Landskabsarkitekter: Naturen mangler muligheder i planloven

Imellem huse i byerne og mellem byerne i det åbne land skal konsekvenserne af klima- og biodiversitetskrisen løses. Det er her, der skal afledes større mængder regnvand, undgås oversvømmelser og øges mangfoldigheden i naturen.

Samtidig vil mange af disse løsninger være naturbaserede, hvorfor det skal sikres, at disse indsatser udmøntes i højeste kvalitet for både samfundet og naturens skyld.

Kvalitet er i denne sammenhæng svært at definere, men ikke desto mindre bør det diskuteres og konkretiseres. Det skal være muligt at stille målbare krav til mængder, størrelser, mangfoldighed og så videre i kommune- og lokalplaner. Krav, der nødvendigvis tager sit udgangspunkt i lokale forhold og bero på en vurdering fra kommune til kommune.

Nye naturområder

For bedst at kunne understøtte naturen skal der gøres en lang række indsatser.

Naturen bør have mere plads for bedre at trives. Ved at øge mængden af naturområder i by og land øges også mulighederne for at skabe den ønskede effekt. Samtidig skal mangfoldigheden i flora og fauna øges, og artstabet skal elimineres.

Ydermere er nærhed og adgang til natur et vigtigt parameter for det at øge det generelle sundhedsniveau i samfundet. Der er derfor en lang række agendaer i spil og fordele ved at give naturen bedre vilkår.

Det skal ske ved at udvikle nye naturområder. I både byer og i det åbne land skal arealer frigives og konverteres til naturområder. Samtidig skal eksisterende naturområder beskyttes og forbedres.

Årsagen her er simpel, da der er en direkte sammenhæng mellem alder på et naturområde og en høj biodiversitet. Endelig har vi brug for at opretholde kvaliteten af naturindsatserne over tid. Et stort naturindhold skabes igennem en langvarig og vedholdende proces.

Krav om natur

Som planloven er udformet nu, mangler der muligheder for at kvalificere ønskerne til naturindhold. Eksempelvis kan der i kommuneplanerne ikke fastsættes minimumskrav til andelen af grønne arealer i et nyt boligområde.

I lokalplaner er krav til naturindholdet blot reduceret til æstetiske og planlægningsmæssige hensyn. Det er derfor Danske Landskabsarkitekters ønske, at man med planloven i hånden kan fastsætte detaljerede retningslinjer, som både kan være kvantitative og kvalitative. Til slut er det vigtigt at påpege, at planloven ikke kan stå alene. Der er brug for en større palet af indsatser for at øge kvaliteten af vores natur.

Dette er derfor en opfordring til landets kommuner om at turde stille større krav til naturen og de grønne områders indhold på alle relevante niveauer. Ud over hvad planloven kan dække, bør der også sætte konkrete mål i alle andre strategier og handlingsplaner, der omhandler natur og grønne områder.

Hvordan indholdet skal udformes, er naturligvis en vurdering, der må gøres lokalt. Der skal opbygges konkrete erfaringer og deles viden om resultaterne. Her er vi som landskabsarkitekter klar til at assistere dette vigtige arbejde.