Dansk Miljøteknologi: Vi har allerede teknologien til at rense vores spildevand. Der skal bare stilles krav om at bruge den

Det flugter i øvrigt med forureneren betaler-princippet, fordi rensningen dermed forgår dér, hvor de uønskede stoffer anvendes.

Kviksølv er et problem i udledninger fra både virksomheder, men også fra kommunale renseanlæg, tilførsel fra luften samt gødskning med kunstgødning – og slam på markerne bidrager væsentligt til forureningen. 

Kviksølv og en række andre tungmetaller kan fjernes fra spildevand med en kombination af forbehandling, fældning og partikelfjernelse.

Derved kan man opnå en renseeffektivitet på op til 99 procent. Med nyere løsninger ser det tal ud til at kunne komme helt op på 99,9 procent.  

Ny teknologi skaber muligheder

Arsen er også et metal, men det er mere udfordrende at fjerne.

Det første skridt i PFAS-fjernelse er altid en fjernelse af organisk stof med efterpolering i det fjerde rensetrin.

Signe Sonne-Holm
Sekretariatschef, Dansk Miljøteknologi

Her ligger renseeffektiviteten på nuværende tidspunkt omkring 70 procent, men med teknologi, som er under udvikling, er vi ikke langt fra at kunne nå en renseeffektivitet på omkring mellem 85 og 90 procent.

Ikke mindst for metallerne gælder det, at de skal renses ved kilden. For det er dyrt at rense på de store vandstrømme på renseanlæggene.

Dertil kommer, at mange af metallerne lagres i slammet, hvilket udgør et problem – eksempelvis i forhold til spredning af slammet på landbrugsjord, som i dag er en udbredt praksis.

PFAS-forbindelserne har ligeledes været genstand for meget opmærksomhed.

De er i medier blevet døbt 'evighedskemikalier', fordi de er svært nedbrydelige. Det ændrer dog ikke ved, at mange af dem sagtens kan fjernes fra kredsløbet. 

På større strømme af industrispildevand kan PFAS give udfordringer, fordi spildevand indeholder store mængder af andre organiske forbindelser, der tilstopper de resiner eller det aktive kul, der skal adsorbere PFAS-forbindelserne.

Derfor er første skridt i PFAS-fjernelse altid en fjernelse af organisk stof med efterpolering i det fjerde rensetrin.

Alternativt kan man benytte PFAS-specifikke flokkuleringsmidler, så både PFAS og en lang række andre metaller kan udfældes i samme proces. Renseeffektivitet for de fleste PFAS-forbindelser i industrispildevand ligger på over 95 procent. For PFOS er det endda større end 99 procent. Kortkædede PFAS er dog fortsat svære at fjerne. 

Brandskoler er en sag for sig

PFAS-fjernelse kan også iværksættes som et specifikt tiltag på koncentrerede vandstrømme fra kendte kilder til PFAS-forurening.

Det gælder eksempelvis affaldsdeponier og brandskoler, hvor der kan opnås en renseeffektivitet på over 95 procent. Også her kan de kortkædede PFAS-stoffer være en udfordring; særligt i vandstrømme med meget organisk materiale.

Ved rensning fra eksempelvis brandskoler og lufthavne udgør de kortkædede PFAS-forbindelser derfor ikke et problem.

De mest almindelige miljøfarlige stoffer, såsom kosmetikrester og lægemidler, kan fjernes med en kombination af eksempelvis ozon og et filter eller biologisk rensning.

Det er relativt ukompliceret og noget, der vil blive introduceret på de store kommunale renseanlæg i takt med implementeringen af EU's reviderede byspildevandsdirektiv.

Her giver det god mening at rense stofferne på de kommunale renseanlæg, for medicin- og kosmetikrester oprinder i høj grad fra husholdningerne.

Rensning er en økonomisk prioritet

Teknologierne findes altså i høj grad allerede til at rense meget bedre for de uønskede stoffer, end der stilles krav om i dag. Men det kommer selvfølgelig med en pris.

