respektløst, at nye vandplaner fastlægges uden lokal ekspertviden

Forringet vandplan 

Dette arbejde i 2024 ledte som bekendt til en genberegning af kvælstofreduktionsbehovet, hvor scenarie 1 har højst indsatskrav, mens scenarie 2 og 3 har svagere indsatskrav.

Alle forskere, som arbejder med den marine miljøtilstand, har entydigt peget på scenarie 1 som det eneste fagligt ordentlige scenarie at iværksætte.

Det er vel rimeligt at betragte denne proces som en politisk justering, hvor økonomi vægter højere end miljø. 

Mogens Flindt
Forskningsleder, Biologisk Institut, SDU

Nu pågår forhandlingerne i Folketinget om regeringens grønne trepartsaftale, hvor mange forskere frygter, at scenarie 2 eller scenarie 3 vælges. 

Kun fem ud af 109 vandområder opfylder i øjeblikket EU's Vandrammedirektiv om god økologisk tilstand, og det er tydeliggjort for hele befolkningen, at den marine miljøtilstand er svært forarmet, og at de danske kystvande har behov for en indsats, der mindst svarer til scenarie 1.  

Formentlig kommer denne forringede vandplan i høring i december 2024, hvilket betyder, at den højst sandsynligt først implementeres i slutningen af 2025.  

Det er vel rimeligt at betragte denne proces som en politisk justering, hvor økonomi vægter højere end miljø. Det understøttes af, at Finansministeriet har siddet for bordenden og i øvrigt i sidste vandplanperiode opfandt begreberne overimplementering og negative indsatskrav på et ukorrekt fagligt grundlag.  

Droppede vandplaner 

Parallelt med den internationale evaluering i 2023 blev der skabt fire kystvandråd, som baseret på lokal viden havde til opgave sammen med anerkendte eksperter at klarlægge vandområdernes væsentligste udfordringer for at opnå målopfyldelse samt udarbejde kvalificerede forslag til et indsatsprogram, der sikrer målopfyldelse.

Her har SDU's forskningsgruppe været engageret i Kystvandrådet for Odense Fjord sammen med Faaborg, Kerteminde, Odense og Nordfyns Kommune, den fynske landbrugsorganisation Centrovice, SEGES, forsyningsselskabet Vandcenter Syd, Dansk Naturfredningsforening samt større lokale virksomheder.

Her blev der udviklet lokale vandplaner baseret på meget grundige lokale miljøtilstandsanalyser, modelscenarier samt oplandsanalyser.  

Som eksempel blev der på 21 lokaliteter taget ugentlige vandprøver, så der kunne laves gradientanalyser. Til sammenligning har staten to prøvetagningsstationer, hvor der tages prøver hver anden uge.

Arbejdet identificerede blandt andet muligheden for at forbedre miljøtilstanden i den nordvestlige del af fjorden, hvor udviklingen af et reservoir og vådområder vil tilbageholde det kvælstofrige ferskvand i den mest kritiske forårsperiode.  

Nordfyns Kommune var begejstret for planerne, og der blev afholdt flere møder med borgere og jordbesiddere i oplandet for at realisere denne lokale vandplan for området. Kommunen har nu stoppet processen efter forlydender om, at trepartsforhandlingerne vil vælge scenarie 2 eller scenarie 3, hvor der ikke er nogen indsatskrav i den nordlige del af fjorden.  

Nordfyns Kommune ønsker formentlig ikke at overimplementere indsatskravet for kvælstof. Det ender formentlig med, at disse lokale vandplaner ikke bliver realiseret, skønt analyserne klart viser miljøgevinsten og behovet for en høj kvælstofreduktion.

Manglende lokal inddragelse

Tilsvarende kender enhver dansker Vejle Fjord og det samarbejde, som Vejle Kommune og SDU har med succesfuld marin naturgenopretning, analyse og planlægning af en reduceret kvælstofafstrømning fra oplandet, samt planer for at klimasikre Vejles kystnære byområder.  

Det er vel fair at spørge, hvad formålet er med de kommende nye 14 kystvandråd?  

Mogens Flindt
Forskningsleder, Biologisk Institut, SDU

Også her er der gennemført prøvetagninger og modelscenarier, som viser, at der minimum er behov for at realisere scenarie 1. 

I begge fjorde er der lavet hotspot analyser for at finde velegnede områder til udtagning af lavbundsjord og agerland, hvilket er arealer, der udleder ekstra høje kvælstof-koncentrationer.

I både Vejle Fjord og Odense Fjord har landbrugsorganisationerne anerkendt dette arbejde, da det er meningsfyldt at udtage eller ændre arealanvendelse på arealer, hvor kvælstofafstrømningen er ekstra høj. 

Disse projekter rummer et stort setup med inddragelse af mange borgere, som sammen med os forskere og kommunale ildsjæle undres over, at taskforcen for Second Opinion ikke har kontaktet arbejdsgrupperne for at diskutere og få anvendt delelementer af disse lokale vidensbaserede vandplaner.  

Det er uordentligt og respektløst, og det er vel fair at spørge, hvad formålet er med de kommende nye 14 kystvandråd?