Den grønne trepart møder klimakritik fra central aktør: "Jeg havde troet, at ambitionsniveauet ville være højere"

En langsigtet omlægning af det danske areal er gået i gang. Landbruget skal fylde mindre, der skal rejses mere skov og den vilde natur skal have bedre vilkår. 

Men spørger man tænketanken Concito, rykker den grønne treparts såkaldte Aftale om et grønt Danmark ikke Danmark i en væsentlig mere klimavenlig retning i de kommende år.

Til stor ærgrelse for tænketankens cheføkonom, Torsten Hasforth, der har siddet med rundt om bordet som trepartens såkaldte videnspartner.

”Jeg er skuffet over, at man ikke agerer hurtigere end man vælger at gøre. Der er ingen tvivl om, at hensynet til erhvervet har vægtet ret højt. Det må man bare konstatere,” siger han.

Godt nok får landbruget en CO2-afgift fra 2030, der frem mod 2035 ligner det niveau, som industrien bliver underlagt. Men i de næste mange år kan de fleste danske landmænd stort set fortsætte som de plejer. Det er kun truslen om en CO2-afgift på mellemlang sigt, der skulle anspore dem til at lægge om. Og det er ikke godt nok, mener Hasforth.

"Jeg havde troet, at ambitionsniveauet ville være højere," siger han.

Et svært kompromis

I en pressemeddelelse erkendte Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, at den grønne trepart har indgået svære klimakompromisser for at opnå nogle af organisationens miljømål. 

"Afgiften er langt fra vores udgangspunkt og derfor et svært kompromis,” lød det fra Gjerding i pressemeddelelsen.

Et faktaark, som Økonomiministeriet har lagt ud på sin hjemmeside, udlægger tallene bag det klimapolitiske kompromis.

Samlet set giver aftalen 1,8 millioner CO2-reduktioner frem mod 2030. Det er nok til at nå den aktuelle manko, der siden januar er blevet reduceret fra 5,4 til 1,5 millioner ton CO2, efter de meget omtalte tal for lavbundsjorde og skov er blevet offentliggjort.

Med ministeriets ord, skønnes aftalen ”med betydelig usikkerhed at indfri den nuværende manko for 70-målet (sic.) i 2030.”

Tabel: Den grønne trepartsaftales CO2-reduktioner i 2030, fordelt på virkemidler

 _{Kilde: Økonomiministeriet}

Ingen strukturelle ændringer

Usikkerheder er en forudsætning, også for effekten af en CO2-afgift.

Men ifølge Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet, har man forhøjet usikkerhederne ved at satse så meget på tilskud til endnu ukendte teknologier som pyrolyse og fodertilsætningsstoffer.

”På grund af tilskuddet kommer de her teknologier til at starte foran de andre,” siger han. ”Det giver en dyrere grøn omstilling.”

Spørger man Torsten Hasforth, har man misset en gylden mulighed for at sætte gang i en reel omstilling af landbruget, ved at forlænge indfasningen i forhold til eksperternes råd, og at give så store fradrag og tilskud, som der lægges op til.

"Med den her aftale lægger vi ikke rigtig op til at ændre strukturen af dansk landbrug. Vi fastholder den i hvert fald frem til 2030," siger han og bakkes op af Lars Gårn Hansen.

"Der er en risiko for, at man fastholder en produktion, som er mere klimabelastende. Det er konsekvensen af, at man har den her model. At man for eksempel kan ende med at fastholde en kvægbaseret produktion frem for at omlægge den," siger Gårn Hansen.

"Når det er sagt, så er der adfærdsændringer i afgiften. Der er et incitament til at gøre kvægbaseret produktion mere klimavenlig. Men man har valgt at fastholde strukturen."

"Jeg er jo ikke politiker"

CO2-afgiften er ikke den grønne treparts hovednummer. Den leverer ikke de største reduktioner eller den mest strukturelle omstilling af det danske landbrug. 

Alligevel er der tilfredshed at spore hos Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for den ekspertgruppe, som i februar afleverede sine meget omtalte anbefalinger til regeringens arbejde med en CO2-afgift på landbruget. 

"Jeg er super tilfreds med, at de har fulgt den arkitektur, vi har anbefalet til punkt og prikke," siger han. 

Han er enig i sine fagfællers kritik, og at afgiften ikke er lige så effektiv som den kunne have været. 

"Men vores formål har ikke været at anbefale, hvor stram eller effektiv, afgiften skal være. Vi har nogle holdninger til, hvilke instrumenter man skal bruge. Man kunne godt have en holdning til, om det skulle være mere ambitiøst, men det har jeg ikke. Jeg er jo ikke politiker," siger han.