Rensning af overfladevand, eksempelvis regnvand fra tage, veje og andre befæstede arealer, for PFAS alene kan gennemføres for få kroner per kubikmeter.

Signe Sonne-Holm
Sekretariatschef, Dansk Miljøteknologi

Generelt gælder det, at jo mere kompleks en sammensætning af miljøfarlige stoffer i spildevandet, der er tale om, jo dyrere vil tiltagene til reduktion heraf være.

De følgende angivne beløb er udtryk for de løbende driftsomkostninger, kaldet OPEX. 

Det mest forurenede industrielle spildevand kræver implementering af et eller flere ekstra rensetrin ofte med en kombination af flere teknologier.

Her kan prisen for oprensning godt løbe op i 200 til 750 kroner per kubikmeter.

Det kan synes højt. Men det er, hvad mange danske industrivirksomheder betaler for at komme af med deres spildevand på lovlig vis.

Det er at betragte som en nødvendig omkostning på linje med andre driftsudgifter. 

Rensning for PFAS-forbindelser på de koncentrerede spildevandsstrømme vil have et omkostningsniveau i omegnen af 50 kroner per kubikmeter – inklusiv den nødvendige forbehandling – for de komplekse vandstrømme såsom afværgevand fra affaldsdeponier. 

Rensning af overfladevand, eksempelvis regnvand fra tage, veje og andre befæstede arealer, for PFAS alene kan gennemføres for få kroner per kubikmeter.

Til sammenligning koster de mere gængse teknologier til reduktion af organiske stoffer, herunder lægemiddelrester og kosmetik, under en krone per kubikmeter inklusiv både installation og drift på større kommunale renseanlæg. 

Tilladelser skal opdateres nu

Hvis udfordringerne skal løses, må vi starte med at kigge på de eksisterende tilslutningstilladelser til enkeltstående virksomheder samt udledningstilladelser til de kommunale renseanlæg.

For i begge tilfælde er det en udfordring, at de ikke nødvendigvis er opdaterede.

Dermed kan der lovligt udledes miljøfarlige stoffer i mængder, der hverken afspejler den seneste viden om et vandområdes tilstand eller den bedst tilgængelige teknologi. Det er helt uacceptabelt og noget, der bør håndteres omgående.

I de tilfælde, hvor en virksomhed ikke kan eller vil etablere effektiv rensning hos dem selv, er alternativet at gøre brug af private og specialiserede renseanlæg.

I medierne fremhæves de som en del af problemet, men de skal i stedet ses som en del af løsningen. 

De er specialiserede i at håndtere stærkt forurenet industrielt spildevand, og de kan leve op til de krav, der måtte blive stillet politisk. Også de ambitiøse krav. 

Danmark skal gå forrest ved at implementere EU's reviderede byspildevandsdirektiv hurtigt.

Signe Sonne-Holm
Sekretariatschef, Dansk Miljøteknologi

Krav bør afspejle ny viden

Det er ikke længere ny viden, at vores forbrug kommer med en regning i forhold til miljøet. Den regning var tidligere usynlig.

Men vi er blevet klogere på konsekvenserne af vores handlinger. Det skal afspejles i de krav, der stilles til virksomheder, der udleder spildevand, samt til de kommunale renseanlæg. 

Den nyeste teknologi bringes først i anvendelse, når reguleringen påbyder det.

Så skal alle parter nok følge trop og finde ud af, hvordan kravene skal efterleves.

PFAS er et godt eksempel. Hurtig politisk respons har medført, at brandskoler og lufthavne skal overholde markant skærpede krav.

Derfor håber vi, at den nuværende offentlige diskussion munder ud i handling og betalingsvillighed, så der dæmmes op for den fortsatte forurening af vores vandmiljø.

Tilslutnings- eller udledningstilladelser skal opdateres i en fart, og Danmark skal gå forrest ved at implementere EU's reviderede byspildevandsdirektiv hurtigt. Resultaterne vil kunne aflæses både i vandmiljøet og i statskassen, for mange af de teknologiske løsninger, der skal i spil, er danske.